En vellykket familie

6 myter om en vellykket familie!

6 myter om en vellykket familie! FIndes den perfekte opdragelse?

Den perfekte opdragelse findes den? Ja, det vil jeg mene den gør. Den er bare fyldt med en masse konflikter, fejl, undskyld, vrede og uenigheder. Den perfekte opdragelse er uperfekt, det er det, der gør den perpekt..Og hvad indeholder en vellykket familie. Det er der meget debat om og derfor også en masse myter om.. her kommer 6 myter om en vellykket familie:

Myte 1: Skæld ud findes ikke i en vellykket familie!

Der er smadder meget fokus på, at vi som forældre ikke skal skælde vores børn ud. Men lad os nu i stedet antage, at når vi lever sammen i en familie, så vil de fleste forældre opleve at komme til at skælde ud. Det betyder ikke, at vi synes, at det er ok at skælde ud, det betyder bare at når vi er trætte, pressede eller andet at filmen kan knække og vi kommer til at skælde ud..I stedet for at sige, hvis vi kommer til at skælde ud, vil jeg vælge at skrive, når vi kommer til det.. Det vigtigste er at vi altid er opmærksomme på at tage ansvaret for det. DVS. Vi får sagt: undskyld vi skældte ud, og får sagt, at vi vil øve os på ikke at skælde ud, for det er jo ikke ok…

Myte 2: Vrede findes ikke i en vellykket familie

Vi kan have en tendens til, at synes at vrede ikke må være i en vellykket familie. Også selvom vi ved at det kræver vrede at sætte grænser og at mærke når vores grænser bliver overskredet. At den konstruktive vrede kan skabe forandring og ja, nogen gange kan vrede sætte den vildeste oprydning igang. Vreden er en vigtig del af os mennesker.. Mange af os tænker i vold og farlige, uforudsigelige mennesker, når vi tænker vrede. Men vrede er så meget andet. Det er selvfølgelig vigtigt at vi arbejder med vores vrede og at vores fokus er at vi bliver i den konstruktive vrede..

Myte 3: Søskende elsker hinanden og skændes aldrig i en vellykket familie

Drømmen om den vellykkede familie med søskende syngende hånd i hånd, mens de hopper gadedrenge-hop.. Var det ikke det du drømte om, da du besluttede at give dit barn en søskende?
Men søskende er ikke kun sat i verden for at kunne hygge og lege sammen. De har sammen en fin mulighed for at øve konflikthåndtering, mærke hvilket skub, der blev for hårdt, markere grænser, overskride grænser.. Osv.
Så har dine børn masser af konflikter, så får de mange erfaringer og eksperimenter ift grænser, konflikthåndtering, kompromisser og løsninger..

Myte 4: Konflikter findes ikke i en vellykket familie

Konflikter er en sund og vigtig del af en vellykket familie. Det er i konfliker, at vi lærer vores egne grænser at kende. Det er i konflikter vi lærer vores børn eller vores med-forældremakker bedre at kende, hvis vi tør. Det er i konflikter vi må være kreative for at finde en ny vej og nogle nye muligheder og løsninger. Det er i konflikter vi får mulighed for at tale og lytte også selvom vi ikke nødvendigvis er enige. Så hvis der er mange konflikter hjemme i din familie, kan du stadig være en vellykket familie. Det vigtigste ift konflikter er hvordan vi som forældre er i konflikterne på.

Myte 5: Fejl begåes ikke i en vellykket familie

Hvis vi vil leve et liv uden at begå fejl, er det svært at kaste sig ud i livet og prøve noget nyt, prøve sig frem, eksperimentere og udforske. Hvis vi ønsker et liv fyldt med at tage chancer og projekter, så er det nærmest umuligt at undgå at begå fejl. Og måske kan vi heller ikke rigtig fejle. Vi kan vinde eller vi kan lære, og hvis vi altid tør lære af vores fejl, så er det at begå fejl ikke længere en farlig eller negativ ting, men tværtimod noget vi kan lære uendeligt meget af.

Myte 6: Forældre er enige i en vellykket familie

Lad os nu vise vores børn, at vi allerede i hjemmet, som forældre godt kan samarbejde selvom vi er uenige. Lad os vise børnene, at selvom vi er forskellige kan vi godt støtte hinanden i vores forskelligheder. Målet med at være forældre sammen bør ikke nødvendigvis være at være enige om alt, men at være enige i at støtte op om hinandens forskelligheder og uenigheder. Og den smarte grund til at vi i nogle familier er to forældre, er jo lige præcis, at børn kan have behov for noget forskelligt fra forskellige mennesker. Nogen siger altid nej til is, mens andre ofte siger ja.. Og det er ok!

Så ja, den perfekte opdragelse, en vellykket familie findes. Den er bare ikke særlig køn. Og det er som det skal være. Familie skal ikke være perfekt. Men være et sted, hvor vi kan lære, eksperimentere, fejle, sige undskyld og lære af vores fejl og leve livet…. Det er en vellykket familie!


Vil du dykke mere ned i familien, opdragelse, værdier og finde din egen vej, som måske kun passer til dig, så kan du finde netop din vej i bogen: En vellykket familie – er sjældent særlig køn! Det er en simpel vej, der slutter med dårlig samvittighed og giver klarhed og din egen personlige GPS at styre efter…

Søde læsere har sagt om bogen:

Tak for en fantastik bog, jeg føler mig overbevist om at den kommer til at danne grundlag for en mængde små forandringer med store resultater for mig og mine tre børn – for min ‘ukønne’ familie ♥️

“Bogen er let læst, og pointerne bliver opsamlet og fremhævet i slutningen i hvert kapitel. Jeg tror, at denne bog kan være med til at gøre forældreskabet lidt enklere og lidt sjovere for mange.”

“Åh ja, og så bør jeg nævne at bogen rummer en række konkrete værktøjer, som kan være en virkelig god støtte i hverdagen. Hvis du vælger at bruge dem – bogen er nemlig dejlig fri for ”ekspertråd” og løftede pegefingre! “

En vellykket familie er sjældent særlig køn!

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar