Curlingforældre, hvad er det?

curlingforældre

Hvad er curlingforældre?

Før vi kalder nogen for curlingforældre, er det vigtig lige at vide hvad det er!

Måske har du læst eller hørt om fænomenet curlingforældre, og om hvordan forældre i dag gør alt for meget for deres børn. Curlingforældre er nærmest blevet et skældsord idag. Du kan næsten ikke læse en artikel om forældre uden at ordet curling bliver nævnt.

Men i første omgang, skal vi lige have slået fast, hvad curlingforældre er!

Og hvad er det så, jo, en curlingforælder er en der fejer FORAN sine børn. Dvs. Rydder vejen foran sine børn, så de ikke møder problemer eller udfordringer i livet. Altid er på forkant med tingene og fjerner bumpene på vejen hvis der er nogen. Men måske mere vigtigt er, hvornår du ikke er en curlingforælder, nemlig:

  • Hvis du hjælper dit barn, der har det svært

  • Hvis du arbejder med dig selv for ikke at skælde ud

  • Hvis du kører dit barn til Roskilde festival

  • Hvis du bærer dit barns skoletaske, når han/hun er træt

  • Når du trøster, hvis dit barn græder

  • Når du savner dit barn, når det er væk fra dig

  • Når du sender en sms om at du tænker på dit barn

Og jeg kunne blive ved.

Vi har talt så meget om curlingforælder at mange helt har glemt, hvad det betyder.

Så hvis du hjælper, støtter, går til forældremøder, holder børnefødselsdag, tager børn til fritidsinteresser, bærer deres skoletaske, når du henter dem fra skole, ja, så betyder det altså ikke, at du er curlingforælder!

Men hvis du går FORAN dit barn og luer ud i alt, hvad der kan være svært og give konflikter, så er det en curlingforælder.

Så når vi bruger begrebet, må vi som step et have styr på, hvad det betyder.

Og lad det nu være ok at vi hjælper, støtter og passer på vores børn og ikke får det gjort til noget forkert...

Previous
Previous

Sådan skaber du mere dig-tid i ferien!

Next
Next

Vrede! Hvorfor vrede kan være ok.