5 største grunde til at forældre ikke søger rådgivning!

5 største grunde til at forældre ikke søger rådgivning!

  • Vi vil gerne kunne klare det selv!

    Det at have børn, det lyder som meget simpelt, og noget som alle bare kan, eller er født med evnen til. Men er vi nu også det? Vi kan tænke, at det skal vi fixe selv og at det er en falliterklæring, hvis vi behøver hjælp udenfra

  • Kan det overhovedet nytte noget?

    Og kan det overhovedet nytte noget, kan vi få skabt den forandring som vi ønsker, og hvordan er det lige, at vi kommer i gang..

  • Hvem skal kunne hjælpe os?

    Hvordan finder vi en, der forstår os, og som vi kan være sikre på, der kan hjælpe os, så vi ikke ender med at få rådgivning, som ikke hjælper os.

  • Er det ikke bare et vilkår, at det er hårdt at være børnefamilie..

    Måske er det bare et vilkår, at det er hårdt at få børn. Og vi har jo selv valgt det. Vi elsker vores børn. Men hold nu op det er hårdt.

  • Vi orker ikke… vi har ikke overskud til det, det tager jo hundrede år at skabe forandring..

Når vi sidder med konflikter og familiekaos til op over begge øre, kan det føles som om at vi ikke har tid og overskud til at lave den forandring.

Ja, grundene er mange, og egentligt reelle nok, men jeg vil alligevel udfordrer disse grunde..

For ja, vi kan klare meget selv hjemme i familien, men nogen gange kan det at få nogen udefra til at hjælpe os, være smadder gavnligt.

De fleste er ikke i tvivl om, at en brækket arm skal fixes hos en professionel, men sådan tænker vi ikke, når der er noget, der ikke fungerer i familien.

Mange familier går i lang tid, nogle årevis, før de søger hjælp, ja, hvis de overhovedet søger hjælp.

Og virker rådgivning overhovedet på min håbløse familie, spørger du måske… Til det kan jeg svare, at jeg har endnu ikke set nogen familier, der var så håbløse eller havde så mange konflikter, at de ikke kunne skabe den forandring, der skulle til i deres familie..

Og jeg skal hilse at sige, jeg har set en del familier..

Hvordan kommer du så i gang, allerede der går mange i stå!

Men det behøver ikke være så kompliceret. Google og se hvem der kommer op, tjek deres videoer, blogs eller andet ud, og ring og få en afklarende samtale, så du er sikker på at du følger dig tryg med den pågældende rådgiver…

Det kan til tider og i perioder være hårdt at være børnefamilie, men det er ikke et vilkår, forstået på den måde, at det ikke kan laves om, eller at der ikke kan gøres noget. For det kan der altid, der er altid en mulighed lige om hjørnet, eller en løsning som du ikke selv kunne have fundet på eller have tænkt dig til…

Nogen gange tænker vi, at vi skal kunne fixe familien med en fx en skruetrækker fordi det er det vi har, når det er et helt andet værktøj vi har brug for i netop vores familie…

Så når det i familien er alt for hårdt, kan det være fordi vi har de forkerte værktøjer i vores værktøjskasse, og har brug for nye tools…

Og skal man have overskud og orke at skabe forandring, for at søge hjælp… Nej, det skal du ikke. Forandring i familien skal aldrig laves med kamp og konflikter, men skabes med glæde og hygge og god stemning..

Forandring gennemført med kamp holder for de færreste i længden, så derfor er den nemmeste, sjoveste og hurtigste vej til forandring at skabe den via god energi…

Og når vi skaber forandring via god energi, så kommer forandringen faktisk overraskende hurtigt.. jeg har oplevet mange, der allerede efter en times rådgivning oplever stor forandring… Så lov mig at du ikke acceptere udfordringer i familien som et vilkår, men at du søger hjælp, for du kan vitterligt langt hurtigere end du tænker muligt skabe forandring ♥ .

Previous
Previous

Når familien ikke er, som du har drømt om!

Next
Next

Udfordringen ved at elske dine børn- men samtidig elske ro og alenetid!