Dit viljestærke barns styrker!

Dit viljestærke barns styrker, som ingen kan se!

Dit barns styrker…

Kender du det?

… du har knoklet, kæmpet, arbejdet med dig selv, søgt info om dit barn. Du har været virkelig meget igennem, som forælder til dit viljestærke barn. Men du vil ikke give op. Du vil rumme og acceptere dit barn… Ja, jeg kunne jo skrive, du har kæmpet hårdt for at slutte fred med dit viljestærke barn og dig selv som forælder. Og det går egentlig meget godt.

Der er stadig perioder, hvor du har lyst til at kaste barnet ud af vinduet, aftener hvor du græder af frustration eller afmagt over, at forældreskabet bare er alt for svært og kompliceret… Men du har også mange dage, hvor du lykkedes med at møde dit barn og rumme det. Se alle styrkerne i dit barn …

Så langt så godt!

Ja, sorry, nu kommer men’et.

For én ting er alt det, du har fundet ud af i hjemmet og alle de justeringer, du har fået lavet, så styrkerne i dit barn kommer i spil.. Noget andet er hele den store verden uden for hjemmet…

Det er her, det kan trække tænder ud.

For her har de ikke den viden, du har, og heller ikke det kendskab til dit barn, som du har.

Det kunne være hos bedsteforældre, i skolen, i børnehaven, til fritidsinteresser, på koloni, med veninden, ja, alle steder hvor dit barn opholder sig uden for hjemmet

Så hvad stiller vi så op?

Det kunne fx være, når du henter dit barn og en af pædagogerne fortæller dig, at dit barn:

  • er meget bestemt
  • gerne vil bestemme
  • siger meget kraftigt fra
  • ikke finder sig i noget…

Og ja, lad os lige kigge på det… hvor mange af os voksne, der nu er forældre, ville ikke kunne lære noget af det. Altså af at kunne sige mere fra engang imellem. – Og hvornår er det egentlig blevet en udfordring eller et problem, at børn er bestemte, siger fra mm.?

Men det ved du jo. Det er bare ikke alle, der gør det..

Og hvad når tante fortæller dig, at du nok skal stramme lidt op og være mere konsekvent, for ellers går det da helt galt med at styre og bestemme..og hvordan skal det dog ikke også blive, når han/hun bliver teenager..

Og hvad når bedstemor mener, at hun nok på bestemt vis kan lære dine børn at opføre sig ordentligt, og dine børn så ender med ikke at ville være sammen med hende…

Og hvad så, når du fortæller om vreden og viljen i dit barn til en god veninde, og hun straks siger.. jamen måske har han en diagnose…

Jeg kunne desværre blive ved…

Så hvad stiller vi op?

Det handler som step et om, at vi som forældre har sluttet fred med os selv og med vores børn. Når du ved, at det du gør og den forældre du er, er den rette for dit barn, så vil det være nemmere for dig ikke at tage det ind. Eller i hvert fald ikke at blive ramt og usikker…

Men hvad siger vi så?

Til pædagogen kan vi sige: Ja, det har jeg godt opdaget og vi øver os på, hvornår det bare er fantastisk at kunne sige fra, og hvornår modtager ikke altid kan modtage meget kontante svar.. Men hun er jo heldigvis kun 4 år gammel, så det skal hun nok få lært. Vi er obs på det, så tak for info … og så går du smilende hjem..

Det vigtigste er, at du ikke går i forsvar, eller begynder at forklare eller undskylde.. Lyt, anerkend at det er sådan de tænker, og vid at det er ok, at du ser det anderledes…

Hvad så med bedste?

Tal med bedste. Fortæl at du ved, hun gerne vil hjælpe. Du ved, at hun gerne vil hjælpe dig med at gøre livet lettere for dig ved at opdrage på børnene…Men fortæl at det ikke er en hjælp. Den største hjælp for dig ville være, at hun viste dig tillid til, at du kan klare opgaven som mor, og at hun kan aflaste i ny og næ ved at være sammen med børnene uden at skulle ændre på dem…

Hvad med veninden?

Her kan svaret være: Jeg ved godt, at det lyder vildt nogen gange, når jeg fortæller om vores liv og børn.. men mine børn er unikke og kræver noget helt særligt, og heldigvis har jeg fundet ud af, hvad der virker for os, det meste af tiden..

Så i bund og grund, så handler det om, at du føler dig ok, som den forælder du er.

Og samtidig accepterer, at der er mennesker ude i verden, der aldrig kommer til at se dine børn med dine øjne. Men det er ok.

P.S Jeg ved, at en af de største udfordringer ved at være forældre til et viljestærkt barn er ensomheden.. Ensomheden ved ikke at føle sig forstået, når vi fortæller om vores børn og vores hjem.. Og derfor har jeg lavet en online klub: Klub Viljestærk- Helle for dig! Her har du helle.

Der er ingen, der dømmer dig og du bliver i den lukkede FB gruppe mødt af de mest fantastiske og rummelige forældre til viljestærke børn. Og så får du samtidig et tema hver måned og indtil videre ligger der temaer om bl.a. Dit barns vrede, selvfølelse, putning, grænser og grænsesætning… Du er så velkommen i Klubben.. Ja, tak. Jeg vil da vide mere om den Klub

P.P.S. Tak til dig søde Frejamay for inspiration til at skrive dette blog post.. ja, og for grin og smil.. og hvis du vil grine og blive inspireret af skønne Frejamay, kan du hoppe over på hendes blog

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *