Viljestærke børn og træt af skolen?

Skoletræt, skolevægring eller har dit barn brug for en dag hjemme fra skole i ny og næ?

Lad os kalde dem Liv og Peter. De fortalte om en tilbagevendende situation. Deres søn er 12 år. Lad os kalde ham Oscar. Oscar er viljestærk og er ok med at gå i skolen. Men, han har dage, hvor han allerede, når han vågner siger, at han ikke kan tage i skole. Oscar har ikke feber, han virker ikke syg, han kan bare ikke, siger han. Hvad gør vi?

Liv og Peter har prøvet alverdens muligheder. De har prøvet at lytte til ham, for derefter at sige at han skal i skole. De har prøvet at køre ham, i stedet for at han selv cykler. De har nærmest skubbet han ud af døren. “Børn skal i skole, der er ikke noget der hedder at blive hjemme eller tage en fridag”. Intet har virket.

Når Oscar nærmede sig skolen har tårerne trillet ned ad hans kinder. Og så er det umuligt, for så kan kammeraterne se det, siger Oscar. Tæt på hver eneste gang Oscar er vågnet og har sagt, at han ikke kunne tage i skole, er han endt med at være en dag hjemme. Familien spurgte nogle venner og bekendte til råds, nogen forstod, men vidste ikke hvad de kunne sige af støttende ord. Andre svarede, at det handlede om beslutsomhed, tydelighed og lederskab, og at det var aldrig gået hjemme hos dem at børnene kunne blive hjemme uden sygdom eller feber.

Kan du genkende det? Har du også en Oscar derhjemme?

Liv og Peter kom til mig. De havde brug for at jeg hjalp dem med at blive bedre til lederskabet, og blive bedre til at få Oscar til at gøre det de siger. Men det jeg fortalte dem var lidt i en anden retning.

Når vi har viljestærke børn, og især viljestærke børn der er skoletrætte, er det vigtigt vi ikke kommer til at dømme os selv, når vores børn ikke gør som vi siger. Når vi har viljestærke børn, har vi nemlig børn der mærker sig selv og deres egne behov meget tydeligt. Når batterierne er brugt op, så skal de lades op, præcis ligesom din Iphone eller din tablet. Uanset hvor meget lederskab du tager, så får du ikke din tablet tændt før du har sat laderen i stikket og givet tid. Det ved de viljestærke børn, Oscar ved det også.

Oscar ved også godt at han ikke kan blive hjemme alt for ofte, for så bliver der bøvl med skolen. Men når Oscar har været hjemme en dag, og set film og læst anders and blade en hel dag, så er han igen klar til at komme i skole.

Og sådan har det egentligt altid været med Oscar. Han har ikke haft så mange sygedage, men har altid i ny og næ været en dag hjemme og slappe af. Og det er præcis som det skal være. For at være klar til at lære skal vi møde op med energi og overskud, det kan vi når vi har ladet de brugte batterier op.

Så hvis du kan genkende det her, så vær stolt.

Vær stolt af, at du har et barn, der mærker sig selv.

Vær stolt af, at dit barn har tillid til sig selv og sine behov.

Det handler ikke om, at du ikke kan tage lederskabet på dig, for det kan du godt. Men du har et barn, som kæmper for det de har brug for og det skal ikke bekæmpes. Så selvom om andre måske ville kunne få dit barn i skole, så vid at det handler om noget meget vigtigere end det; nemlig at mærke sig selv og egne grænser. Tanke op, når tanken er tom. Sige fra, når der ikke er overskud.

Og det er da smukt at kunne allerede i så ung en alder.

Så tilbage til Oscars forældre, Liv og Peter.

Vi fik hurtigt vendt det, at Oscar bliver hjemme fra skole, til noget de kunne være stolte af. Og vigtigheden af at vi stoler på vores børn, når de fortæller os hvad de har brug for. Så i stedet for at tale om lederskab, og få Oscar til at høre efter, blev sessionen brugt på at blive klædt på til når Oscar bliver smadder vred. For det gør han også! Det har jeg i øvrigt lanceret et online foredrag om, læse mere om viljestærke og vrede lige her.


P.S Har du brug for hjælp til dit viljestærke barn og skolen! så er der nu hjælp at hente.. Med online foredraget Viljestærke og skole bliver du klædt på til at hjælpe og guide dit viljestærke barn gennem skolelivet!.

Previous
Previous

Viljestærke og mødregrupper- Derfor er det svært!

Next
Next

Når forældrene er uenige om opdragelsen