Det allerhårdeste ved at være forælder til et viljestærkt barn!

Det nok allerhårdeste ved at være forælder til et viljestærkt barn!

Der er så mange gaver ved at have et viljestærkt barn og dit barn har uendeligt mange ressourser og fantastiske egenskaber.. men men men.

Men, der er også alt det du gør behind the scene, som omverdenen ikke ser og ikke kan se, fordi det hele sker i hjemmet…

Udfordringen er at dit barn hiver alle sine styrker og kvaliteter frem, når han/hun er udenfor hjemmet. Dit barn opfører sig fint, er velopdraget og endda også sød og empatist uden for hjemmet. Skolen eller måske institutionen fortæller om hvordan alt går smadder godt…

Men, det du oplever i hjemmet er noget helt andet. For hjemme hos dig læsser dit barn af. Det tømmer simpelhen lortesækken, for alt det, der er samlet op ude i den store verden, væk fra dig. Og når sækken bliver tømt lyder det ikke altid lige kønt.

Det kan komme til udtryk som banden (og ikke bare shit og sgu, men de helt store bandeord, som fx fuckingslortemor..),  eller dit barn slår dig eller en søskende eller kaster med ting. Og det med at hænge jakken på plads eller stille krav til dit barn er næsten som at skulle præstere at flyve til månen og hjem igen.

Og alt efter hvor meget, der er i sækken tager det tid af læsse af…

Mens det står på, må du finde energi og overskud til at sørge for, at dit barn kommer igennem det på en ok måde for alle.  Så du får rummet og støttet dit barn i, at det er ok og at du er der for ham/hende.. Du sørger måske for lidt at spise og noget at drikke, en sofa og et tæppe. Måske et Anders And blad eller en ipad…

Du gør det og jeg ved du kan klare det.

Og velvidende at det hele starter forfra hver gang du sender dit barn (godt opdraget, empatisk, sød og samarbejsvillig) ud i den store verden, så gør du det…For du ved samtidig også at dit barn hygger sig når han/hun kommer ud i verden og oplever noget udenfor hjemmet i ny og næ..

Noget handler selvfølgelig om, at vi som forældre må være opmærksomme på, hvilke omgivelser vores børn tager ud i. Og hvor de skal hen og med hvem, ja og hvor lang tid. Er de utrygge, så kan vi beskytte dem fra det og finde andre veje. Vi må overveje om det at overnatte på koloni, hos bedstemor kan blive en god oplevelse, om legeaftalen er hos den rette legekammerat. Ja, der er mange ting vi kan være opmærksomme på…

Men når det så er sagt. Så er det svært at undgå at dit barn tømmer lorte-sækken hos dig..

Det vigtigste er at du ved:

  • Du har opdraget dit barn godt, for alt det han/hun kan har barnet lært hjemme.
  • Du er ikke den eneste der oplever det her og det er ikke fordi du gør noget forkert.

Tværtimod. Dit barn læsser af hos dig fordi du er dit barns sikkerhedsnet.. så du har skabt et trygt hjem for dit barn.. så se tømning af lortesækken som en kærligheds og tillidserklæring til lige præcis dig

Husk det <3

P.S.  Vidste du, at jeg har lavet et forløb.. Et online forløb om at slutte fred med dit viljestærke barn kombineret med en individuel session på 60 min.. Under forløbet bliver du klædt på til at stå i alverdens mulige situationer, der opstår når vi er forældre til et viljestærkt barn og samtidig får du luget ud i alle de udfordringer, der opstår lige netop hjemme hos jer.. Ja tak, jeg vil gerne læse mere..


Dit viljestærke barns styrker, som ingen kan se!

Dit barns styrker…

Kender du det?

… du har knoklet, kæmpet, arbejdet med dig selv, søgt info om dit barn. Du har været virkelig meget igennem, som forælder til dit viljestærke barn. Men du vil ikke give op. Du vil rumme og acceptere dit barn… Ja, jeg kunne jo skrive, du har kæmpet hårdt for at slutte fred med dit viljestærke barn og dig selv som forælder. Og det går egentlig meget godt.

Der er stadig perioder, hvor du har lyst til at kaste barnet ud af vinduet, aftener hvor du græder af frustration eller afmagt over, at forældreskabet bare er alt for svært og kompliceret… Men du har også mange dage, hvor du lykkedes med at møde dit barn og rumme det. Se alle styrkerne i dit barn …

Så langt så godt!

Ja, sorry, nu kommer men’et.

For én ting er alt det, du har fundet ud af i hjemmet og alle de justeringer, du har fået lavet, så styrkerne i dit barn kommer i spil.. Noget andet er hele den store verden uden for hjemmet…

Det er her, det kan trække tænder ud.

For her har de ikke den viden, du har, og heller ikke det kendskab til dit barn, som du har.

Det kunne være hos bedsteforældre, i skolen, i børnehaven, til fritidsinteresser, på koloni, med veninden, ja, alle steder hvor dit barn opholder sig uden for hjemmet

Så hvad stiller vi så op?

Det kunne fx være, når du henter dit barn og en af pædagogerne fortæller dig, at dit barn:

  • er meget bestemt
  • gerne vil bestemme
  • siger meget kraftigt fra
  • ikke finder sig i noget…

Og ja, lad os lige kigge på det… hvor mange af os voksne, der nu er forældre, ville ikke kunne lære noget af det. Altså af at kunne sige mere fra engang imellem. – Og hvornår er det egentlig blevet en udfordring eller et problem, at børn er bestemte, siger fra mm.?

Men det ved du jo. Det er bare ikke alle, der gør det..

Og hvad når tante fortæller dig, at du nok skal stramme lidt op og være mere konsekvent, for ellers går det da helt galt med at styre og bestemme..og hvordan skal det dog ikke også blive, når han/hun bliver teenager..

Og hvad når bedstemor mener, at hun nok på bestemt vis kan lære dine børn at opføre sig ordentligt, og dine børn så ender med ikke at ville være sammen med hende…

Og hvad så, når du fortæller om vreden og viljen i dit barn til en god veninde, og hun straks siger.. jamen måske har han en diagnose…

Jeg kunne desværre blive ved…

Så hvad stiller vi op?

Det handler som step et om, at vi som forældre har sluttet fred med os selv og med vores børn. Når du ved, at det du gør og den forældre du er, er den rette for dit barn, så vil det være nemmere for dig ikke at tage det ind. Eller i hvert fald ikke at blive ramt og usikker…

Men hvad siger vi så?

Til pædagogen kan vi sige: Ja, det har jeg godt opdaget og vi øver os på, hvornår det bare er fantastisk at kunne sige fra, og hvornår modtager ikke altid kan modtage meget kontante svar.. Men hun er jo heldigvis kun 4 år gammel, så det skal hun nok få lært. Vi er obs på det, så tak for info … og så går du smilende hjem..

Det vigtigste er, at du ikke går i forsvar, eller begynder at forklare eller undskylde.. Lyt, anerkend at det er sådan de tænker, og vid at det er ok, at du ser det anderledes…

Hvad så med bedste?

Tal med bedste. Fortæl at du ved, hun gerne vil hjælpe. Du ved, at hun gerne vil hjælpe dig med at gøre livet lettere for dig ved at opdrage på børnene…Men fortæl at det ikke er en hjælp. Den største hjælp for dig ville være, at hun viste dig tillid til, at du kan klare opgaven som mor, og at hun kan aflaste i ny og næ ved at være sammen med børnene uden at skulle ændre på dem…

Hvad med veninden?

Her kan svaret være: Jeg ved godt, at det lyder vildt nogen gange, når jeg fortæller om vores liv og børn.. men mine børn er unikke og kræver noget helt særligt, og heldigvis har jeg fundet ud af, hvad der virker for os, det meste af tiden..

Så i bund og grund, så handler det om, at du føler dig ok, som den forælder du er.

Og samtidig accepterer, at der er mennesker ude i verden, der aldrig kommer til at se dine børn med dine øjne. Men det er ok.

P.S Jeg ved, at en af de største udfordringer ved at være forældre til et viljestærkt barn er ensomheden.. Ensomheden ved ikke at føle sig forstået, når vi fortæller om vores børn og vores hjem.. Og derfor har jeg lavet en online klub: Klub Viljestærk- Helle for dig! Her har du helle.

Der er ingen, der dømmer dig og du bliver i den lukkede FB gruppe mødt af de mest fantastiske og rummelige forældre til viljestærke børn. Og så får du samtidig et tema hver måned og indtil videre ligger der temaer om bl.a. Dit barns vrede, selvfølelse, putning, grænser og grænsesætning… Du er så velkommen i Klubben.. Ja, tak. Jeg vil da vide mere om den Klub

P.P.S. Tak til dig søde Frejamay for inspiration til at skrive dette blog post.. ja, og for grin og smil.. og hvis du vil grine og blive inspireret af skønne Frejamay, kan du hoppe over på hendes blog

Når selvudvikling bliver en overspringshandling!

Når selvudvikling bliver en overspringshandling!

Jeg hører det igen og igen..

Jeg mangler liiiige det her forløb, mangler liiiige at få en bedre selvfølelse, at gå til psykolog og arbejde med mine tanker, at få ryddet ud i mine gamle traumer, at tage på silent retreat… Ja, jeg kunne blive ved

Undskyldningerne kan være mange, når du står overfor at skulle ændre på noget i dit liv.

Jeg har for noget tid tilbage haft en mor i rådgivning. Og hun havde kæmpet i så mange år, arbejdet med sig selv, dykket ned i alt sit shit, taget det ene kursus efter det andet. Hun havde vitterligt levet i sin egen indre verden i årevis og var kun kommet dybere og dybere ind i sig selv

Men i den ydre verden, nemlig i familien, var det meste kaos.

Så da vi havde første session, talte vi sammen om, at nu skulle tiden ikke længere bruges på at kigge på alt det, der var sket og bare snakke endnu mere om det. Nu skulle der til at GØRES noget helt nyt…. Nemlig at sætte handling på alt den viden og visdom.

Der kom et dyyyybt lettelsens suk.. det var det, der havde manglet alle de steder, hun havde søgt hjælp. Eller det var det, hun havde glemt at tage sig tid til…

Handling!

Nemlig at sætte handling på al den viden og visdom, hun fik sig ved at dykke ned i sig selv og fortiden, og hvordan det med s er det at skabe forandring og når vi kan det, . til… og det har poweren og viden til at ændre det der skal ændres. Jeg skal årene havde drænet hende på tilliden og troen på at poweren til at skabe forandring, den har vi i os selv… Men når vi søger og søger og selvudvikler og selvudvikler – og der intet sker, så kan det ofte skabe et dybere og dybere hul, som med tiden bliver ustigeligt at komme op af…

Så det at gå fra det ene indre arbejde til det andet kan i nogle tilfælde gøre mere skade end gavn., I hvert fald hvis vi ikke er opmærksomme på at stoppe op og se på, hvad vi kan ændre i det ydre liv, så det matcher den udvikling vi har gang i i vores indre….

Jo mere vi bliver opmærksomme på at selvudvikling eller det at skabe forandring altid er et tæt samarbejde mellem vores indre verden og den ydre fysiske verden, jo nemmere er det at skabe forandring. _ Og når vi kan det, så er selvudvikling fantastisk.

Men selvudvikling uden nogen ændringer eller uden fysiske beviser på, at noget er sket i det indre, kan hurtigt blive til en overspringshandling ift det område af vores liv, hvor vi har brug for at smøge ærmerne op og komme i gang med at skabe forandring…

Og når vi er i gang med at skabe forandring i den ydre verden, skaber det en dyb connection til den indre verden, for vi får poweren og troen og tilliden til, at vi kan ændre på, alt hvad vi ønsker at ændre på

Se, det er fantastisk!

Det er også det, der er min fornemste opgave som familierådgiver. Nemlig at løfte forældrene i troen på, at de har alt i sig, og at de allerede har poweren og viden til at ændre det, der skal ændres. Der skal bare sættes handling på.

P.S. Hvis du vil igang med handling nu har jeg rådgivning, som skaber forandring fra dag et.. læs mere her

Viljestærke børn og putning!

Viljestærke børn og putning!

Nu skal du høre om en helt almindelig putteseance i et hjem med et viljestærkt barn..

Er du klar?

Jeg kalder det for cirkus ved puttetid og det er ikke for svage sjæle…

Klokken nærmer sig puttetid og du siger nu højt til dit barn, at det er ved at være tid til at gøre sig klar til at komme i seng. Du siger det god tid, fordi du som en sød og velovervejet forælder ved, at det er bedst at dit barn lige har lidt tid til at vænne sig til tanken om at skulle i seng..

Og det er så her jeg kalder cirkusset går igang!

For selv om dit barn måske har kedet sig det meste af dagen og ikke rigtig har gidet noget, ja, så er der nu ikke grænser for hvor meget kreativitet og opfindsomhed der udspiller sig. 

Kender du det?

Så du er tålmodig. Du giver plads til lige at dimse færdig med den lille ting, men så skal I også videre ud på badeværelset og have tøj af og børstet tænder…

Nu er I endelig på badeværelset, men så annoncerer barnet, at det er tørstig og vil kun drikke vand af en kop i køkkenet.. Så nu videre til køkkenet.. Der drikkes..

Men så går turen også tilbage til badeværelset. Men på vejen støder barnet lige på en lego ting og så skal den sidste klods lige sættes på.. og hov ups, så faldt en anden klods af..

Og nu er du ved at være træt og miste tålmodigheden, så du siger at det kan vente til imorgen.. Men nope. Det skal være nu.. Og så tænker du sikkert at det er nemmere lige at bruge tid på at sætte den klods på end det er at tage en halv times lang vredes-udbrud.. Så klodsen bliver sat på og nu går det videre til badeværelset…

Nu har dit barn tøjet af og efter nøje præcision er der kommet vand og tandpasta på tandbørsten, og nu børstes der tænder… Der er håb forude tænker du sikkert nu…

Men ak.. lige som I er færdige kommer det:

JEG ER SULTEN!

Og nu er det som om at der bare ikke er mere tilbage på energi og overskudskontoen, så nu bliver du lidt skarp og siger: “Ej, det er simpelhen et dumt tidspunkt og nu skal du altså I seng…”  Men du ved samtidig også at dit barn ikke kan sove, hvis det er sulten, så nu går I sammen lange tunge skridt til køkkenet og efter en længere diskussion spiser dit barn en portion havre-gryn.. Og det mens dit barn fortæller dig, at han/hun altså ikke kan li, når du taler med sur og hård stemme. Og dertil svarer du, at du er træt og klokken er mange…

Og ja, jeg kunne blive ved.. på et tidspunkt ender dit barn inde i sengen og du lander lidt efter totalt udmattet i sofaen.

Men du klarede det endnu en aften. Og hvis det skal sammenlignes med noget må det være en maraton du præsterer der.  Og du gør det igen imorgen..

Og dette er den korte version. Den kunne godt forsætte med alle diskusionerne og ting der skal fortælles, når først dit barn er landet i sengen, men dem springer jeg over i denne omgang.

Det er fortællingen om putningen, som jeg hører om gang på gang, så hvis du tænkte at det kun var hjemme hos dig, det var sådan så ved du nu at det er det ikke..

P.S. Derfor er det heller ikke underligt at et efterspurgt emne i Klub Viljestærk- Helle for dig! Er Viljestærke og putning! Så selvfølgelig er et af temaerne i klubben netop Putning.. du er velkommen til at tjekke klubben ud her..

De oversete gaver ved at være et viljestærkt barn!

Hvis du har et viljestærkt barn, kan det sikkert til tider være svært at få øje på fordelene ved dit viljestærke barn. Og det betyder heller ikke at det ikke er benhårdt at være forældre til et viljestærkt barn. Det betyder bare at der også er mange fine gaver at hente. Der er nemlig gaver ved at være et viljestærkt barn. Så stay tuned.

Dit barn mærker sig selv og sine grænser tydeligt

Dit barn mærker tydeligt, hvad der føles ok og hvad der ikke føles ok. Så når de giver udtryk for at de er mætte, så er de mætte.  Er de trætte, så er de trætte. Er de sultne, ja så er de sultne. Fryser de ikke, ja så fryser de ikke. Har de ikke overskud til en legeaftale siger de nej. Føler de sig utrygge ved at blive passet af andre, er det nærmest umuligt at det kommer til at ske.

Gaven:  Viljestærke lader ikke deres grænser overskride

De lever i nuet og kun nuet eksisterer

Det vi som forældre skal være opmærksomme på er at de lever i nuet. Så derfor når vi taler om behov, så er det nu. Vente til imorgen, når det er idag at de vil have is, er nærmest en umulighed. De kan det rigtig mange har brug for at træne, nemlig at være tilstede lige nu og her.

Gaven: Viljestærke er nærværende og tilstede i nuet

Dit barn er vant til at gå egne veje også selvom andre måske tænker, at de er åndsvage

Viljestærke børn søger ikke efter nemme løsninger, for nemme løsninger er som det lyder nemlig for nemme. De søger udfordringer, læring, eksperimenter. De undrer sig og stiller spørgsmål ved PLEJER og SÅDAN ER DET BARE.. De tænker ud af boxen og tør hvor andre tier eller tøver. Det er ikke fordi de er iscenesættende, det er mere et indre drive..

Gaven:  Viljestærke tør gå imod strømme og tør gå egne veje. De går langt for det der er vigtigt for dem.

Dit barn har en stærk bullshit-detektor

Viljestærke børn kan du ikke løbe om hjørner med. Du kan ikke sætte et smil op og sige at du ikke er vred, hvis du inderst inde er vred. Den går ikke. Du kan ikke sige at alt er ok, hvis det ikke er. Det opdager de.

Gaven: Dit barn er smadder kompetent til at læse sine opgivelser og sine medmennesker, og gennemskuer uærlige mennesker på et sekund


P.S. Hvis du har et viljestærkt barn og du kæmper eller ønsker at finde hjælp eller mere viden, så er du havnet det rette sted… Du kan tjekke min bog ud: Slut fred med dit viljestærke barn og dig selv! .
Eller du kan tage testen og finde ud af om du mon har et viljestærkt barn her.. Du kan også læse om: Tre myter om det viljestærke børn!


En Vellykket Familie- hvad er det?

Emnet en vellykket familie optager mig meget. Hvornår er en familie vellykket..

Vi kan have et billed af at En vellykket familie er familien, som er ude og gå tur og går hånd i hånd og sludrer, eller de sidder ved bordet og alle spiser og siger at maden smager godt og hygger og hjælpes ad med at rydde af bordet, vel og mærke når alle er færdige. Børn der tegner og laver lektier, mens de fløjter. Forældrene er enige om opdragelse og samarbejder og skændes og diskutere ikke, når børnene er der. Forældrer der er evigt tålmodige og aldrig bliver vrede og hæver stemmen overfor børnene. Forældre som ikke kan få nok af deres børn og bare elsker dem herfra og til månen og tilbage igen..

Og jeg kunne godt blive ved. Men jeg tror at du er begyndt at kunne se det for dig. Det er det billed rigtig mange af os har af en vellykket familie.

Men det vil jeg gerne udfordre lidt.

Jeg tænker familie som vores frirum og som vores trygge sted til at øve os på livet.

Og hvad mener jeg så med det.

Hvis vi ikke skal have plads til at begå fejl i familie, hvor skal vi så begå dem og lære af dem. Hvis vi ikke må blive vrede og råbe nok er nok, hvordan skal vores børn så lære at sige fra, når de står overfor en i skolegården, som ikke stopper, når de pænt har sagt stop. Hvordan skal vores børn blive trygge ved livets store følelser, hvis det mest af alt handler om at få dem til at gå væk hurtigst muligt. Hvordan skal vores børn lære at være med alt det udfordrende og svære i livet, som er helt uundgåeligt, hvis vi forældre ikke viser når vi er udfordrede, triste eller pressede..

Jeg tror på at en vellykket også kan være en familie, hvor der bliver råbt højt, hvor børn bliver vrede og smækker med døren, hvor mor græder når hun er ked af det, hvor far lytter til det svære uden at have fokusset på at få det til at gå væk, hvor barnet holder på sit nej fordi det bare føles så evigt vigtigt, når søskende kommer op og slås, når der ikke er tålmodighed efter kl 21 og ja, jeg kunne igen blive ved..

Så derfor ser en vellykket familie ikke altid særlig køn ud. Store føleser i livet som glæde, sorg, lykke, vrede og smerte er ikke altid kønne at se på, men er en vigtig del af livet.

Jo mere vi kan give vores børn gaven at turde være med det svære med på livets vej, jo mindre udfordrende vil disse følelser være og vores børn vil ikke vokse op med at være så bange for at mærke livets op og nedture.

Det er det jeg tænker er en Vellykket Familie!

Ps. Jeg er så optaget af det her emne at jeg skrevet en bog om det og om hvordan du får skabt den vellykkede familie for lige præcis dig. Bogen hedder En vellykket familie- er sjældent særlig køn! Du kan læse mere om den her, hvis du synes emnet er ligeså spændende som mig..

Hør om gaverne ved at være forælder til et viljestærkt barn

At være forældre til et viljestærkt barn er hverken lutter lagkage eller nogen dans på roser, men der er gaver. Bliv hængende lidt, så skal jeg fortælle mere om gaverne…

Du bliver udfordret døgnets 24 timer.

  • Du tager mange beslutninger i løbet af en dag og ofte med lynets hast
  • Planlægger så dit barn ikke bliver hverken alt for sulten eller træt
  • Doserer oplevelserne så der ikke sker for meget oven i hinanden
  • Du stiller op til en shit-storm af gloser, når dit barn er udfordret
  • Du opfordrer til legeaftaler og fritidsinteresser, selvom du ved at det er ret meget op ad bakke
  • Du arrangerer hyggelige ture selvom om risikoen for at det ender i ragnerok er stor
  • Du laver aftensmad velvidende at dit barn sikkert ikke synes at det lige falder i deres smag
  • Du inviterer dit barn på en is og bliver skældt ud over at du sagde stop ved 3 kugler
  • Du siger godmorgen og smiler til dit barn men ved aldrig helt hvad der venter dig
  • Du kæmper for at holde tålmodigheden når det tager en evighed at putte

Og jeg kunne blive ved!

Du gør simpelhen så meget og får ikke altid anerkendelse for det vildt store stykke arbejde du gør for dit barn..

Men gaverne er der, vi skal bare kigge lidt dybere for at finde dem.

Det jeg elsker ved forældre til viljestærke, er at de

  • er rummelige
  • er ydmyge
  • dømmer ikke andre
  • er nysgerrige
  • elsker deres børn selvom de ikke altid er nemme at leve sammen med
  • kigger forstående på andre forældre når de står med et frustreret barn i enten supermarkedet eller i børnehaven.
  • forstår når en forælder siger at deres barn ikke kan lege fordi de er trætte
  • ved når deres børn er vrede og bander, så har de brug for dem
  • når de ser en anden forælder, der skælder ud, så kigger de med empatiske øjne og tænker at det har været en hård dag
  • når de møder et barn der ikke vil hilse eller give krammer, så smiler de og siger sødt hej

Alle disse punkter er gaverne ved at have et viljestærkt barn. Du bliver et rummelig, nysgerrigt, forstående, omsorgsfuldt, empatisk ikke dømmende menneske.

Og ja, jeg ved godt at du nu tænker, at du jo ikke hele tiden er som de ovenstående punkter, at du også har dage hvor du er så presset at du skælder ud og siger alle de ting, du ved du ikke burde. Det ved jeg godt.

Når du er forældre til viljestærke børn bliver du simpelhen trænet i dagligt at rumme, forstå og være nysgerrige. Og disse kvaliteter som forældre er så smadder vigtige for vores børn. For hvis de bliver mødt med nysgerrighed og rummelighed, så bliver de mødt åbent og vokser op med at blive lyttet til..

Men jeg ved også at du gør dig umage og du hele tiden hiver dig selv op og kommer på banen igen, som den gode udgave af dig..Så gaverne er bare ikke altid lige kønt pakket ind og nogen dage kan det måske føles som en meningsløs opgave du er sat på… Men gaverne er der! Husk altid det.


P.S Jeg har lavet Klub Viljestærk- Helle for dig! hvor du bliver klædt på til at stå i de udfordrende situationer med dit viljestærke barn.. i klubben er der temaer om fx. Dit barns vrede og hvad gør du! Selvfølese, hvordan giver du dit barn en god selvfølelse.. du er velkommen til at læse mere om klubben her

Sådan skabte denne simple ændring ro for mig i weekenden!

Sådan skabte denne simple ændring ro for mig i weekenden!

Kender du det? Du drøner derudad hele ugen, du henter, du bringer, handler ind, laver mad, og hygger med børnene., rydder op, ind og ud af døren, børn i og ud af tøjet. Og måske når du slet ikke at sidde i din ynglingstol og nyde en skøn kop kaffe eller the.

Og så når du weekend. Weekenden kommer længe ventet og du drømmer om at slappe af og hygge, ikke at have alt for mange deadlines.

Fredag går, trætte børn, trætte voksne og hvis dine børn ikke er blevet for store, så står den måske på hygge med Disney Sjov..

OG så vågner du lørdag morgen. Lørdag morgen, som også skulle være din fridag, din mulighed for at slappe af.

Men vasketøjet har hobet sig op. Der skal handles ind, så der er noget at spise. Rodet har samlet sig i løbet af ugen. Så nu har du allermest lyst til at trække dynen op over hovedet, og ligge dig til at sove igen!

Sådan har jeg også haft det. Men sådan ville jeg ikke have det. Weekenderne skulle ikke kun være børnenes weekend, jeg ville også at det var mine, sådan at jeg kunne glæde mig til weekenden. Jeg ville vågne glad lørdag og søndag morgen.

Så noget måtte laves om!

De fleste af os er (nogenlunde) gode til at organisere ugen og ugedagene, med mad, hentning, bringning, legeaftaler, fritidsinteresser og meget andet.

Men for mig har det i hvert fald hængt ift weekenden.

Det har vi i familien lavet om på.

Det har været en lille og egentlig både nem og hyggeligt ændring. Og som det jo er for de fleste af de ændringer vi laver i familien, hvis de bliver lavet og det føles nemt og hyggeligt, så er chancen for at det holder i længden meget større. (Men mere om det en anden gang)

Planen blev, min mand, vores to sønner og mig, kom hjem fra arbejde, skole eller klub….Vi havde alle 4 en times tid, til valgfri hygge og afslapning. Kl 17.00 mødes vi i køkkenet.

Der blev sat chips, drinks, sunde eller usunde snacks på bordet, og arbejdopgaverne blev fordelt, sådan lidt efter alder og præferencer. Når arbejdopgaver var fordelt gik vi i gang. Og mens vi ryddede op og gjorde rent, hørte vi højt musik, og når det blev lidt kedelig kunne vi holde en lille pause og snacke.

Den ene sønnike ordnede vasken på badeværelset, opvaskemaskinen blev tømt, den anden sønnike støvsugede, farmand satte vasketøj over (vi har vaskekælder så vi kan vaske to vaske af gangen..) Jeg tørrede støv af og hvad der ellers skulle ryddes op, det ryddede vi op…

På gode fredage havde jeg en suppe eller en lagsagne eller lignende i ovnen, på mindre overskudsdage fik vi take-away. Og på virkelig gode dage fik vi torsdag eller fredag bestilt fra Nemlig.com, så der altid var mad i køleskabet.

Så på ca 1 time eller måske lidt mere, fik vi ordret det meste af hjemmet, og bonussen var, at vi alle sammen hyggede os. Og der var kun lidt brok i ny og næ i krogene, men så var muligheden jo at hænge ud over drinks og chips, og så gik det alligevel.

Og nu tænker du måske, at det kan du aldrig få dine børn til, eller de er jo for små, men det er ikke hvor meget eller hvor lidt dine børn laver, der er afgørende. Det, der er vigtigt er at du får slået så mange fluer med et smæk…Du hygger med din børn og løser samtidig en masse to-does. Ren win-win

Og jeg kan love dig, at vågne lørdag morgen, til et rent hjem, et fyldt køleskab, næsten ingen vasketøj, det er noget af det bedste og det mest fantastiske at vågne op til.

Jeg er næsten begyndt at stå tidligt op om lørdagen, bare for at nyde roen og en kaffe inden familien vågner… Det havde jeg ikke lyst til for, for så vågnede jeg til en masse to does, og det er ikke sjovt…

Så sådan blev weekender igen weekender for mig, og bonussen for børnene var en gladere og roligere mor. Og når jeg nu skriver i datid og var, så skal de lige siges, vi gør det stadig og det fungere stadig.

Ha nogle skønne weekender ♥

KH Smilla

Den hårde glade juletid med dit viljestærke barn!

Nu er det december måned. Og december betyder hygge, glade børn, klippe-klistre, bagen kager, tage på julemarkeder og en masse andet julegejl…

Men ikke for alle!

Familielivet med et viljestærkt barn kan være en udfordring i løbet af året. Og mange får lige med hiv og sving det hele til at gå sådan bare nogenlunde. Andre opdager ikke, hvor meget du kæmper og hvor udfordrede i er i hjemmet. Måske føler du ensomheden i ikke helt at finde andre, der kæmper sådan i familien, for når du fortæller hvordan det er hjemme ved dig er der ingen, der forstår…

Men så kommer julen og december.

Så nu er der forventninger og masser af ting der skal nåes. Gaver der skal købes. Og ikke mindst har du sikkert et stort ønske om at december skal blive hyggelig for dig og dine børn.

Men børnene er ikke helt med på den idé.

Tivolituren går op i hat og briller. Når i prøver at bage kager bliver det mest af alt en kamp, mere end en fornøjelse. Klippe-klister bliver mere kasten med papir og sure børn, fordi saksen ikke vil, som de vil. Pakkekalenderen er børnene måske også utilfredse med, børn der bliver skuffede over ikke at få en rumraket i julegave og diskussionen om 4 æbleskiver til dessert kan være uendelig… Og jeg kunne desværre blive ved!

Nu skriver jeg ikke alt det her for at du skal miste modet, jeg skriver det så du ved, at du ikke er alene.

Du er ikke den eneste, der sidder om aftenen med tårer i øjnene kigger på andres billeder på de sociale medier af den hyggeligste december.

Jeg ved du gør så meget for dine børn, men jeg ved også, at dine børn ikke altid giver dig en medalje for det. Tværdigmod, så får du sikkert så mange grimme gloser og måske slag, så du bare tænker at dine børn er bedre tjent uden dig.

Men det er de ikke, og det du gør kommer de til at sætte pris på. De kan bare ikke lige nu!

Når alt det så er sagt, så er der en vigtig ting, at vi som forældre kan være opmærksom på i december måned..Når vi er forældre til viljestærke er øvelsen at VI finder hyggen, nydelsen og roen hos os og i os, og gør det der lader os op…

Så måske prøv i denne december at lave det jule-halløj, som du synes er hyggeligt, tag de steder hen, hvor du tænker, der er et hyggeligt julemarked. Gør tingene fordi du har lyst, og ikke for at gøre dine børn tilfredse. Din vigtigtste opgave er at holde dit bæger, i hvert fald halvt fuld, hvis ikke mere. Sådan så du kan stå i det du skal stå i med dine børn!

Pas godt på dig.

P.S Vidste du at Klub Viljestærk- Helle for dig! har åbnet dørene. December måneds tema er: Sådan kommer du godt igennem julen med dit viljestærke barn! Der kan du få mange flere tips til at komme igennem december. December måned er gratis.. du kan læse mere her

Pyt-knappen! Og hvad alt for få ved om den!

Pyt-knappen!

Hvad alt for få mennesker ved om pyt-knappen!

 

Pyt-knappen, måske har du hørt om den i dit barns skole eller institution.  Eller måske bruger du den hjemme, fordi det bare lyder som en smadder god idé at skabe fleksible børn eller børn, der bare siger PYT.

 

Men, noget de fleste ikke ved er, hvad pytknappen kan være med til at gøre.

 

Vi har alle en pytknap i os selv og den skal vi selvfølgelig arbejde med. På den måde kommer vi ikke til at bruge alt for meget tid og krudt på ikke vigtige ting eller vi bruger tid på noget vi alligevel ikke kan ændre på. Der kan det være så fint at bruge sin egen pytknap og vi kan øve os på bevidst at skrue op og ned for vores egen pytknap.

 

Men det vi har gang i nu med pytknappen er, at vi er ovre og ”rode” med andres pytknap og mest ved børns. Og det er der den pytknap bliver farlig. Vi fortæller barnet, at det skal trykke på pytknappen og komme videre. ”Det var ikke så slemt, så tryk på pytknappen”, ”Du slog dig næsten ikke, så tryk på pytknappen” ”Han tog din bil, find noget andet og lege med og tryk på pytknappen”, ”Du tabte din perleplade og den gik i stykker, så lav en ny og tryk på pytknappen!” Og jeg jeg kunne blive ved.

 

For hvordan kan vi vide om det er tid at sige pyt eller ej. Hvordan kan vi vide om en tilsyneladende lille hændelse, som vi siger barnet skal sige pyt til, faktisk føles som noget ret stort for barnet. Og hvordan skal børn have tillid til at det de mærker altid er sandt, hvis vi fortæller dem, at det er os voksne mennesker der styrer den pytknap?

 

Jeg ønsker, at børn skal vokse op og have tillid til, at det de oplever, føler eller mærker altid kun kan være sandt.

 

Det skal vi aldrig som voksne, hvad enten vi er forældre eller fagfolk sætte spørgsmålstegn ved. Og det er derfor, at det er så vigtigt, at vi får noget fokus på pytknappen og dens udbredelse i de danske hjem og institutioner.