Om Smilla Lynggaard:

Jeg blev mor for første gang for 11 år siden. Mine første år som mor, var ret frustrende og fyldt med dårlig samvittighed. Jeg brugte rigtig meget energi på, at søge efter svaret til mit spørgsmål. Nemlig:

“Hvornår er jeg en god nok mor?”

Familierådgiver Smilla Lynggaard

Jeg googlede, talte med mine veninder, min familie, og fik masser af svar, som allesammen var forskellige og som ikke helt passede til mine værdier..

Indtil jeg en dag, besluttede mig for at stoppe. Stoppe med at søge. Jeg ville finde svarene i mig selv. Jeg sætte mig for at finde ud af hvilke er mine værdier. Ikke kun som mor, men også som mig. Det der pludseligt blev tydeligt var, at jeg jo er så meget mere end “bare” mor. Alt det der ikke bliver taget med, hvis jeg kun kigger på, om jeg er en god nok mor.

Så pludselig blev alt meget nemmere, jeg skulle være et godt menneske.

For det at være et godt menneske, det ved jeg hvad er. Og jeg ved, hvordan jeg gerne vil være som menneske.

Så deri lå der en masse svar for mig, for nu var det hele menneske, hele mig i spil, og

det gjorde at mange af mine valg og beslutninger ift børnene blev lettere.

 

Så derfor er det smadder vigtigt for mig i mit arbejde som familierådgiver, at det hele menneske kommer i fokus og i spil. Du er så meget mere end forælder, og derfor skal der være fokus på det hele menneske. Og når du først får kontakt med dine værdier og mavefornemmelse, så har du adgang til mange af svarene på dine spørgsmål ift dine børn.

Så det, jeg kan hjælpe dig med, er at give dig troen på, at du er ok, som du er. Dit barn er perfekt, som det er. Men samtidig kan jeg hjælpe dig med at lave en masse  ændringer i hverdagen, så du vil opleve stor forandring og komme tættere på din drømmefamilie.

Om Smilla Lynggaard som familierådgiver

Som familierådgiver arbejder jeg ud fra den grundlæggende overbevisning, at der findes lige så mange gode måder at være forældre på, som der findes forældre. Det, som virker for naboen, virker måske ikke for dig og din familie – og det er helt ok.

I min rådgivning har jeg sagt farvel til løftede pegefingre. I stedet koncentrerer vi os om at afklare, hvilke værdier der skal ligge til grund for netop dig som forælder. Målet er at styrke dig i forældrerollen, så du bliver tydelig og autentisk overfor dit barn, og sammen finde frem til de konkrete redskaber, som du kan omsætte til langtidsholdbare forandringer i din hverdag.

Forfatter

Udover mit arbejde som familierådgiver og foredragsholder, er jeg også forfatter til to bøger. Min første bog: Slut fred med dit viljestærke barn og dig selv! som udkom i 2017 er nu landet i over 3000 børnefamilier. I 2019 udkomm bogen: En vellykket familie – er sjældent særlig køn! hjælper med at skabe et liv, rammer og værdier, der passer til den enkelte familie, og samtidig forsimpler forældreskabet og klæder forældre på til at deale med de konflikter og udfordringer, der opstår i en familie.

Lidt info om mig:

Med en baggrund som såvel pædagog som forældre, tager jeg udgangspunkt i din og din families situation netop nu. Det vil sige, at jeg bruger flere kræfter på at finde ud af, hvor I gerne vil hen, og hvordan I kommer derhen, end jeg bruger på at finde ud af, hvorfor I er havnet der, hvor I er.

Rådgivningen bygger blandt andet på min flere års erfaring som pædagog på dagbehandlingshjem og specialinstitutioner, min uddannelse i ’Den professionelle samtale’ og konflikthåndtering samt min uddannelse som seminarleder ved Jesper Juul, forfatteren til ’Dit kompetente barn’.