Det eksperterne glemmer at fortælle om skæld ud

Depositphotos_303116986_l-2015.jpg

Du må ikke skælde ud!

Opdragelse, gode råd til forældre, holdninger, ny forskning, mediernes forenkling af komplekse emner. Informationsstrømmen er overvældende, og alligevel er skæld ud et emne der er meget oppe i tiden. Og Lige nu har vi to måder at tale om skæld ud på. Enten kommer du til at skælde ud, og så er du en dårlig forælder, eller også skælder du ikke ud, og så er du en god forælder. Men der mangler er par ret vigtige nuancer, og dem skal vi have med i dag.

Hvad er skæld ud overhovedet?

Der er rigtig mange forældre der føler sig forkerte og skammer sig, når de desperat forsøger at blive klogere, og derfor havner på google. På google er der også meget fokus på skæld ud, et emne mange (selvfølgelig) søger på. Men vi glemmer helt at stoppe op og forholde os til hvad skæld ud egentlig er. Forklaringen kommer her:

Skæld ud er når vi er ovre i vores børn. Det vil sige at vi fx. råber: "DU er også altid så usamarbejdsvillig og jeg er så træt af dig.. hvorfor skal DU altid ødelægge det hele.."

eller

“Nu må du simpelhen holde op med at være så negativ og ødelægge den gode stemning”

eller

“Kunne du ikke bare for en gangs skyld lade være med at være så besværlig?”

De 3 ovennævnte eksempler vil gå i kategorien skæld ud. Her er vi ovre i barnet, dvs vi taler om hvorfor barnet er forkert og gør barnet som person forkert, ikke dets handlinger.

Skæld ud er ikke det samme som at være vred på dit barn

Men hvad så med vrede? Vores vrede er ikke nødvendigvis et problem, det kommer meget an på hvordan vi bruger den. Når vi bruger vreden til at markere vores grænser, eller at holde fast på noget vi har besluttet, så kan vreden være vores gode hjælper. Det er den konstruktive vrede. Eksempler finder du længere nede i teksten.

Den destruktive vrede kommer som oftest til udtryk som skæld ud. Når vi er i den destruktive vrede, har de fleste af os typisk været et stykke tid i den konstruktive vrede. Vi har bare ikke gjort noget ved den, eller handlet på dem, og så risikerer vi at havne i den destruktive vrede og kommer til at skælde ud.

Lad os lige tage et par eksempler på forskellen på konstruktiv vrede og destruktiv vrede..

Destruktiv sætninger:

  1. "Nu holder du kraftedme op!"

  2. "Hvorfor skal du altid ødelægge det hele?"

  3. "Jeg er så træt af at du aldrig hører efter!"

  4. "Tag dig nu sammen og hold op med at skabe dig. Du skal sove nu!"

  5. "Hold så kæft, du driver mig til vanvid!"

  6. "Så spis nu det mad og stop med at brokke dig!

  7. "Kom nu for fanden!"

De 7 samme, men nu som konstruktive:

  1. "Jeg vil simpelthen ha' at det stopper nu!"

  2. "Jeg vil gerne have at vi hjælper hinanden med at få det her til at fungere!"

  3. "Nu gider jeg simpelthen ikke høre mig selv gentage mere, jeg vil bare have at du sætter i sving!"

  4. "Læg dig nu til at sove...jeg er ved at miste tålmodigheden!"

  5. "Jeg er ved at få pip af al den larm og vil gerne have at du hører efter!"

  6. "Stop med at råbe, jeg vil nyde maden i fred og ro."

  7. "Sæt i sving, vi skal gå om 2 min.."

Forskellen på at skælde ud i affekt og skælde ud som metode

Der findes forældre, der mener, at for at børn bliver ordentlige voksne, så er der behov for skæld ud i ny og næ. Her bliver skæld ud en beslutning, en overvejet vej i familien. Det kan på ingen måder anbefales at lade børn vokse op med strategisk skæld ud, fordi det skaber utryghed og dårligt selvværd hos et barn.

Skæld ud i affekt.

Når vi skælder ud i affekt, så er det som oftest fordi, at vi er

  • trætte

  • triste

  • overstimuleret

  • sukkerkolde

  • mindreværd

  • usikkerhed

  • syge

  • pressede

  • stressede

Nu siger jeg ikke, at du bare skal skælde ud. Men, det jeg nu siger er, at de fleste af de forældre jeg møder på min vej, de er kommet til at skælde ud. De fleste forældre kommer til at skælde ud. Nogen skælder mere ud end andre. Det fleste, der skælder rigtig meget ud dealer med op til flere af ovenstående punkter. Men jeg møder aldrig nogen, som synes det er en god idé eller som er stolte af at de skælder ud. Så det jeg siger i stedet for, det er at du er helt okay hvis du er kommet til at skælde ud i affekt. Det gør alle mennesker- det vigtige er om man arbejder på at skælde mindre ud og at man ved at skæld ud ikke er ok.

Vi behøver heller ikke fortælle rygere at det er usundt at ryge, hvis vi vil have dem til at stoppe. Det ved de godt.

Når vi ønsker mindre skæld ud i verden. skal vi sjældent starte med at fortælle at skæld ud er en dårlig idé. Netop fordi den sidstnævnte gruppe jo allerede ved det. Den første gruppe, som mener at det er en vigtig metode at tage i brug som forældre, når budskabet alligevel ikke frem til. Hvis vi til gengæld vil hjælpe den gruppe som skælder ud i affekt, så skal der noget andet til.

Løft forældrene, peg ikke fingre af dem.

Hvis vi skal hjælpe gruppen, som skælder ud pga en eller flere udfordringer fra punkterne, så skal vi starte med at løfte dem. Løfte i troen på at de godt kan klare det. Her hjælper det sjældent at "sparke" på nogen som allerede ligger ned, hvem har det nogensinde hjulpet? Nej, vi skal først have dem op, høre dem om de er ok. Høre om de har brug for vores hjælp. Høre om de har brug for noget?

Og når de så er ok igen, så vil det med at skælde ud i affekt være langt mindre. Så jeg siger det lige igen: Forældre der skælder ud har brug for vores støtte, tillid og opbakning. Så vælg at være en støtte, et bidrag, en der lytter. Det vil gøre en kæmpestor forskel for den mor eller far du sidder overfor.

Hvad kan du gøre hvis du er kommet til at skælde ud?

Det vigtigste er at dit barn ved at ansvaret er dit og ikke deres. De kan godt være i smerten over at være blevet skældt ud, så længe de ikke også skal bare på ansvaret. Det kan fx siges sådan her:

“Jeg er ked af at jeg skældte dig ud og råbte af dig, det var ikke ok. Undskyld.”

Du kan være med til at skabe forandring, og gøre en forskel, ved at gøre mere af følgende:

  • tilgiv dig selv, hvis du i affekt kommer til at skælde ud! Vi ved du ikke ønskede det.

  • når du oplever forældre på SOME, som er kommet til at skælde ud, så send dem et hjerte og støtte.

  • lad os begynde at italesætte at ingen skælder ud af ond mening. Og ingen har brug for belæring, men støtte.


Hvis du ønsker at skælde mindre ud og vide hvad du stiller op med din egen vred, har du muligheden her: På en simpel og effektiv måde: Ja tak til at skælde mindre ud

Previous
Previous

Stop med at bruge pytknappen.

Next
Next

Opdragelsesstile og viljestærke børn, hvilken vej virker?