Opdragelsesstile og viljestærke børn, hvilken vej virker?
Der findes mange måder at opdrage sine børn på, opdragelsesstile bliver de også kaldt. For mange forældre findes der den efterligevende, laissez faire opdragelse, og så findes der den strenge, autoritære opdragelse. Den eftergivende, laissez faire opdragelse betyder på fransk at lade ske eller lade stå til. Udtrykket bruges om en børneopdragelse, hvor forældre, pædagoger og lærere ikke griber ind, vejleder eller korrigerer barnet.
Det modsatte af laissez faire opdragelse er autoritær opdragelse. Autoritær opdragelse er det vi typisk vil kalde opdragelse af den gamle skole, hvor forældre definerer regler og krav og via deres autoritet sætter igennem og får bør til at, som man sagde i gamle dage, “makke ret”.
Når vi har viljestærke børn virker sjældent hverken den eftergivende laissez faire opdragelsesstil eller den autoritære opdragelsesstil. Men hvilken opdragelsesstil virker så?
For de viljestærke børn (og sikkert også de fleste andre) virker den tredje opdragelsesstil. Den tredje vej! Og det lyder meget fint, men hvad går den ud på?
Opdragelsesstil:
Den tredje vej handler om at
vi skaber et samarbejde og en relation, så vores børn har lyst til at samarbejde med os.
vi accepterer, at alle i familien er som de skal være, og ingen skal laves om. Selvom det måske kan lyde ret simpelt, så er det ikke altid lige nemt. Specielt ikke når livet i familien ikke lige er, som vi ønsker det med mange konflikter eller børn, som siger nej til aktiviteter eller fritidsinteresser, fordi de ikke har overskud. Eller når lortesækken bliver tømt og det slet ikke ser kønt ud.
vi opdrager via rollemodeller. Altså, vi forældre siger og fortæller ikke vores børn, hvordan de skal være. Vi viser dem vejen, ved at være ordentlige mennesker, ved at være opmærksomme på hvad vi gør eller ikke gør, som har indflydelses på børnene. Så ønsker vi, at de skal blive bedre til at fordybe sig, så går vi selv i gang med at øve os på at fordybe os. Ønsker vi, at de skal tale pænt, så må vi i gang med at øve os på at tale pænt. Ønsker vi at de skal lave legeaftaler og nyde at have venner, jamen, så må vi i gang med at vise, hvordan vi hygger os med vores venner. Det er ikke sikkert at dit barn så bare lige ændrer adfærd ved at du gør det, men du viser nye veje og går forrest, så dit barn har mulighed for lære nyt af dig. Det er bare vigtigt at det ikke bliver manipulerende, altså at du gør noget udelukkende for at ændre på dit barns adfærd, det skal komme fra hjertet, og barnet finder så sin vej i det. Det der er vigtigt er at vi er bevidste om vores handlinger og at vores børn også lærer af dem.
vi aftaler og laver regler i fællesskab, så de passer til os i familien, hvor vi selvfølgelig, som forældre har lederskabet. Vi behandler ikke alle ens, men vi bliver alle behandlet forskelligt, fordi vi er forskellige.
vi går ud fra, at når børn gør noget dumt eller noget, som umiddelbart ikke giver mening at de har brug for hjælp. Ikke irettesættelse. Det kommer jeg med nogle eksempler på længere nede.
vi lærer i fællesskab i familien. Børn kan også være vores lærermestrer, Børn er typisk fra de er helt små gode til at være i nuet. De siger nej når de mener nej. Råber når de er utilfredse, griner når de har det sjovt. Mange af os voksne er hele tiden tre skridt ude i fremtiden, planlægger og ordner, vi kan glemme at sige fra, når vi er utilfredse.
vi forældre påtager os et kærligt og rummeligt lederskab
Hvis vi kan rumme og acceptere os selv ligesom vi er, kan vi også rumme vores børn lige, som de er.
Når vi går den tredje vej, så ligger arbejdet for os forældre i at være os selv. At vise vores hele og sande jeg overfor vores børn. Ingen er skyld i noget. Ingen har gjort noget forkert.
Når vi følger opdragelsesstilen Den tredje vej, som er et menneskesyn, en måde at leve på, og ikke en metode, er vi hver især sat fri til at arbejde og ændre på det, der ikke føles godt eller ok længere. Det kunne fx være at du længe har kæmpet med legeaftaler i hverdagen, at de ofte ender med at være svære og dit barn dagen efter næsten er for træt til at komme i skole eller institution. Her er du nu fri til at beslutte at legeaftaler fra nu af kun er i weekenden. Eller du har hørt at børn har bedst af at sove i eget værelse, men kan mærke at alle sover mere trygt i den store seng. Her er du fri til at have børn i sengen.
Ønsket om forandring kommer indefra og fra os selv. På den måde kan vi slippe skyld, skam og dårlig samvittighed og lette og frie sætte forandringen i gang, som vi længes efter.
Og som lovet, her kommer 5 eksempler på hvad vi gør i stedet for at irettesætte vores børn:
Jeg kan høre at du går rundt og bander meget, er du ok?
Du kaster rundt med dit lege, har du brug for hjælp til at bygge det?
Du spiser slet ikke noget af maden, er du ikke sulten?
Jeg kan se at du har svært ved at slukke skærmen i dag, men jeg vil gerne have at du slukker nu
Jeg kan se at du er træt, men jeg vil gerne have at du hænger din jakke op nu eller senere.
(Hop til podcasten Helle for Familien her hvis du vil høre mange flere eksempler)
Gaverne ved at at arbejde med familien på denne måde, ved hjælp af den tredje vej, det er at
I som familie bliver et stærk team, hvor I hjælper og støtter hinanden
I ved, at når nogen i teamet gør noget “dumt”, så er de udfordrede og har brug for rummelighed
I har hinandens ryg, når livet er hårdt og svært og hepper på hinanden, når tingene går godt.
Den tredje vej er en simpel vej, som du får ind under huden via bogen: Slut fred med dit viljestærke barn og dig selv! Ønsker du at få færre konflikter og vide, hvad du stiller op i de mange tilspidsede situationer, der opstår når du har et viljestærk barn, ja, og ikke mindst få et barn i trivsel og en familie, du har lyst til at komme hjem til, så kan du hapse bogen her... Ja, tak. Jeg vil gerne igang nu!