Hør om gaverne ved at være forælder til et viljestærkt barn

At være forældre til et viljestærkt barn er hverken lutter lagkage eller nogen dans på roser, men der er gaver. Bliv hængende lidt, så skal jeg fortælle mere om gaverne…

Du bliver udfordret døgnets 24 timer.

  • Du tager mange beslutninger i løbet af en dag og ofte med lynets hast
  • Planlægger så dit barn ikke bliver hverken alt for sulten eller træt
  • Doserer oplevelserne så der ikke sker for meget oven i hinanden
  • Du stiller op til en shit-storm af gloser, når dit barn er udfordret
  • Du opfordrer til legeaftaler og fritidsinteresser, selvom du ved at det er ret meget op ad bakke
  • Du arrangerer hyggelige ture selvom om risikoen for at det ender i ragnerok er stor
  • Du laver aftensmad velvidende at dit barn sikkert ikke synes at det lige falder i deres smag
  • Du inviterer dit barn på en is og bliver skældt ud over at du sagde stop ved 3 kugler
  • Du siger godmorgen og smiler til dit barn men ved aldrig helt hvad der venter dig
  • Du kæmper for at holde tålmodigheden når det tager en evighed at putte

Og jeg kunne blive ved!

Du gør simpelhen så meget og får ikke altid anerkendelse for det vildt store stykke arbejde du gør for dit barn..

Men gaverne er der, vi skal bare kigge lidt dybere for at finde dem.

Det jeg elsker ved forældre til viljestærke, er at de

  • er rummelige
  • er ydmyge
  • dømmer ikke andre
  • er nysgerrige
  • elsker deres børn selvom de ikke altid er nemme at leve sammen med
  • kigger forstående på andre forældre når de står med et frustreret barn i enten supermarkedet eller i børnehaven.
  • forstår når en forælder siger at deres barn ikke kan lege fordi de er trætte
  • ved når deres børn er vrede og bander, så har de brug for dem
  • når de ser en anden forælder, der skælder ud, så kigger de med empatiske øjne og tænker at det har været en hård dag
  • når de møder et barn der ikke vil hilse eller give krammer, så smiler de og siger sødt hej

Alle disse punkter er gaverne ved at have et viljestærkt barn. Du bliver et rummelig, nysgerrigt, forstående, omsorgsfuldt, empatisk ikke dømmende menneske.

Og ja, jeg ved godt at du nu tænker, at du jo ikke hele tiden er som de ovenstående punkter, at du også har dage hvor du er så presset at du skælder ud og siger alle de ting, du ved du ikke burde. Det ved jeg godt.

Når du er forældre til viljestærke børn bliver du simpelhen trænet i dagligt at rumme, forstå og være nysgerrige. Og disse kvaliteter som forældre er så smadder vigtige for vores børn. For hvis de bliver mødt med nysgerrighed og rummelighed, så bliver de mødt åbent og vokser op med at blive lyttet til..

Men jeg ved også at du gør dig umage og du hele tiden hiver dig selv op og kommer på banen igen, som den gode udgave af dig..Så gaverne er bare ikke altid lige kønt pakket ind og nogen dage kan det måske føles som en meningsløs opgave du er sat på… Men gaverne er der! Husk altid det.


P.S Jeg har lavet Klub Viljestærk- Helle for dig! hvor du bliver klædt på til at stå i de udfordrende situationer med dit viljestærke barn.. i klubben er der temaer om fx. Dit barns vrede og hvad gør du! Selvfølese, hvordan giver du dit barn en god selvfølelse.. du er velkommen til at læse mere om klubben her

3 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *