Ønsker du selvstændige børn eller ønsker du velopdragne børn?

Ønsker du selvstændige børn eller ønsker du velopdragne børn?

På den ene side vil du gerne have dit barn står op for sig selv, siger fra og sætter grænser. På den anden side skal du leve med et barn der står op for sig selv, siger fra og sætter grænser. Velkommen til et blogindlæg om et dilemma de fleste forældre til viljestærke børn kender til, men som forældre der opdrager selvstændige børn også kan skrive under på.

Når du opdrager børn til at være selvstændige, er det hårdt arbejde, for børn som er selvstændige har meninger og holdninger og vil hellere gøre sig egne erfaringer end at leve ud fra dine erfaringer. Du kan ikke lære børn at mærke sig selv, og så samtidig ikke lytte til deres grænser, så hvordan navigerer du lige i det?

Du får dit smukke lille nyfødte barn i armene og alt i dig ved bare, at du vil gøre alt hvad du overhovedet kan for at passe på dette lille mirakel. Til at starte med skal du “bare” give din kærlighed, du kan ikke give for meget kærlighed og omsorg, og måske ryger der også noget nattesøvn, og du får sat dine egne behov bagerst i rækken i en periode. Men så kommer næste fase, eller måske kan vi kalde det next level i at være forældre, nemlig opdragelse, og her starter udfordringerne for alvor. 

Skal du være en forælder med klare og tydelige regler, eller trives du bedst med frihed og få regler?

Måske ligger du, som de fleste, og drøner lidt frem og tilbage mellem de to poler, alt efter hvor frustreret eller stolt du er over dine børn. De fleste af os har en tendens til at køre skrappe regler og rammer, når vi er frustrerede over vores børns opførsel, og slække lidt når vi stolt kigger på dem og tænker: “Det går sgu nok”.

Men hvad nu hvis du i stedet spørger dig selv: 

Ønsker du selvstændige børn eller ønsker du velopdragne børn?

Og selvom spørgsmålet virker simpelt, kan de fleste af os godt komme i ægte tvivl.

For det fleste af os ønsker inderst inde velopdragne børn, som siger ja - uden bøvl - til det meste vi siger til dem. Og til stadighed kan vi komme til at gøre ideal opdragelsen op i om børn lystrer eller ej. Men hvis vi ønsker at opdrage børn til at kunne mærke sig selv, have grænser, være selvstændige, sige nej og fra, så er det vigtigt at vi giver plads til ulydighed, ikke hele tiden, men i momenter.

Det at være ulydighed/sige fra, kan være vejen til at mærke sig selv, og til at kunne stå på egne ben og gå egne veje. Jo mere vi kan mærke hvad vi selv står for, og mærke vores egne grænser, jo nemmere bliver det at sætte dem. At sige fra eller sige nej indebærer ofte et mindre eller større ubehag for afsenderen indtil det er blever øvet og til sidst mestret. 

Modsat vil et barn, som ikke bliver opdraget til selvstændighed kunne havne i at blive en pleaser. En som ikke kan mærke sig selv, en som har svært ved at sige fra og nej. Og derfor er det så vigtigt at vi hylder de børn som tør sige nej og tør sige fra. Men meget af det vi ubevidst eller fra vores egen barndom, og opdragelse, kommer til, er at hylde de pæne og det ordentlige, og langt hen ad vejen er det også meget nemmere at være forældre til. Selvstændige børn med egne meninger, holdninger og grænser kan give os kamp til stregen. Men det er en sund kamp. Og det er en kamp som er værd at tage, en kamp der er vigtig for dit barns selvstændighed og fremtid. 

Opdragelsen af selvstændige børn kan være hård, den kan være opslidende.

Men når dit barn bliver teenager vil du være mere tryg ved at sende dit barn ud på egne ben, for dit barn kan mærke sig selv og mærke hvad som føles ok og ikke ok, dit barn kan sætte sunde grænser, sige til og fra og turde stå stærkt i den han eller hun er, en styrke ingen kan tage fra dem. Pleaseren vil risikere at sige ja til ting som ikke er ok, fordi det er svært at mærke hvad der er ok og ikke ok, og vil have tendens til at søge svarene udenfor sig selv, frem for at mærke efter inde i sig selv hvad det rigtige er at gøre, sige eller være. 

Så, hvordan gør du så i praksis? Hvordan støtter du dit barn i at udvikle selvstændighed?

De bedste 3 råde til at skabe selvstændige børn kommer her:

1. Respekter at dit barn kender sin egen krop og behov bedst. Det starter allerede når de er helt små og ikke vil have mere mad, når dit barn siger at det ikke skal tisse eller når barnet siger stop til at blive kildet.

   Indvending: men får jeg så ikke bare et barn der aldrig kan indgå i en ramme eller sammenhæng? Nej, for jo bedre vi er til at mærke egne grænser og hvem vi er, jo nemmere er det at indgå i et fællesskab fordi vi har os selv med og passer på os selv, også sammen med andre. Og nu vi lige er ved indvendinger, så kan vi jo hurtigt bliver enige om at selvom et viljestærkt barn mener at have behov for en pose chips om dagen, så kan vi godt være med ind over der
   

2. Respekter dit barns nej. Når dit barn ikke kan overskue en legeaftale eller børnefødselsdag eller koloni, når dit barn ikke vil have en krammer, når dit barn siger nej til at du må komme ind på deres værelse?

   Indvending: men jeg kan da ikke bare acceptere at mit barn ikke vil med til en fødselsdag eller på koloni, hvad så med det sociale? Så har du som forælder mulighed for at være skaber nogle trygge sociale miljøer for dit barn, hvor det kan være med og hvor der ikke bliver brugt ligeså meget energi som fx en fødselsdag.

3. Støt dit barn i at gå egne veje. Når dit barn gør tossede ting, som at klippe sit eget hår, eller ønsker at spise morgenmad under bordet, eller gå med nattøj i børnehave. Vis dit barn at det handler ikke om at gøre andre glade eller tilfredse, men det handler om glæden indeni. I

   Indvending: men mit barn skal jo lære at det eksempelvis ikke må sidde under bordet i skolen og spise, risikerer jeg ikke bare at “sende aben videre” hvis ikke jeg opdrager mit barn til at man sidder pænt ved bordet og spiser? Der er forskel på om vi bare giver slip og lader dem gøre hvad det passer det, til at vi som rollemodeller viser vores børn, hvordan man sidder ved bordet eller hvordan man opfører sig, når man fx er hos bedsteforældrene. Så der sker ikke noget ved at spise aftensmad under bordet engang i mellem, så længe man husker snakker om at hvis man er andre steder, er det deres regler som gælder. (Tjek online kursus: Viljestærke, mad & måltider ud her)

Mange af os forældre kæmper med tydelighed, grænser, mærken efter i os selv, fordi vi kommer fra en generation hvor vi skulle makke ret og hvor følelser og reaktioner blev sendt på værelset, så som forældre bliver vi ofte tvunget til at mærke efter, finde ud af hvad vi står for, vælge vores værdier, grænser og i det hele taget lære os selv at kende på ny eller i en fornyet udgave. Men man kan godt opdrage sit barn til at være selvstændigt, mens vi øver os på det samme, og på den måde er man lidt sammen på rejsen. Og jo mere modig du er på rejsen og tør lære sammen med dit barn, jo hurtigere vil du finde vej ind til dig og din kerne, samtidig med at du giver plads til at dit barns kerne er deres og er ok. 

Det er den smukke belønning for at give dit barn gaven i at være selvstændig og være ligesom de skal være, nemlig at du sætter dig selv fri til at være præcis den du er. 

Sidder du og tænker at det ene jo ikke udelukker det andet, at man sagtens både kan være selvstændig OG velopdragen, så har du helt ret. Det hele handler om balancen, og det handler om at du som mor eller far finder din egen ro i denne balance. Den ene dag kan det se ud på den ene måde, og den anden dag er det helt okay at se ud på den anden måde. Jo mere du er dig med alt hvad du indeholder, jo nemmere bliver det at give samme frihed til dit barn.

Så selvom det er bøvlet, og selvom det er hårdt, så vær stolt at dit barns nej og unikhed. Det kommer dit barn så meget til gavn senere hen i livet. Så for nu skal du bare overleve livet med et selvstændigt barn, og vide at ude i fremtiden kommer du til at klappe af din fortidsbedrift.

Jeg hepper på dig ❤️