Styr din vrede

Styr din vrede, så den ikke styrer dig!

Styr din vrede, så den ikke styrer dig!

Hvad nu hvis jeg siger, at det ikke som sådan er vreden, der er farlig og at vreden faktisk er din hjælper?

Vi er så vant til at fokusset på styr din vrede ligger i at være mere tålmodige, være rummelige, være forstående og være anerkendende. Men vejen til alle disse fine egenskaber går ikke via at få vreden til at gå væk, men ved at samarbejde med den.. Jeg har heller ikke endnu hørt om en forældre, som har besluttet sig for ikke længere at ville blive vrede og at vreden så derved gik væk.

Vi skal en anden vej rundt!

Vi skal begynde at lytte til vreden.. For rigtig mange opleves vrede, som noget, der opstår pludseligt. Sådan at det føles som om, at det nærmest kommer helt ud af den blå luft.. Kender du det?

Et eksempel: Du er en sød mor/far, der lytter og prøver at være anerkendende. Du siger måske: ”Jeg kan godt forstå, at du bliver sur og skuffet, fordi gaven ikke lige var den du forventede, det er helt ok”. Du lytter og rummer og lytter og rummer lidt mere. Meeen pludselig var det som om filmen knækker..

Pludselig hører du dig selv råbe: ”Nu må du simpelhen stoppe, det kan da ikke passe, at der altid skal være så meget bøvl med dig. Gå ind på dit værelse og lad mig være i fred…og over noget så tåbeligt, som en lille gave….

Ved du, hvad du glemte?

Du glemte at lytte og rumme dig selv!

Og det er der, hvor det går galt med vreden. Vi synes, at vi er de voksne og derfor burde vi jo kunne styre os. Så vi holder på os selv, vi prøver, vi gør os umage.. og alle de små alarm-flag, der bliver hejst inde i dig, mens du lytter og rummer dit barn, dem sender du væk. Lige indtil der kommer et kæmpe alarmflag, og så brøler du…

Så lige som du skal rumme dit barn for alt, hvad de indebærer. Skal du også rumme dig selv og alt hvad du indeholder.

Så næste gang du står i samme situation. Så prøv at gøre noget andet..

Eksempel: Dit barn bliver sur og du kan mærke, at du kærligt gerne vil hjælpe, så du rummer og anerkender..

Dit barn bliver ved. Og nu begynder din hjerne at tænke: ”stopper det her aldrig”.. og nu gør du noget nyt.. Du siger højt:  ”Jeg vil gerne hjælpe dig, men jeg er lidt udfordret i at være tålmodig nok til at hjælpe dig…”

Og måske går du væk fra situationen i 30 sekunder og drikker et glad vand og kommer tilbage..

Nu er du klar igen til at hjælpe og rumme.. Og når du mærker, at det igen bliver for overvældende eller du begynder at panikke (indeni) over, hvad du dog skal stille op eller om du mon har et helt normalt barn..

Så siger du igen noget højt, eller finder en måde at tage dig af dit ”flag” på… Så nu kan du fx sige: ”Jeg vil gerne hjælpe dig, og står lige her og øver mig på at være tålmodig, så jeg kan hjælpe dig bedst…”

Det er når vi kan få det til at gå op i en højere enhed, at vi kan rumme vores børn og deres følelser og reaktioner, og samtidig lytte og rumme vores egne indre stemmer og ikke ignorere dem at vi får styr på vreden

På den måde bliver det dig, der styrer vreden og ikke vreden, der styrer dig…

Så hils alle de små alarm-flag velkomne og lyt til dem og lad dem være din ven og guide i vreden..

P.S Jeg har laver en guide om 5 tips til at deale med dit barns vrede, simpelt og let guide…. haps den her..

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *