Når forældrene er uenige om opdragelsen

Skal forældre være enige om opdragelsen?

Mange eksperter mener at de er vigtigt at mor og far er enige om opdragelsen. At børn bliver forvirrede og utrygge, hvis mor og far ikke opdrager på samme måde. At det giver mere ro og forudsigelighed hvis mor og far er enige om hvordan de opdrager deres børn.

Forældre er børnenes forbilleder, og noget af det vigtigste ved at være vores børns forbilleder, og opdragere, er at vi er os selv. At vi er mennesker. At vi har meninger og holdninger. At mor og far ikke er en fælles front. To forskellige forældre kan bruges til to forskellige formål. Det er også derfor at det kan være smart at have to forældre. Nemlig to mennesker, med hver deres spidskompetencer og hver deres udfordringer.

Vores egen opdragelse

Og så skal vi heller ikke glemme at to forskellige personer har som oftest haft to forskellige opdragelses-former, som børn. Og selvom vi til tider godt kunne tænke os at lægge en del af det bag os, så har vi det med og det præger os i alle mulige og umulige situationer.

Det betyder jo ikke, at vi ikke kan ændre på os selv som forældre. Det kan vi godt. Det betyder bare at målet ikke nødvendigvis skal være at ændre os og blive ens, som forældre. Forandringen skal ske, så vi mere og mere nærmer os dem vi ønsker at være, som personer og som mennesker. Det, der skaber ro og tryghed for børn er at vi er autentiske voksne.

Og hvad er det så?

Autentisk betyder at være troværdig og sand mod vores egne indre verden.

Det vil sige,

  • vi skal ikke spille hård og konsekvent, hvis indeni det føles helt forkert.

  • Vi skal ikke være rummelige, hvis vores egen indre verden ikke magter mere.

  • vi skal ikke slippe vores grænser, hvis det går imod vores værdier

  • vi skal ikke smile og sige at vi er helt ok, hvis vi har en smadder dårlig dag

  • vi skal ikke sige at vi er glade, når vi er ved at eksplodere indeni

  • vi skal ikke sige at vi ikke er vrede, hvis vi mærker vrede indeni

Det autentiske forælderskab indebærer at vi er dem, vi er.

At vi ikke skal være perfekte. Vi skal ikke spille en rolle. Vi skal være os selv!

Derfor kan vi fint arbejde med det, der skal arbejdes med. Så hvis du oplever at du skælder for meget ud, og at det gør dig ked af det. Så er det vigtigt at du gør noget ved det.

Men i et forælderskab, hvor vi er uenige om opdragelsen, handler det ikke om at blive enige. Det handler om at acceptere og respektere din forældremakker. Det handler om at vi løfter hinanden, specielt på de dage, hvor vi ikke oplever os som ok forældre.

Det handler om at vi sætter hinanden fri til at arbejde med det, der skal arbejdes med. Og det gør vi alle bedst, hvis vi støtter og rummer hinanden på lortedagene.

Det er ikke på nedtursdagene i familien at vi skal sætte ind ift at få den anden på rette spor i opdragelsen. Det er på nedtursdage vi skal huske at give et kram. Lave en kaffe.

Vi kan lade vores forskelligeheder skabe større afstand mellem os eller lade dem være en mulighed til at komme tættere på hinanden.

Spørgsmål du kan stille, hvis du er nysgerrig (uenig) på hvad din forældre makker har gang i:

  • Jeg så lige du sagde sådan til Anna. Jeg ville nok have sagt noget andet, men vil du ikke fortælle hvorfor du gjorde sådan? Det giver sikkert mening for mig når du fortæller om dine tanker

  • Jeg kan se at du kom til at råbe og blive sur før, er du ok?

  • Jeg kunne godt tænke mig at vi taler om måltider. Jeg er nysgerrig på hvordan du synes de skal være, og jeg vil også gerne fortælle hvordan jeg tænker de skal være…

  • Hold op, du overrasker mig gang på gang. Lige-som jeg tror jeg kender dig, gør du noget nyt og lidt tosset

  • Det er slet ikke kedeligt at være forælder sammen med dig..

  • Jeg har godt nok lyst til at give dig undervisning, så du kunne blive lidt mere som mig, men det vil jeg alligevel skåne dig for

  • Skal vi ikke tage et snak om hvad vi begge synes er vigtigt vores børn skal kunne, når de runder 18 år? Så kan vi måske være fælles om de store linjer

Så skru op for autenciteten. Sæt hinanden fri. Giv plads og vær dig! Lige som du giver din forælder-makker plads til at være sig.


Små ændringer, stor forandring. -Familieliv med dit viljestærke barn.

Du får skabt et stærkt fundament til hele familien og bliver klædt på til familiens mulige og umulige udfordringer. Du får skabt en simpel vej i livet i familien..


P.S. Ønsker du at høre mere om opdragelse, så find episoden fra Podcasten Helle for familien her og lyt med. Hop til podcasten

Previous
Previous

Viljestærke børn og træt af skolen?

Next
Next

Utilstrækkelighed er din nye superpower, mor