skæld ud

Det som ingen eksperter fortæller dig om skæld ud!

Skæld ud! Lige nu har vi to måder at tale om skæld ud på. Enten kommer man til at skælde ud og så er man en dårlig forælder eller også gør man det ikke og så er man en god forælder.

Men der mangler mange nuancer ift skæld ud og derfor kommer mange i klemme og føler sig forkerte..

Vi har smadder meget fokus på skæld ud, men nogen gange så glemmer vi at stoppe op og lige nærstudere fænomenet.

Først skal vi lige have helt styr på, hvad skæld ud egentlig er.

Skæld ud er når vi er ovre i vores børn. Det vil sige at vi fx. råber: “DU er også altid så usamarbejdsvillig og jeg er så træt af dig.. hvorfor skal DU altid ødelægge det hele..”

Det vil gå i kategorien skæld ud.

Men hvad så med vrede? Vores vrede er ikke nødvendigvis et problem, det kommer meget an på hvordan vi bruger den. Så når vi bruger vreden til at markere vores grænser eller at holde fast på noget vi har besluttet, så kan vreden være vores gode hjælper. Det er den konstruktive vrede.

Den destruktive vrede kommer som oftest til udtryk som skæld ud. Når vi er i den destruktive vrede har de fleste af os typisk været et stykke tid i den konstruktive vrede. Vi har bare ikke gjort noget ved den, eller handlet på dem. Og så kan vi risikere at havne i den destruktive vrede og skæld ud.

Lad os lige tage et par eksempler på forskellen på konstruktiv vrede og destruktiv vrede..

Destruktiv sætninger:

  1. “Nu holder du kraftedme op!”
  2. “Hvorfor skal du altid ødelægge det hele?”
  3. “Jeg er så træt af at du aldrig hører efter!”
  4. “Tag dig nu sammen og hold op med at skabe dig!”
  5. “Hold så kæft, du driver mig til vanvid!”
  6. “Så spis nu det mad og stop med at brokke dig!
  7. “Kom nu for fanden!”

De 7 samme, men nu som konstruktive:

  1. “Jeg vil simpelthen ha’ at det stopper nu!”
  2. “Jeg vil gerne have at vi hjælper hinanden med at få det her til at fungere!”
  3. “Nu gider jeg simpelthen ikke høre mig selv gentage mere, jeg vil bare have at du sætter i sving!”
  4. “Lad os nu komme videre.. jeg er ved at miste tålmodigheden!”
  5. “Jeg er ved at få pip af al den larm og ingen hører efter!”
  6. “Jeg bruger lang tid på mad, så jeg forventer respekt for maden..”
  7. “Sæt i sving for hulan..”

Og ja, vi skal selvfølgelig altid også være nysgerrige på om de er ok eller har brug for noget, men det er ikke det det handler om nu!

Og skulle vi så ikke også lige tale om forskellen på at skælde ud i affekt og som metode. Ja, der findes forældre, der mener, at for at børn bliver ordentlige voksne, så er der behov for skæld ud i ny og næ. Her bliver skæld ud en beslutning, en overvejet vej i familien.

Det kan på ingen måder anbefales at lade børn vokse op med strategisk skæld ud.

Så er der skæld ud i affekt.

Når vi skælder ud i affekt, så er det som oftest fordi, at vi er

  • trætte
  • triste
  • overstimuleret
  • sukkerkolde
  • mindreværd
  • usikkerhed
  • syge
  • pressede
  • stressede

Nu siger jeg ikke, at du bare skal skælde ud. Meeen, det jeg nu siger er, at de fleste af de forældre jeg møder på min vej, de er kommet til at skælde ud. De fleste forældre kommer til at skælde ud. Nogen skælder mere ud end andre. Det fleste der skælder rigtig meget ud dealer med op til flere af ovenstående punkter. Men jeg møder aldrig nogen, som synes det er en god idé eller som er stolte af at de skælder ud..

Derfor når vi ønsker mindre skæld ud i verden skal vi sjældent starte med at fortælle at skæld ud er en dårlig idé.

Netop fordi den sidstnævnte gruppe jo allerede ved det.. Den første gruppe, som mener at det er en vigtig metode at tage i brug som forældre, når budskabet ikke frem til.

Så lad os nu antage at vi skal hjælpe gruppen, som skælder ud pga en eller flere udfordringer fra punkterne, så skal vi starte med at løfte dem. Løfte i troen på at de godt kan klare det…

Her hjælper det sjældent at “sparke” på nogen som allerede ligger ned.. Nej, da skal vi først have dem op, høre dem om de er ok! Høre om de har brug for vores hjælp! Høre om de har brug for noget!

Og når de så er ok igen. Så vil det med at skælde ud i affekt være langt mindre..

Så jeg siger det lige igen. Forældre der skælder ud har brug for vores støtte, tillid og opbakning… Så lad os alle sætte i sving…

Du kan være med til at ændre på det her og gøre en forskel, så

  • tilgiv dig selv, hvis du i affekt kommer til at skælde ud! Vi ved du ikke ønskede det..
  • når du oplever forældre på SOME, som er kommet til at skælde ud, så send dem et hjerte og støtte..
  • lad os begynde at italesætte at ingen skælder ud af ond mening. Og ingen har brug for belæring, men støtte

Hvis du vil læse mere fra mig, kan du komme på mit nyhedsbrev med masser af praktisk info her

Du kan hapse min bog: Slut fred med dit viljestærke barn og dig selv!

Du kan også hapse bogen: En vellykket familie- er sjældent særlig køn!

dårlig mor

Dårlig mor, hvem bestemmer hvad det er?

Dårlig mor, hvem kan ikke i ny og næ føles sig sådan?

Når vi skal kigge på det sådan lidt oppefra, hvor finder vi så svarene på, om vi er ok forældre eller en dårlig mor?

Det skal jeg nok komme mere ind på, så hæng i!

Vi lever i en tid, hvor der er så meget information om forældreskabet. Der er et hav af bøger om hvordan du bliver en bedre forældre. Der er masser af holdninger ift hvad der er rigtigt og forkert. Og vandene er delt som aldrig før.

For med mere viden og med mere debat, bliver uenigheder også større. Det er ikke nødvendigvis en skidt ting. Det betyder jo at vi får flere vinkler på at være forældre, samtidig med at vi får mulighed for at se, hvor mange forskellige veje, vi kan gå som forældre.

Meeeen, det kan også skabe forvirring. Det kan skabe uro. Det kan skabe dårlig samvittighed.

For vi kan jo ikke det hele. Og vi kan jo ikke være perfekte hele tiden.

Den gode nyhed er, at det skal vi heller ikke.

Mange af de nye stemmer og eksperter, der udtaler sig om børn i dag har holdninger. Det er ikke nødvendigvis den endegyldige sandhed. Det er holdninger!

Derfor handler det ikke om at du skal gøre alt det eksperterne siger!

Det handler om du skal finde dine sandheder. Dine veje. Dine holdninger. Dine værdier.

Det handler om at du gør det der føles rigtigt og vigtigt for dig. Og ikke det andre folk siger!

Og hvordan gør du så det?

Du starter med at finde ud af hvad der er vigtigt for dig.

Stil dig selv spørgsmålet hver gang der er noget du skal tage stilling til i familien:

Er det her vigtigt for mig og min familie?

Er det her en vigtig værdi jeg gerne vil give mine børn med i livet?

Så derfor handler det om så meget mere end hvad bøgerne og eksperterne fortæller dig. Det handler om at du gør det der føles rigtigt og vigtigt for dig og din familie.

Det handler om at du finder svarerne i dig!

Og når du begynder på det, vil du begynde at mærke en ro og genfinde troen på at du er ok, som forælder. Måske er du ikke perfekt. Men hvem er det. Og handler det ikke mere om at turde vise vores børn at vi er mennesker, der fejler, der øver os, der siger undskyld. End det handler om at være perfekt…

Så find svarene og roen i dig!


P.S. Hvis du har brug for hjælp til at du kan finde roen og din stemme og finde din vej og kun din vej som forælder. Så har jeg skrevet bogen: En vellykket familie – er sjældent særlig køn! Den hjælper dig med at forsimple forældreskabet og at finde lige præcis din vej. 
Med bogen i hånden åbner du døren ind til et familieliv, hvor du føler dig okay, som du er, og hvor familielivet kan være simpelt og føles som et frirum.  Din investering er 179,- + porto

dårlig samvittighed

Dårlig samvittighed – sådan slukker du for den!

Dårlig samvittighed – sådan slukker du for den!

Der er nok at se til i disse corona tider.

Skolen skriver hele tiden om lektier.

Dårlig samvittighed.

Måske har du en masse ting du skal have lavet til dit arbejde.

Tanker og bekymringer om hvad der sker i vores egen lille verden, men også hvad der sker i den store verden.

Tidspunkter med ro og tillid at alt nok skal gå!

Tidspunkter, hvor det hele synes totalt sort og uoverskueligt at tænke på alt det der sker..

Og så samtidig så er det jeg hører lige nu fra rigtig mange familier at dårlig samvittighed overfor vores børn, fylder rigtig meget.

Dårlig samvittighed over at vores børn bruger alt for meget tid bag en skærm, med film og gaming..

Dårlig samvittighed over at vi ikke får bagt kage og lavet en masse bål og brætspil..

Kender du det?

Men lad os nu bruge de her uger til noget helt andet end at have fokus på at lave en hel masse. Lad os have fokus på at være hjemme. Lad os have fokus på at vi alle lige nu har en pause. En pause fra de lev vi plejer at leve. En pause fra trætte børn hjem fra skole. En pause fra at skulle en masse ind og ud af døren. En pause fra overbookede weekender. En fra junglering mellem fritidsinteresse og aftensmad.

Lad os bruge tiden nu til en pause.

Og lad os slukke for den dårlige samvittighed. Fordi lige nu hvis du er i hjemme med din familie og dine børn, så gør du noget vigtigt, og noget der er meget større end dig selv. Du passer nemlig på din egen familie og børn. Men du passer også på alle andre ude i samfundet, fordi du ikke bærer nogen smitte vidt og bredt.

Så lad det være succes- kriteriet i disse dage.

I er som familie en succes, hvis i er derhjemme.. også med konflikter, forældre som er mindre pædagogiske undervisere og børn som gamer mere end du egentlig synes er ok..

Lad os holde pause for den dårlige samvittighed..

P.S. Jeg har til disse tider lavet et 3*15 mins klippekort… Lise, som hapsede et klippekort fik løst udfordringen med sin søn ift. lektier, skærmtid og komme ud på den daglige gåtur.. alt sammen på 15 min.. ja, meget kan nåes på 15 min.. Hvis du har brug for akut telefon hjælp inden for et par dage kan du hapse et her og få løst dine udfordringer..

skæld ud

Info om at skæld ud er skidt er ikke en hjælp…

Rigtig mange familier bliver bombaredet med info om skæld ud! De kæmper med at være en vellykket familie og med at være de forældre de gerne vil være og samtidig bliver der hele tiden råbt om alle de problemer, der er i familien, som fx:

  • det gør skade, hvis du råbe
  • du skal være rummelig
  • du er den voksne
  • du skal lade vær med at have så travlt
  • du skal sætte grænser
  • du skal være konsekvent
  • skæld ud er som at slå med munden

Skæld ud er som at slå med tungen!!

Ja, og jeg kunne blive ved!

Men hvad hjælper det?

Hvad hjælper det, når jeg er helt sikker på, at de udfordringer du har som forældre, dem ved du allerede. Du ved bare ikke, hvad du skal stille op..

Det er så vigtigt, at vi stopper med at have et ensporet fokus på alle problemerne og at vi istedet guider og løfter hinanden ud af problemerne.

Og vejen frem er tillid og troen på, at vi godt kan og løfte hinanden til at vi får troen på os selv, så vi kan få skabt løsningen…

Nu vil jeg bruge en historier fra Hiper til at skære ud i pap, hvorfor det her ikke virker..

Vores Internet, der lacker/falder ud er en evig udfordring hjemme hos os!

Nu vil vi have det fixet..

Vi skal have lagt en ledning ind for at kunne få bredbånd og jeg ringer så til Hiper, som mine sønner har fundet ud af skulle være det bedste pt.

Nu sidder du sikkert og tænker, hvad hulen skal du vide det for og hvad har det med familier at gøre..

Hæng i, det kommer til at give mening..

Jeg tager min mobilos frem og ringer. Først 14 minutter med vente musik, men så bliver der svaret.. Tryk Et hvis, tryk To hvis….

Så er der en i røret.

Jeg fortæller kort at vi mangler stik og ledning!

Han gør mig opmærksom på alle de problemer, der er.

“I mangler et stik”

“I har ikke nogen ledning”

“Har i kigget ordentlig efter om, der ikke skulle være et stik..”

Kender du den slags samtaler?

Jeg oplever dem alt for tit. Og jeg bliver så træt.

Jeg ringede, fordi jeg vidste, at jeg ikke har nogen ledning og ingen stik. Og JA, jeg havde tjekket.

Frem og tilbage – frem og tilbage, gik samtalen.. præcis 29 minutter.

Til sidst spurgte jeg, som jeg havde gjort mange gange: “Men kan i fixe det, så vi får en ledning og et stik?…”

Og nej det kunne de ikke.. De kunne sælge os internet, men hvis vi skulle have lavet det andet, skulle vi have fat i Yousee…

Kender du det?

Jeg havde et problem, jeg ringede for at få det løst, og det eneste han gjorde var at tale om alle problemerne.

Men hvad hjælper det?

Jeg fik ikke løst mit problem, jeg spildte min tid, jeg blev talt ned til, jeg blev misforstået.

Og sådan foregår meget af hjælpen indefor børnefamilier, en massen råben og snakken frem og tilbage om problemerne, men meget lidt fokus på, hvad vi så stiller op…

Men hvad der hjælper er at blive mødt med tillid og blive lyttet til, og så en der siger tydeligt:

Jeg kan ikke hjælpe dig” eller “jeg kan hjælpe dig

Og for ikke at lade dig hænge uden et svar på, hvad du kan stille op med skæld ud…

I stedet for at have fokus på at skælde mindre ud, så prøv at overveje hvad du kan gøre i din hverdag, der gør dig mere glad, og som lader dig op. Og find ud af om du har mennesker og aktiviteter i dit liv, som dræner dig… Skru op for det der gør dig glad, og ned for det der dræner dig… Det vil gøre en stor forskel ift at skælde ud. Det er selvfølgelig lidt en forsimplet beskrivelse, og hvis du ønsker at dykke dybere i emnet, har jeg skrevet to bøger, som kan hjælpe dig med at skælde mindre ud..

Så den korte version er: Det er svært at skælde ud, når vi er glade og tilfredse med vores liv…


Du kan gennem bogen En vellykket familie – er sjældent særlig køn! arbejde med at skabe den familie, der passer til dig og skabe en hverdag, så du er er glad og næret i familien, og derfor kommer du til at skælde mindre ud….Gennem bogen slutter du fred med dårlig samvittighed og finder din vej og din måde at være forælder på. Du kommer til at stå stærkt i dig og bliver skarp på dine værdier og mavefornemmelse, så du kan slippe usikkerhed og tvivl på om du gør det godt nok… Din investering er 179 kr + porto.. Ja tak, jeg vil gerne have bogen lander i min postkasse

Legeaftaler

6 svære dilemmaer ved at have et viljestærkt barn!

Hvis du er forældre til et viljestærkt barn, bliver du dagligt udsat for en tage stilling til legeaftaler, børnefødselsdage, ferier, grænser og meget andet.. Her finder du de 6 dilemmaer, som jeg oftest støder på, som familier til viljestærke må deale med..

Dilemma 1: Legeaftaler, Skal du træne det?

Legeaftaler kan fylde rigtig meget. Du oplever måske at rigtig mange andre børn laver legeaftaler på kryds og tværs, mens dit barn helst vil hjem på sofaen og slappe af.

Så hvad stiller du op?

Det handler meget om at finde en gylden middelvej. Vi må ikke at havne i situationer, hvor vi fastlåser os selv og vores børn i at, vi ikke er sådan nogen, der har legeaftaler. Men at vi heller ikke prøver at følge med de andre børn og deres mange legeaftaler…

Det handler om at finde ud af hvad der kan være ok for dit barn. For nogen er det nemmest på udebane, andre på hjemmebane. For de fleste er det nemmeste et helt tredje og neutral sted, som legeland, svømmehal, i skoven, ved stranden, i biografen, til bowling eller på tur med løbehjul.. Det hvor ingen er “værter” og der ikke er nogen udfordringer med hvem der må lege med hvad…

Find din vej i det. Det vigtigste er at du ikke presser så meget på at dit barn konstaterer at det vil det aldrig igen. Det handler om at skabe nogle få men gode oplevelser. Det er ikke antallet af legeaftaler, der har betydning.

Dilemma 2: Skal du forsøge at undgå konflikter og vredeudbrud?

Livet med et viljestærkt barn betyder et liv i ekstremerne. Derfor vil der for de fleste være både konflikter og vredes-udbrud. Vi kan gøre en masse for at undgå dem. Vi kan aflede og lade være med at sætte grænser.

Men er det så vejen frem? Nej det er det ikke og det vil det være for de færreste på længere sigt. Vi kan måske lykkedes med det periodes vis, hvis vi er udfordrede eller pressede, som forældre. Men hvis vi vil være forældre på en bæredygtig vis, er det ikke vejen frem.

Det der sker hvis vi slipper alle vores grænser og værdier og afleder og distraherer er, at vi som forældre kommer på totalt overarbejde. Du skal hele tiden være på forkant, være forberedt på det værste. Og det er simpelhen en udmattende vej at gå.. Det handler om, at vi som forældre finder en balance i at give plads til vores børn, til at rumme dem, hjælpe og støtte dem.

Men vi skal være super opmærksomme på ikke at komme til at glemme os selv…

Dilemma 3: Skal du tage på ferie vel vidende, at det ikke er nemt?

Ferier og nye steder kan være en udfordring for viljestærke. Og igen her handler det om at vi finder nogle destinationer, hvor alle i familien oplever at det er ferie.

En fast destination i stedet for rundrejse oplever mange er en løsning. En ferie i sommerhus, hvor måltiderne kan nydes på den måde der passer dig og din familie. Hvor der er plads til hygge, når børnene er faldet til ro, måske i en stue med brændeovn, .


Hvis du elsker ferie og rejser er det vigtigt, at du ikke stopper med det, selvom det kan skabe nogle nye udfordringer. Og så længe du er forberedt på at det ikke bliver en ferie med lutter glade, søde og taknemmelige børn 24/7, som de fleste af os tror, det er for andre, og destinationen er lavet, så den passer både børn og voksne.

Dilemma 4: Skal du forklare dit barn at det er anderledes/viljestærk

Jeg får ofte spørgsmålet og det korte svar er: Nej! Og nu skal jeg fortælle hvorfor. At dit barn er viljestærk er en gave for dig at vide. På den måde kan du møde dit barn på en hensigtsmæssig måde. Du kan bruge det som en støtte og en hjælp til at finde din vej i forældreskabet.. Når du går den vej, som dit barn vil trives med, så har dit barn ikke brug for at vide at det er viljestærk.

Det er vigtigt at vi ikke giver vores børn et label, som de skal slæbes med resten af livet..Du kan fint tage snakken med dit barn om at det er unikt og alle børn er unikke. Og samtidig tale om at alle børn har noget de er smadder gode til og alle børn har noget de skal øve sig på…

Dilemma 5: Skal du tvinge til børnefødselsdag?

Vi ønsker alle at vores børn skal være en del af fællesskabet og derfor kan fødselsdage være svære at have med at gøre. Løsningen ligger i at give dit barn følelsen af at være med til at finde en løsning.. For mange viljestærke kan 4 timer med masser af larm og sukkervilde børn være for lang tid at komme igennem igennem.. Og det vil kunne være det der gør at de ikke har lyst til at tage med…

En måde at lette det at komme afsted kan være at give dit barn din barn en mobil med, og aftale at når de gerne vil hjem, kan de ringe og så kommer vi og henter.. Du kan inden dit barn drager afsted aftale, hvad i så skal sige, når i kommer og henter… Hvis dit barn ikke er gammelt nok til en mobil, så aftal med forældrene, der holder festen om de vil hjælpe med at ringe hjem, når dit barn spørger om det…

Vores børn øver det sociale og venskaber, og det er vigtigt at de får gode oplevelser og ikke oplever fester og fødselsdage som en pligt.

Dilemma 6: Skal du presse på eller lade helt være?

Det handler om balance og om at vi som voksne omkring vores børn støtter dem i at holde døre åbne. Viljestærke børn kan have en tendens til at lukke døre, og når de først er lukkede, så er de virkelig lukkede. Og derfor kan vi være opmærksomme på at holde dørene lidt på klem for dem. Så når de får lyst til at kigge ind ad en dør, så er det ikke så svært, for vi har hele tiden holdt den lidt åben for dem. Mon det giver mening?
Jeg kommer lige med et eksempel.. Dit barn siger: Jeg hader svømning, jeg hader min underviser, jeg vil aldrig mere til svømning (dør lukkes) Så kan du sige: “Ok, jeg kan hører at du ikke har lyst til at komme til svømning idag. Det er ok. Det kan være du får lyst igen en anden dag.” (Dør holdes på klem)

Så som du nok kan læse er livet med et viljestærkt barn alt andet end kedelig!

P.S Ønsker at få de bedste værktøjer til at hjælpe dit viljestærke barn, kan lydbogen om viljestærke lande i din indbakke om 2 sek.. du hapser den her


P.P.S. Er du i tvivl om du har en viljestærkt barn, kan du tage test viljestærk her..

Lortemor

Lortemor!

Det er hårdt at være børnefamilie i dag, og det kan så nemt føles som vi er en Lortemor!

Mange forældre opfatter det, som om det er hårdere at være en børnefamilie i dag, end det har været tidligere,. Det skyldes flere forskellige faktorer.

En af dem er, at vi bliver holdt øje med fra mange forskellige sider. Og samtidig kæmper vi en desperat kamp for at kunne leve op til alle de krav. Dem vi føler, vi bliver mødt med fra skoler, institutioner, venner, eksperter, politikere, samfundsdebattører. Alle dem, som også har en holdning til, hvordan vi skal opdrage vores børn i dag.

Opdragelsespanel?

Så nedsættes et opdragelsespanel og på den måde siger man fra politisk side, at det er ok at blande sig i børnefamiliernes liv. Derfor bliver det også okay for andre at blande sig i de valg, vi træffer i familien. Kontrollen med os som forældre bliver endnu mere udtalt. Samtidig er forståelsen af, at vi skal yde, før vi kan nyde, begyndt at snige sig ind på børnefamilierne.

For vi skal være effektive, vi skal bidrage. Vi må ikke have dårlige perioder, hvor vi trækker os fra aktiviteter, fra arbejdsmarkedet og fra den fælles hverdag.

Det betyder, at mange forældre går rundt med kronisk dårlig samvittighed over aldrig helt at slå til. Også længere skoledage, besparelser af personale og nedprioriteringer af normeringer betyder, at børnefamilier bliver presset fra flere sider.

Det er, som om vi skal have syndsforladelse og betale tilbage hele tiden, men vi må ikke hæve noget. Vi må i hvert fald ikke gå og hygge os uden at bidrage på flere forskellige parametre. Lige fra et overordnet samfundsengagement til forældrerådet i børnehaven.

Det gør det alt sammen endnu sværere for forældre at finde vores egen vej. Finde den, som passer til lige præcis vores familie.

P.S. Blogindlægget er et uddrag fra bogen: En vellykket familie – er sjældent særlig køn! Gennem bogen slutter du fred med dårlig samvittighed og finder din vej og din måde at være forældre på. Du kommer til at stå stærk i dig og bliver skarp på dine værdier og mavefornemmelse. Du slipper usikkerhed og tvivl på om du gør det god nok.. Din investering er 179 + porto.. Ja, tak, jeg vil gerne have bogen lander i min postkasse

Mette frederiksens nytårstale

Hvem passer på familierne, Mette?

Hvem passer på familierne.

Mine tanker på Statsministerens nytårstale….

Børnenes minister og fokus på børnene…

Jeg har med bankende hjerte og stor nysgerrighed lyttet til Mette Frederiksens nytårstale.

Det glæder mig virkelig at høre at børnene bliver sat i fokus og at børnene er det vigtigste i vores samfund, og at det derfor skal være vores primære opgave at passe på vores børn.

Og at vi skal gøre en større indsats ift. børn der vokser op med vold og misbrug kan ingen vist værre uenige om, både ift, tidlig hjælp og støtte, men også til at skabe en tryggere hverdag for de børn, hvor der ingen vej udenom er end at fjerne dem fra hjemmet og give dem et nyt hjem…

Når det så er sagt, så bliver jeg træt.

Jeg bliver træt af at høre børn omtalt som samfundsborgere og som samfundets børn.

Og at børn skal vokse op for at kunne bidrage!

Og samtidig kæmper mange forældre i det daglige med at få det hele til at hænge sammen, med alt for mange arbejdstimer, for lidt ferie med børnene, for dårlige vilkår ift. når børnene er syge, for dårlige forhold, der hvor vi sender vores børn hen, når vi nu drager på arbejde og gør vores indsats i det her samfund. Både i vores institutioner og skoler er der for få hænder og der er for mange børn på for lidt plads.

Vi har børn med stress og børn med angst, som aldrig før.

Og lad os nu ikke gøre det til at mål i sig selv at fjerne flere børn fra hjemmene. Men lad os støtte op og hjælpe de familier, der rækker hånden ud efter hjælp. Lad os finde veje til at forebygge, til at aflaste.. og kun i yderste konsekvens vælge det som en løsning at fjerne et barn.

Hvad mener ministeren om det?

Og om hvordan vores børns skal testes fra de er helt små. Skal hastes igennem skolen og uddannelses systemet, skal stresses i en ung alder til at tage stilling til hvilken uddannelse de skal tage. Og helt ned i børnehaveklassen, eller jeg må jo nok hellere kalde det 0. klasse, for nu handler 0. klasse ikke længere om at øve sig på og vænne sig til at gå i skole. Nej, det handler om at lære.. ja, helt nede i 0. klasse har jeg hørt børnene tale om og være bekymrede for, at hvis de dumper og ikke kommer med i 1. klasse….

Og så ved jeg godt at så kommer svaret som regel: At det så er en lærer, der har misforstået noget, eller så skal lærerne rustes bedre til opgaven.

Men, lærerne kæmper også for vores børn, og lærerne ønsker faktisk at gøre det bedste de kan.
Men de er også underlagt en pligt om, hvad de skal og kæmper med at få det til at hænge sammen, både med for mange børn i klasserne, for lidt forberedelsestid og for stram en læreplan.

Ligesom pædagogerne kæmper for vores børn. Kæmper for bedre normeringer, mere tid til nærvær og samværd og mere tid til det enkelte barn.

Så derfor savner jeg en minister, der gerne også vil være familiernes minister, som tør tage fat på familiers muligheder for deltid, mens børnene er små. Bedre normeringer i institutionerne. Få skabt større tillid til den offentlige, så vi forældre, når vi søger hjælp ikke skal som step et mistænkeliggøres og undersøges for vores forældrekompetencer. Når vi er udfordrede med vores børn har angst eller skolevægring at fokusset ikke skal være på fraværet i skolen og få dem hurtigst muligt i skole eller deale med bekymring om barnet nu kan blive fjernet fra hjemmet.
Fokusset skal i stedet ligge i at skabe rolige og trygge rammer for forældre og familier til at hjælpe og støtte deres børn i at få det ok igen.

Det savner jeg noget fokus på.

Hvem vil tage ansvaret for det?

Hvem passer på familierne?

Hvem vil være minister for det?

P.S. Du må hjertens gerne dele og skrive en kommentar <3

Styr din vrede

Styr din vrede, så den ikke styrer dig!

Styr din vrede, så den ikke styrer dig!

Hvad nu hvis jeg siger, at det ikke som sådan er vreden, der er farlig og at vreden faktisk er din hjælper?

Vi er så vant til at fokusset på styr din vrede ligger i at være mere tålmodige, være rummelige, være forstående og være anerkendende. Men vejen til alle disse fine egenskaber går ikke via at få vreden til at gå væk, men ved at samarbejde med den.. Jeg har heller ikke endnu hørt om en forældre, som har besluttet sig for ikke længere at ville blive vrede og at vreden så derved gik væk.

Vi skal en anden vej rundt!

Vi skal begynde at lytte til vreden.. For rigtig mange opleves vrede, som noget, der opstår pludseligt. Sådan at det føles som om, at det nærmest kommer helt ud af den blå luft.. Kender du det?

Et eksempel: Du er en sød mor/far, der lytter og prøver at være anerkendende. Du siger måske: ”Jeg kan godt forstå, at du bliver sur og skuffet, fordi gaven ikke lige var den du forventede, det er helt ok”. Du lytter og rummer og lytter og rummer lidt mere. Meeen pludselig var det som om filmen knækker..

Pludselig hører du dig selv råbe: ”Nu må du simpelhen stoppe, det kan da ikke passe, at der altid skal være så meget bøvl med dig. Gå ind på dit værelse og lad mig være i fred…og over noget så tåbeligt, som en lille gave….

Ved du, hvad du glemte?

Du glemte at lytte og rumme dig selv!

Og det er der, hvor det går galt med vreden. Vi synes, at vi er de voksne og derfor burde vi jo kunne styre os. Så vi holder på os selv, vi prøver, vi gør os umage.. og alle de små alarm-flag, der bliver hejst inde i dig, mens du lytter og rummer dit barn, dem sender du væk. Lige indtil der kommer et kæmpe alarmflag, og så brøler du…

Så lige som du skal rumme dit barn for alt, hvad de indebærer. Skal du også rumme dig selv og alt hvad du indeholder.

Så næste gang du står i samme situation. Så prøv at gøre noget andet..

Eksempel: Dit barn bliver sur og du kan mærke, at du kærligt gerne vil hjælpe, så du rummer og anerkender..

Dit barn bliver ved. Og nu begynder din hjerne at tænke: ”stopper det her aldrig”.. og nu gør du noget nyt.. Du siger højt:  ”Jeg vil gerne hjælpe dig, men jeg er lidt udfordret i at være tålmodig nok til at hjælpe dig…”

Og måske går du væk fra situationen i 30 sekunder og drikker et glad vand og kommer tilbage..

Nu er du klar igen til at hjælpe og rumme.. Og når du mærker, at det igen bliver for overvældende eller du begynder at panikke (indeni) over, hvad du dog skal stille op eller om du mon har et helt normalt barn..

Så siger du igen noget højt, eller finder en måde at tage dig af dit ”flag” på… Så nu kan du fx sige: ”Jeg vil gerne hjælpe dig, og står lige her og øver mig på at være tålmodig, så jeg kan hjælpe dig bedst…”

Det er når vi kan få det til at gå op i en højere enhed, at vi kan rumme vores børn og deres følelser og reaktioner, og samtidig lytte og rumme vores egne indre stemmer og ikke ignorere dem at vi får styr på vreden

På den måde bliver det dig, der styrer vreden og ikke vreden, der styrer dig…

Så hils alle de små alarm-flag velkomne og lyt til dem og lad dem være din ven og guide i vreden..

P.S Jeg har laver en guide om 5 tips til at deale med dit barns vrede, simpelt og let guide…. haps den her..

Det er aldrig for sent

Er det for sent at ændre på vores familie?


Der er et spørgsmål, der med jævne mellemrum dukker op  i min indbakke, nemlig spørgsmålet: ”Min søn er nu 10 år, er det så ikke for sent at ændre på noget eller gøre noget?”

Og lad mig starte med at slå fast, at det  aldrig er for sent at skabe forandringer og lave ændringer, selvom der ikke skal være  tvivl om, at nogle ændringer er nemmere at lave, jo yngre vores børn er.

Men i virkeligheden handler det mere om måden, vi skaber forandringen på. For hvis vi ønsker at lave vores børn om, ja, så er det lidt op ad bakke, når de er større børn.

Men hvis vi i stedet tør kigge på os selv, og mærke efter hvilke forandringer, vi selv ønsker og selv har modet til at ændre ift. måden, vi er forældre på, ja, så følger børnene meget nemmere med

Hvis vi er forældre og rummer og accepterer vores børn lige som de er, og det er dér, vi lægger vores fokus og arbejder med stemningen, altså at vi er opmærksomme på at gøre det der skal til, for at vi som forældre er ok og har overskud til at sørge for at skabe en rar stemning i hjemmet. Ja, så vil relationerne ændre sig, og det er jo det, vi alle ønsker i sidste ende… Også selvom du har store eller voksne børn.

Men hvordan starter du så med det?

Jo, du starter med at sætte dig ned med et papir og en kop the eller kaffe, og så skriver du ned, hvilken mor eller far du ønsker at være mere af. Det kunne fx være tålmodig, venlig, rummelig, fleksibel, glad. Og herfra skriver du din liste…

Når du så sidder med listen foran dig med alle dine ord og ønsker for, hvilken forælder du ønsker at være mere, så tager du et ord ad gangen. Du starter fx med tålmodig! Så noterer du alt det på listen ud for ordet tålmodig, som der skal til for at støtte dig i at være tålmodig. Det kunne fx være: 8 timers søvn, sund mad, frirum til at lave noget af det jeg brænder for, aftener med vennerne/veninderne, tid til middagslur.. osv.

Du fortsætter din liste med de realistiske forslag, der skal til, for at du bliver mere tålmodig … Og det gælder ikke at sige, at du bare har brug for, at dit barn hører efter. Nope, den går ikke.

Du skal finde på noget, som du kan gøre for dig og som ikke er afhængigt af noget, andre skal gøre…

Så går du videre til søvn. Nu handler det om at finde så mange gode ideer til, hvordan det kan komme til at lykkedes at komme tidligere i seng og få otte timers søvn….

Og sådan arbejder du dig stille og roligt igennem listen og får lavet din egen liste af handlingsmuligheder og løsninger på dine udfordringer.. og derfra er det bare at sætte i sving. Og start altid med de simple forslag. Dem, hvor du har en oplevelse af, at dem kan du da nemt lige ændre på. Gør ikke det hele på en gang, men tag dig tid.. Måske over den næste måned eller to..

Så nej, det er aldrig for sent at ændre på noget i familien..

God fornøjelse

P.S… Hvis du har brug for støtte til at skabe forandring, så tjek min nyeste bog ud: En vellykket familie- er sjældent særlig køn! tager dig på en rejse i at stå skarp i dig selv, som forælder. Og samtidig bliver du klædt på til alle hverdagens udfordringer og konflikter, som nu engang opstår i familie… Du finder den på alle biblioteker eller kan købe den her

Selvudvikling bliver overspringshandling

Når selvudvikling bliver en overspringshandling!

Når selvudvikling bliver en overspringshandling!

Jeg hører det igen og igen..

Jeg mangler liiiige det her forløb, mangler liiiige at få en bedre selvfølelse, at gå til psykolog og arbejde med mine tanker, at få ryddet ud i mine gamle traumer, at tage på silent retreat… Ja, jeg kunne blive ved

Undskyldningerne kan være mange, når du står overfor at skulle ændre på noget i dit liv.

Jeg har for noget tid tilbage haft en mor i rådgivning. Og hun havde kæmpet i så mange år, arbejdet med sig selv, dykket ned i alt sit shit, taget det ene kursus efter det andet. Hun havde vitterligt levet i sin egen indre verden i årevis og var kun kommet dybere og dybere ind i sig selv

Men i den ydre verden, nemlig i familien, var det meste kaos.

Så da vi havde første session, talte vi sammen om, at nu skulle tiden ikke længere bruges på at kigge på alt det, der var sket og bare snakke endnu mere om det. Nu skulle der til at GØRES noget helt nyt…. Nemlig at sætte handling på alt den viden og visdom.

Der kom et dyyyybt lettelsens suk.. det var det, der havde manglet alle de steder, hun havde søgt hjælp. Eller det var det, hun havde glemt at tage sig tid til…

Handling!

Nemlig at sætte handling på al den viden og visdom, hun fik sig ved at dykke ned i sig selv og fortiden, og hvordan det med s er det at skabe forandring og når vi kan det, . til… og det har poweren og viden til at ændre det der skal ændres. Jeg skal årene havde drænet hende på tilliden og troen på at poweren til at skabe forandring, den har vi i os selv… Men når vi søger og søger og selvudvikler og selvudvikler – og der intet sker, så kan det ofte skabe et dybere og dybere hul, som med tiden bliver ustigeligt at komme op af…

Så det at gå fra det ene indre arbejde til det andet kan i nogle tilfælde gøre mere skade end gavn., I hvert fald hvis vi ikke er opmærksomme på at stoppe op og se på, hvad vi kan ændre i det ydre liv, så det matcher den udvikling vi har gang i i vores indre….

Jo mere vi bliver opmærksomme på at selvudvikling eller det at skabe forandring altid er et tæt samarbejde mellem vores indre verden og den ydre fysiske verden, jo nemmere er det at skabe forandring. _ Og når vi kan det, så er selvudvikling fantastisk.

Men selvudvikling uden nogen ændringer eller uden fysiske beviser på, at noget er sket i det indre, kan hurtigt blive til en overspringshandling ift det område af vores liv, hvor vi har brug for at smøge ærmerne op og komme i gang med at skabe forandring…

Og når vi er i gang med at skabe forandring i den ydre verden, skaber det en dyb connection til den indre verden, for vi får poweren og troen og tilliden til, at vi kan ændre på, alt hvad vi ønsker at ændre på

Se, det er fantastisk!

Det er også det, der er min fornemste opgave som familierådgiver. Nemlig at løfte forældrene i troen på, at de har alt i sig, og at de allerede har poweren og viden til at ændre det, der skal ændres. Der skal bare sættes handling på.

P.S. Hvis du vil igang med handling nu har jeg rådgivning, som skaber forandring fra dag et.. læs mere her