Er viljestærke børn ikke bare uopdragne børn?

Neeej, det barn virker uopdragent.. har du overvejet at sætte flere grænser?”

“Tror du ikke det bare handler om at du er dårlig til at afkode dit barns signaler?”

“Har du prøvet at være mere tydelig og konsekvent?”

eller

“Måske dit barn bare er understimuleret?”


Kan du genkende det?

Viljestærke børn er som oftest meget velopdragne. Opfører sig fint. Er gode til at falde ind og blive en del af flokken. Spiser pænt, når de er ude.

Men, for der er et men! De gør det og kan det kun, når de er trygge og når de er i omgivelser, der er ok for dem. Og hvor de ved at der er nogle voksne som forstår dem og kan og vil hjælpe dem, hvis de får udfordringer.

Så hele snakken om at viljestærke ikke skulle være ok opdraget kan vi godt lægge væk. Det har intet med manglende grænser eller uopdragethed at gøre. Ligesom det heller ikke handler om hverken understimulering eller forældre der ikke kan aflæse deres børn.

Tværtimod er forældre til viljestærke meget opmærksomme på:

  • at aflæse

  • at afkode deres børn

  • at finde en vej i livet uden at børnene bliver fyldt op og overstimuleret..

  • at forebygge overstimulering

  • at løse konflikter på bedste vis

  • at være rummelige og anerkendende

  • at være en god guide for vores børn


Så snakken om at de viljestærke børn er uopdragne børn, den har ikke noget på sig.

Samtidig så ved vi også at dit viljestærke barn reagerer, når barnet er udfordret, eller når lortesækken er fyldt op (læs mere om lortesækken i min bog her..) så skal der læsses af og det kommer til udtryk ved vrede og en masse grimme ord. Og lige i det øjeblik det sker, og der er nogen der kigger på dit barn udefra, ja, så vil de hurtigt kunne dømme dit barn, og måske tænke at dit barn er uopdragen eller at du ikke har styr på det.

Men indefra set ved vi, at vi i dette øjeblik ikke kan eller skal opdrage på vores børn. Mest fordi at det ikke giver mening at opdrage på et barn, der har det svært. Dit barn ved godt at han eller hun ikke må slå, sparke eller sige en masse grimme bandeord, udfordringer for ham eller hende er at når de har for meget i lortesækken, så skal den tømmes, og mens den bliver tømt, så ser det ikke kønt ud.


Her er hvad du skal huske at sige til dig selv og det er stjerne vigtigt det her:

  • Jeg kan godt se, at hvis jeg ser på mit barn derfra hvor du står, at det ser ud som om jeg ikke har styr på det og at min søns opførsel er helt uacceptabel. Men herfra hvor jeg står, så ved jeg at han er udfordret og har brug for min hjælp og støtte når han har det allersværest.

  • Han er simpelhen fyldt op af alle oplevelserne, så nu skal han lige have dem læsset af. Det bedst i kan gøre for at hjælpe er at give os lidt plads og have tillid til at jeg har styr på det

  • Når vi viser følelser er det ikke altid hverken kønt at se eller at høre på, men jeg er så stolt over at mine børn viser mig alle deres følelser..

  • Hav tillid til at du kender dit barn godt og at du ved hvad det har brug for i situationen


Men man kan ofte være helt lost når man møder udsagn om “skal du ikke bare opdrage lidt mere/bedre”, så her er svar du kan give, når du møder de udsagn dette indlæg startede med:

Neeej, det barn virker uopdragent.. har du overvejet at sætte flere grænser?”

svar: “Ja, det har jeg faktisk prøvet og det virker bare ikke. Mit barn er helt fint opdraget, der er bare tidspunkter, hvor h*n er presset og udfordret, og der handler det mere om at rumme, end det handler om at sætte grænser.”

“Tror du ikke det bare handler om at du er dårlig til at afkode dit barns signaler?”

svar: Jeg har øvet mig i rigtig mange år, og jeg kender mit barn rigtig godt, så nej, det er jeg ikke. Jeg er faktisk rigtig god til det, min udfordring er faktisk at mange omkring mit barn, slet ikke prøver at aflæse mit barns signaler!”

“Har du prøvet at være mere tydelig og konsekvent?”

svar: “Ja, det har jeg og det gik slet ikke. Det kom der ikke noget godt ud af. Nu er fokusset et godt samarbejde med mit barn, hvor vi respekterer hinandens grænser og giver plads til følelser, ja, selvfølgelig samtidig med at vi voksne tager lederskabet på os..”

og

“Måske dit barn bare er understimuleret?”

svar: “Hvorfor skulle mit barn være det? Mit barn tager verden ind i små doser og så bruger vi tiden hjemme på at lade op”

Så hav tillid til din mavefornemmelse og hav tillid til at du kender dit barn og dets behov.


P.S. Savner du forståelse for hvad der sker hos dit barn? Og mangler du viden og redskaber til hvordan du skaber den familie du ønsker? Så finder du hjælp i online forløbet: Viljestærke for begyndere…

Previous
Previous

Er mit barn viljestærk?

Next
Next

Viljestærke og mødregrupper- Derfor er det svært!