Stressede weekender uden ro? Her er den simple løsning

hånd og kaffe.jpg

Sådan skabte denne simple ændring ro i stressede weekender

Kender du det? Du drøner derudad hele ugen, du henter, du bringer, handler ind, laver mad, og hygger med børnene, rydder op, ind og ud af døren, børn i og ud af tøjet. Og måske når du slet ikke at sidde i din yndlingstol og nyde en skøn kop kaffe eller the? Og så kommer weekend. Weekenden kommer længe ventet, og du drømmer om at slappe af og hygge, ikke at have alt for mange deadlines. Men så kommer du i tanke om at du jo er mor.

Fredagen går, trætte børn, trætte voksne, og hvis dine børn ikke er blevet for store, så står den måske på hygge med Fredags Tam Tam og X-Facator. Og så vågner du lørdag morgen. Lørdag morgen, som også skulle være din fridag, din mulighed for at slappe af. Men …

Vasketøjet har hobet sig op. Der skal handles ind, så der er noget at spise. Rodet har samlet sig i løbet af ugen. Så nu har du allermest lyst til at trække dynen op over hovedet, og falde i søvn igen. Bare lige en time mere.

Sådan har jeg selv haft det. Men sådan ville jeg ikke have det, og sådan skal forældre ikke have det, hvis de ikke ønsker det. Weekenderne skulle ikke kun være børnenes weekend, jeg ville også at weekenderne var mine, sådan at jeg som forældre også kunne glæde mig til weekenden. Jeg ville vågne glad lørdag og søndag morgen.

Så noget måtte laves om, og det blev det.

De fleste af os er (nogenlunde) gode til at organisere ugen og ugedagene, med mad, hentning, bringning, legeaftaler, fritidsinteresser og alt det andet der fylder. Men for mig har det i hvert fald hængt i en slidt snor når det kom til organisering og weekenden.

Det har vi i familien nu lavet om på. Det er også min weekend. Og det har været en lille, simpel og egentlig både nem og hyggeligt ændring. Når de ændringer vi laver er nemme og simple og lette at overskue, så er chancen for at ændringen holder også meget stor.

Her er hvad vi gjorde

Det blev fredag, og min mand, vores to sønner og mig, kom hjem fra arbejde, skole eller klub. Vi havde alle 4 en times tid, til valgfri hygge og afslapning inden vi Kl 17.00 mødtes vi i køkkenet. Her skabte vi et godt udgangspunkt for det der skulle til at ske, og derfor satte vi chips, drinks, sunde eller usunde snacks på bordet, og gjorde følgende:

Vi lavede en liste med arbejdsopgaver. De lød sådan her:

  • Støvsuge

  • Rydde op i entreen

  • Lægge vasketøj sammen

  • Ordne opvasken

  • Tørre støv af

  • Oprydning på værelse

  • Rengøre vasken på badeværelset

  • evt?

Derefter blev arbejdopgaverne fordelt, sådan lidt efter alder og præferencer. Da arbejdopgaver var fordelt gik vi i gang. Og mens vi ryddede op og gjorde rent, hørte vi højt musik, og når det blev lidt kedelig kunne vi holde en lille pause og snacke.

Den ene søn ordnede vasken på badeværelset, opvaskemaskinen blev tømt. Den anden søn støvsugede. Far satte vasketøj over (vi har vaskekælder så vi kan vaske to vaske ad gangen.) Jeg tørrede støv af og hvad der ellers skulle ryddes op, det ryddede vi op.

På gode fredage havde jeg en suppe eller en lagsagne eller lignende i ovnen, på mindre overskudsdage fik vi take-away. Og på virkelig gode dage fik vi torsdag eller fredag bestilt fra Nemlig.com, så der altid var mad i køleskabet.

1 times fælles indsats redder hele weekenden

På ca 1 time eller måske lidt mere, fik vi ordret det meste af hjemmet, og bonussen var, at vi alle sammen hyggede os. Og der var kun lidt brok i ny og næ i krogene, men så var muligheden jo at hænge ud over drinks og chips, og så gik det alligevel.

Og nu tænker du måske, at det kan du aldrig få dine børn til, eller de er jo for små, men det er ikke hvor meget eller hvor lidt dine børn laver, der er afgørende. Det, der er vigtigt er at du får slået så mange fluer med et smæk. Du hygger med dine børn og løser samtidig en masse to-do’s. Ren win-win!

Og jeg kan love dig, at vågne lørdag morgen, til et rent hjem, et fyldt køleskab, næsten ingen vasketøj, det er noget af det bedste og det mest fantastiske at vågne op til. Og så kan mor også nyde sin weekend og have overskud.

Jeg er næsten begyndt at stå tidligt op om lørdagen, bare for at nyde roen og en kaffe inden familien vågner. Det havde jeg ikke lyst til før, for så vågnede jeg til en masse lange to-do lister, og det er ikke sjovt.

Så sådan blev weekender igen weekender, og bonussen for børnene var en gladere og roligere mor. Og når jeg nu skriver i datid og var, så skal de lige siges, vi gør det stadig og det fungerer stadig.

Lav nogle skønne weekender for hele familien, også for dig ♥

P.S. Ønsker du nemme tips til livet i familien, så kan du hoppe med på mit nyhedsbrev.. så lander det direkte i din indbakke fra mig til dig.. Haps, jeg vil med..


Slut fred med dit viljestærke barn og dig selv!

Bogen der er skrevet til dig som forælder til et viljestærkt barn, som er klar til et liv med mere ro og meget færre konflikter

Previous
Previous

Det rige liv når du er forældre til et viljestærkt barn

Next
Next

Dit viljestærke barn og den hårde juletid (her får du hjælp)