Viljestærke og mødregrupper- Derfor er det svært!

unsplash-image-Ch3Nv5wRBm4.jpg

På barsel med et viljestærkt barn og mødregrupper!

Inden du fik barn!

Du havde sikkert drømt om lange gåture med sovende barn.

Cafebesøg med veninder med sovende barn.

Aftener med strikketøj og sovende barn.

Tid til nogle små projekter i dit hjem og sovende barn.

Og sådan er det slet ikke blevet.

Og så er der jo mødregrupper!

De fleste af os med babyer har været med i en mødregruppe.

Du glædede dig sikkert til at være sammen med andre, som ville forstå dig.

Meeeen!

Så skulle du til mødregruppe!

Alle de andre sad på gulvet i en rundkreds og sludrede. Med babyerne liggende ved siden af på et hjemmestrikket tæppe, små pludrende eller sovende.

Kage og kaffe står klar. Det ser hyggeligt ud.

Men dit viljestærke barn vil hverken sove eller ligge stille og pludre.

Dit barn græder. Ruller rundt, så den fine bakke på gulvet med kaffe og kage vælter. Og mens nogen tørrer op laver din baby en ordentlig gang lort i bleen, så det står op ad ryggen..

Nu kan du så vælge om du vil skifte din baby, dér på gulvet, hvor de andre bare skifter deres babyer, som ligger helt stille. Du gør det, og mens du kigger væk et øjeblik har din baby sat hånden i bleen og nu er der pludselig lort over det hele. Du prøver at være rolig. Men indeni har du lyst til at løbe skrigende hjem..

Så du rejser dig stille op og går ud på badeværelset, og får med skrig og skrål en ny ren ble på din viljestærke baby. Helt svedig og med at stramt smil går du nu tilbage i rundkredsen og undskylder med at i har sovet dårligt i nat og at han sikkert er træt.

Men efter 5 minutters kamp i rundkredsen pakker du sammen og siger at I hellere må gå.

Og der står du så ude på gaden. Alene. Opgivende. Trist.

Du blev ikke del af det fællesskab, som du så meget havde brug for og håbet på.

Du prøver måske nogle uger, måneder mere.

I den tid når du næsten at redde din nu kravlende baby fra at blive filtret ind i en af de andre mødres strikketøj. Du hiver baby væk fra den fascinerende toiletbørste. Du går lang tur med de andre med et skrigende barn og må vende om på halvvejs. Du starter til rytmik og må gå, fordi din baby ikke synes at det er sjovt.

Så nu stopper du med mødregruppen.

Måske med følelse af at du ikke duer til at være mor.

Måske med følelsen af at være alene og ikke at kunne snakke om dit moderskab til dit viljestærke barn med nogen.

Kan du genkende det?

Selvom vi måske godt kan grine af det, så er det ikke kun sjovt!

Mødregrupper og viljestærke børn er bare sjældent et godt match.

Det her handler ikke om at informere eller oplyse, det her handler om fortællinger og historier, som typisk ikke bliver fortalt eller delt.

Netop fordi vi tænker at vi er de eneste.

Så kære mor, hvis du har følt dig uduelig til mødregrupper, så er det bare fordi du ikke kendte denne her ligning. Du er helt okay og du er ikke alene.

Jeg arbejder med viljestærke.

Langt de fleste kender den her version af mødregruppe-erfaringer. Langt de færreste havde en fest.

Her er 3 ting du kan gøre hvis du er mor til en baby nu og søger mødregruppe

  • Vid at mødregrupper med et viljestærkt barn kan være en udfordring.

  • Planlæg ikke at være i mødregruppen i for mange timer

  • Vid at det er ok at droppe mødregruppen, hvis det er for stressende og ikke er et frirum for dig og din baby

Her er 3 ting du kan gøre/sige til dig selv hvis du også har brug for at hele den historie du har fået skabt om dig selv og morrollen og mødregrupper

  • Vid at det ikke var dig, der ikke kunne finde ud af at være mor. Det var set-uppet i din mødregruppe, der gjorde det udfordrende

  • Vid at du ikke kunne have gjort noget anderledes eller bedre, for at få det til at fungerer. Du har et barn der reagerer, når der er noget at reagere på

  • Vid at vi er mange med et viljestærkt barn, der har været i samme situation. Så selvom du følte at du var den eneste, der havde det sådan, så var du det ikke

Du er ikke alene.

Vi er mange der er gået hjem fra en mødregruppe med tårer i øjnene.

Du er stadig ok. Dit viljestærke barn er ok.


slut+fred+med+dit+viljest%C3%A6rke+barn+og+dig+selv%21

Slut fred med dit viljestærke barn og dig selv!

Ønsker du færre konflikter og vide, hvad du stiller op i de mange tilspidsede situationer, der opstår når du har et viljestærk barn og ikke mindst få et barn i trivsel..

så kan du hapse bogen her...

Previous
Previous

Er viljestærke børn ikke bare uopdragne børn?

Next
Next

Viljestærke børn og træt af skolen?