Legeaftaler

6 svære dilemmaer ved at have et viljestærkt barn!

Hvis du er forældre til et viljestærkt barn, bliver du dagligt udsat for en tage stilling til legeaftaler, børnefødselsdage, ferier, grænser og meget andet.. Her finder du de 6 dilemmaer, som jeg oftest støder på, som familier til viljestærke må deale med..

Dilemma 1: Legeaftaler, Skal du træne det?

Legeaftaler kan fylde rigtig meget. Du oplever måske at rigtig mange andre børn laver legeaftaler på kryds og tværs, mens dit barn helst vil hjem på sofaen og slappe af.

Så hvad stiller du op?

Det handler meget om at finde en gylden middelvej. Vi må ikke at havne i situationer, hvor vi fastlåser os selv og vores børn i at, vi ikke er sådan nogen, der har legeaftaler. Men at vi heller ikke prøver at følge med de andre børn og deres mange legeaftaler…

Det handler om at finde ud af hvad der kan være ok for dit barn. For nogen er det nemmest på udebane, andre på hjemmebane. For de fleste er det nemmeste et helt tredje og neutral sted, som legeland, svømmehal, i skoven, ved stranden, i biografen, til bowling eller på tur med løbehjul.. Det hvor ingen er “værter” og der ikke er nogen udfordringer med hvem der må lege med hvad…

Find din vej i det. Det vigtigste er at du ikke presser så meget på at dit barn konstaterer at det vil det aldrig igen. Det handler om at skabe nogle få men gode oplevelser. Det er ikke antallet af legeaftaler, der har betydning.

Dilemma 2: Skal du forsøge at undgå konflikter og vredeudbrud?

Livet med et viljestærkt barn betyder et liv i ekstremerne. Derfor vil der for de fleste være både konflikter og vredes-udbrud. Vi kan gøre en masse for at undgå dem. Vi kan aflede og lade være med at sætte grænser.

Men er det så vejen frem? Nej det er det ikke og det vil det være for de færreste på længere sigt. Vi kan måske lykkedes med det periodes vis, hvis vi er udfordrede eller pressede, som forældre. Men hvis vi vil være forældre på en bæredygtig vis, er det ikke vejen frem.

Det der sker hvis vi slipper alle vores grænser og værdier og afleder og distraherer er, at vi som forældre kommer på totalt overarbejde. Du skal hele tiden være på forkant, være forberedt på det værste. Og det er simpelhen en udmattende vej at gå.. Det handler om, at vi som forældre finder en balance i at give plads til vores børn, til at rumme dem, hjælpe og støtte dem.

Men vi skal være super opmærksomme på ikke at komme til at glemme os selv…

Dilemma 3: Skal du tage på ferie vel vidende, at det ikke er nemt?

Ferier og nye steder kan være en udfordring for viljestærke. Og igen her handler det om at vi finder nogle destinationer, hvor alle i familien oplever at det er ferie.

En fast destination i stedet for rundrejse oplever mange er en løsning. En ferie i sommerhus, hvor måltiderne kan nydes på den måde der passer dig og din familie. Hvor der er plads til hygge, når børnene er faldet til ro, måske i en stue med brændeovn, .


Hvis du elsker ferie og rejser er det vigtigt, at du ikke stopper med det, selvom det kan skabe nogle nye udfordringer. Og så længe du er forberedt på at det ikke bliver en ferie med lutter glade, søde og taknemmelige børn 24/7, som de fleste af os tror, det er for andre, og destinationen er lavet, så den passer både børn og voksne.

Dilemma 4: Skal du forklare dit barn at det er anderledes/viljestærk

Jeg får ofte spørgsmålet og det korte svar er: Nej! Og nu skal jeg fortælle hvorfor. At dit barn er viljestærk er en gave for dig at vide. På den måde kan du møde dit barn på en hensigtsmæssig måde. Du kan bruge det som en støtte og en hjælp til at finde din vej i forældreskabet.. Når du går den vej, som dit barn vil trives med, så har dit barn ikke brug for at vide at det er viljestærk.

Det er vigtigt at vi ikke giver vores børn et label, som de skal slæbes med resten af livet..Du kan fint tage snakken med dit barn om at det er unikt og alle børn er unikke. Og samtidig tale om at alle børn har noget de er smadder gode til og alle børn har noget de skal øve sig på…

Dilemma 5: Skal du tvinge til børnefødselsdag?

Vi ønsker alle at vores børn skal være en del af fællesskabet og derfor kan fødselsdage være svære at have med at gøre. Løsningen ligger i at give dit barn følelsen af at være med til at finde en løsning.. For mange viljestærke kan 4 timer med masser af larm og sukkervilde børn være for lang tid at komme igennem igennem.. Og det vil kunne være det der gør at de ikke har lyst til at tage med…

En måde at lette det at komme afsted kan være at give dit barn din barn en mobil med, og aftale at når de gerne vil hjem, kan de ringe og så kommer vi og henter.. Du kan inden dit barn drager afsted aftale, hvad i så skal sige, når i kommer og henter… Hvis dit barn ikke er gammelt nok til en mobil, så aftal med forældrene, der holder festen om de vil hjælpe med at ringe hjem, når dit barn spørger om det…

Vores børn øver det sociale og venskaber, og det er vigtigt at de får gode oplevelser og ikke oplever fester og fødselsdage som en pligt.

Dilemma 6: Skal du presse på eller lade helt være?

Det handler om balance og om at vi som voksne omkring vores børn støtter dem i at holde døre åbne. Viljestærke børn kan have en tendens til at lukke døre, og når de først er lukkede, så er de virkelig lukkede. Og derfor kan vi være opmærksomme på at holde dørene lidt på klem for dem. Så når de får lyst til at kigge ind ad en dør, så er det ikke så svært, for vi har hele tiden holdt den lidt åben for dem. Mon det giver mening?
Jeg kommer lige med et eksempel.. Dit barn siger: Jeg hader svømning, jeg hader min underviser, jeg vil aldrig mere til svømning (dør lukkes) Så kan du sige: “Ok, jeg kan hører at du ikke har lyst til at komme til svømning idag. Det er ok. Det kan være du får lyst igen en anden dag.” (Dør holdes på klem)

Så som du nok kan læse er livet med et viljestærkt barn alt andet end kedelig!

P.S Ønsker at få de bedste værktøjer til at hjælpe dit viljestærke barn, kan lydbogen om viljestærke lande i din indbakke om 2 sek.. du hapser den her


P.P.S. Er du i tvivl om du har en viljestærkt barn, kan du tage test viljestærk her..

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar