Lortemor!

Det er hårdt at være børnefamilie i dag, og det kan så nemt føles som vi er en Lortemor!

Det, at mange forældre opfatter det, som om det er hårdere at være en børnefamilie i dag, end det har været tidligere, skyldes flere forskellige faktorer.

En af dem er, at vi bliver holdt øje med fra mange forskellige sider, og vi kæmper en desperat kamp for at kunne leve op til alle de krav, vi føler, vi bliver mødt med fra skoler, institutioner, venner, eksperter, politikere, samfundsdebattører og alle de andre, der også har en holdning til, hvordan vi skal opdrage vores børn i dag.

Når man så oven i alt det andet nedsætter et opdragelsespanel og fra politisk hold siger, at det er i orden at blande sig i børnefamiliernes liv, bliver det også okay for alle mulige andre at blande sig i de valg, vi træffer i familien for og med vores børn. Kontrollen med os som forældre bliver endnu mere udtalt. Samtidig er forståelsen af, at vi skal yde, før vi kan nyde, begyndt at snige sig ind på børnefamilierne.

For vi skal være effektive, vi skal bidrage, og vi må ikke have dårlige perioder, hvor vi trækker os fra aktiviteter, fra arbejdsmarkedet og fra den fælles hverdag.

Det betyder, at mange forældre går rundt med kronisk dårlig samvittighed over aldrig helt at slå til. Også længere skoledage, besparelser af personale og nedprioriteringer af normeringer betyder, at både forældre og børn bliver presset fra flere sider.

Det er, som om vi skal have syndsforladelse og betale tilbage hele tiden, men vi må ikke hæve noget, og vi må i hvert fald ikke gå og hygge os uden at bidrage på flere forskellige parametre – lige fra et overordnet samfundsengagement til forældrerådet i børnehaven.

Det gør det alt sammen endnu sværere for forældre at finde vores egen vej, den, som passer til lige præcis vores familie.

P.S. Blogindlægget er et uddrag fra bogen: En vellykket familie – er sjældent særlig køn! Gennem bogen slutter du fred med dårlig samvittighed og finder din vej og din måde at være forældre på. Du kommer til at stå stærk i dig og bliver skarp på dine værdier og mavefornemmelse, så du kan slippe usikkerhed og tvivl på om du gør det god nok.. Din investering er 179 + porto.. Ja, tak, jeg vil gerne have bogen lander i min postkasse

Særligt sensitiv og viljestærk!

Særligt sensitiv og viljestærk?

Vores billede af de viljestærke børn bliver ofte at det er nogle børn der råber og skriger, har armene over kors, laver ballede og er umulige at være sammen med.

Men det virkelige billed er ofte ret anderledes. De er nemlig både særligt sensitive og viljestærk.

Rigtig mange viljestærke børn har en power i sig, de er chamerende, sjove, kreative, opfindsomme, nysgerrige. De tænker ud af boxen og går langt for det de synes er vigtigt og kæmper længere end den mest veltrænede maraton løber vil kunne holde til..

Det er ikke nødvendigvis barnet der ligger og skriger i Netto, eller barnet som kommer op og slås i skolen.

De viljestærke børn er børn med et stærk sjæl/kerne og en indre bevidsthed, men samtidig har de også en sensitiv side,

Derfor kan livet med at viljestærk barn ofte også føles som et liv i ekstremerne, for der er både power og sårbarhed. Det kan være svært at finde et sted hvor begge verdener kan støtte hinanden og hvor både poweren og sårbarheden kan blive til en styrke i livet..

Poweren bliver ofte brugt som et skjold for det viljestærke barn kan beskytte sig og passe på sig selv. De mærker tydeligt hvad der er ok og hvad der ikke er ok for dem. Derfor hvis en legeaftale ikke føles ok, eller overskuddet til det ikke er der, er det ikke til debat..

Men med både power og et fantastisk tuning ind på både sig selv og andre, er de viljestærke en kæmpe ressourse for vores samfund.. De er igangsættere og iværksættere. De er gode mennesker og de har hjertet med i alt hvad de laver. De er opmærksomme på deres omgivelser og ved hvor vigtigt det er at vi er i omgivelser, der er sunde for os.

For er der nogen, der reagerer på usunde omgivelser, så er det det de viljestærke. De kan fx på en lærer der ikke kan li dem, en bedstemor der gerne lige vil rette dem til, en kammerat der ikke er til at stole på, et hjem hvor forældrene ikke ser viljen som en styrke, men som en byrde..

Så viljestyrken og sensitiviteten går ofte hånd i hånd og bliver hinandens hjælpere i livet…


Er du i tvivl om dit barn er viljestærk så tag testen her

Ved du bare at dit barn er viljestærk og har brug for hjælp, så snup bogen: Slut fred med dit viljestærke barn og dig selv! Gør som 3000 familier og Slut fred nu.

Hvem passer på familierne, Mette?

Hvem passer på familierne.

Mine tanker på Statsministerens nytårstale….

Børnenes minister og fokus på børnene…

Jeg har med bankende hjerte og stor nysgerrighed lyttet til Mette Frederiksens nytårstale.

Det glæder mig virkelig at høre at børnene bliver sat i fokus og at børnene er det vigtigste i vores samfund, og at det derfor skal være vores primære opgave at passe på vores børn.

Og at vi skal gøre en større indsats ift. børn der vokser op med vold og misbrug kan ingen vist værre uenige om, både ift, tidlig hjælp og støtte, men også til at skabe en tryggere hverdag for de børn, hvor der ingen vej udenom er end at fjerne dem fra hjemmet og give dem et nyt hjem…

Når det så er sagt, så bliver jeg træt.

Jeg bliver træt af at høre børn omtalt som samfundsborgere og som samfundets børn.

Og at børn skal vokse op for at kunne bidrage!

Og samtidig kæmper mange forældre i det daglige med at få det hele til at hænge sammen, med alt for mange arbejdstimer, for lidt ferie med børnene, for dårlige vilkår ift. når børnene er syge, for dårlige forhold, der hvor vi sender vores børn hen, når vi nu drager på arbejde og gør vores indsats i det her samfund. Både i vores institutioner og skoler er der for få hænder og der er for mange børn på for lidt plads.

Vi har børn med stress og børn med angst, som aldrig før.

Og lad os nu ikke gøre det til at mål i sig selv at fjerne flere børn fra hjemmene. Men lad os støtte op og hjælpe de familier, der rækker hånden ud efter hjælp. Lad os finde veje til at forebygge, til at aflaste.. og kun i yderste konsekvens vælge det som en løsning at fjerne et barn.

Hvad mener ministeren om det?

Og om hvordan vores børns skal testes fra de er helt små. Skal hastes igennem skolen og uddannelses systemet, skal stresses i en ung alder til at tage stilling til hvilken uddannelse de skal tage. Og helt ned i børnehaveklassen, eller jeg må jo nok hellere kalde det 0. klasse, for nu handler 0. klasse ikke længere om at øve sig på og vænne sig til at gå i skole. Nej, det handler om at lære.. ja, helt nede i 0. klasse har jeg hørt børnene tale om og være bekymrede for, at hvis de dumper og ikke kommer med i 1. klasse….

Og så ved jeg godt at så kommer svaret som regel: At det så er en lærer, der har misforstået noget, eller så skal lærerne rustes bedre til opgaven.

Men, lærerne kæmper også for vores børn, og lærerne ønsker faktisk at gøre det bedste de kan.
Men de er også underlagt en pligt om, hvad de skal og kæmper med at få det til at hænge sammen, både med for mange børn i klasserne, for lidt forberedelsestid og for stram en læreplan.

Ligesom pædagogerne kæmper for vores børn. Kæmper for bedre normeringer, mere tid til nærvær og samværd og mere tid til det enkelte barn.

Så derfor savner jeg en minister, der gerne også vil være familiernes minister, som tør tage fat på familiers muligheder for deltid, mens børnene er små. Bedre normeringer i institutionerne. Få skabt større tillid til den offentlige, så vi forældre, når vi søger hjælp ikke skal som step et mistænkeliggøres og undersøges for vores forældrekompetencer. Når vi er udfordrede med vores børn har angst eller skolevægring at fokusset ikke skal være på fraværet i skolen og få dem hurtigst muligt i skole eller deale med bekymring om barnet nu kan blive fjernet fra hjemmet.
Fokusset skal i stedet ligge i at skabe rolige og trygge rammer for forældre og familier til at hjælpe og støtte deres børn i at få det ok igen.

Det savner jeg noget fokus på.

Hvem vil tage ansvaret for det?

Hvem passer på familierne?

Hvem vil være minister for det?

P.S. Du må hjertens gerne dele og skrive en kommentar <3

Viljestærk forælder, er du mon det?


For nylig fik jeg et spørgsmål fra en mor.

Hun spurgte, hvordan hun kunne vide om hun selv er en viljestærk forælder. Hun er ikke i tvivl om, at hendes barn er viljestærk. Men kunne ikke helt gennemskue, om hun selv er. Så derfor kommer dette blogindlæg. For det er ikke første gang jeg er blevet spurgt om det…

Viljestyrken i din barndom

Der er selvfølgelig ingen regler uden der er undtagelser. Men jeg vil alligevel sige at som oftest, hvis der er et viljestærk barn i familie, så er en af forældrene der også. Det der så er det lidt lumske er, at viljestyrken hos forældre kan se forskellig ud, alt efter hvordan den viljestyrke blev mødt, da du selv var børn. Den kan fx. være blevet mødt, som nedenstående…

  • Viljestyrken kan i din barndom være blevet lukket ned og gemt væk. Dvs. hver gang du viste poweren, kæmpet for noget eller blev vred, så blev du sendt på værelset eller fik at vide at den opførsel ikke var ok. Måske du fik oplevelsen af at være forkert og slet ikke at blive forstået.
  • Du er vokset op ret frit og du fik plads til at være dig og fik en masse frihed til at lave de ting, der interesserede dig. Når du blev vred eller sur blev der ikke gjort det store nummer ud af det…

Hvordan viljestyrken viser sig nu, hvor du er blevet forælder?


Hvis vi der nu er forældre idag har haft en af ovenstående barndomme, så vil det komme til udtryk i den måde vi, som forældre kan møde vores viljestærke barn på…

Kort fortalt.

Hvis du selv som barn er blevet mødt i din viljestyrke, vil du have nemmere ved at møde dit barns viljestyrke naturligt.

Men hvis du ikke er blevet mødt naturligt ift din viljestyrke som barn, vil du blive ekstra udfordret ved at have et viljestærk barn.

Og så tænker du sikkert, hvorfor dog det? Men det skal jeg forklare, du skal bare lige hænge i, for det bliver lige lidt kompliceret…

Det, der sker når dit barn bliver smadder vred, nægter at gøre det du ber om, taler grimt til dig, gør som det passer han/hende eller når dit barn har en dag med surhed hele dagen… Alt det har du lært og er blevet lært i din barndom, at det er forkert og at det skal gå væk, ja, måske ind på værelset.. Så nu står du og skal hjælpe dit barn, som råber og skriger og indeni er du måske ved at gå i panik, fordi du aldrig selv har lært hvordan du dealer med din power og din vrede.. Så når du står med dit barn som reagerer, så kommer alt dit gamle shit væltende frem i dig..

Så tilbage til spørgsmålet om hvordan du ved om du er en viljestærk voksen?

Der er to muligheder..

Du kan have en oplevelse af at du var stille og nem som barn, men samtidig kan du huske at du ikke følte dig forstået.. så selvom du havde en power i dig, så viste du den ikke til noget, fordi den af dine omgivelser blev gjort forkert…

Eller

Du voksede op og havde hele tiden bare tær og lavede en masse skøre ting, blev vred og var svær at styre.. din forældre vidste at du var unik og havde en power i dig…

Så du kan have været en nemt, tilrettet viljestærk barn, som nu idag er forælder og hvor du kommer til at råbe, skælde ud og flippe, selvom du egentlig tænker dig selv, som et nemt menneske..

Eller du kan være vokset op, hvor du blev mødt med en naturlighed ift dine ønsker og ekstreme kæmpen for det der var vigtigt for dig.. og nu er du forælder, og du er ok med dit barns viljestyrke og kan møde den naturligt…

Så spørgsmålet er nu, er du mon en viljestærk forælder? Hvad tænker du?

P.S. I Klub Viljestærk – Helle for dig! er et af temaerne: Hvad gør du, hvis du er en viljestærk forælder til et viljestærkt barn..Her får du nemme simple værktøjer til at skabe et tæt relation til dit barn… Yes, lad mig komme med i Klubben

Styr din vrede, så den ikke styrer dig!

Styr din vrede, så den ikke styrer dig!

Hvad nu hvis jeg siger, at det ikke som sådan er vreden, der er farlig og at vreden faktisk er din hjælper?

Vi er så vant til at fokusset på styr din vrede ligger i at være mere tålmodige, være rummelige, være forstående og være anerkendende. Men vejen til alle disse fine egenskaber går ikke via at få vreden til at gå væk, men ved at samarbejde med den.. Jeg har heller ikke endnu hørt om en forældre, som har besluttet sig for ikke længere at ville blive vrede og at vreden så derved gik væk.

Vi skal en anden vej rundt!

Vi skal begynde at lytte til vreden.. For rigtig mange opleves vrede, som noget, der opstår pludseligt. Sådan at det føles som om, at det nærmest kommer helt ud af den blå luft.. Kender du det?

Et eksempel: Du er en sød mor/far, der lytter og prøver at være anerkendende. Du siger måske: ”Jeg kan godt forstå, at du bliver sur og skuffet, fordi gaven ikke lige var den du forventede, det er helt ok”. Du lytter og rummer og lytter og rummer lidt mere. Meeen pludselig var det som om filmen knækker..

Pludselig hører du dig selv råbe: ”Nu må du simpelhen stoppe, det kan da ikke passe, at der altid skal være så meget bøvl med dig. Gå ind på dit værelse og lad mig være i fred…og over noget så tåbeligt, som en lille gave….

Ved du, hvad du glemte?

Du glemte at lytte og rumme dig selv!

Og det er der, hvor det går galt med vreden. Vi synes, at vi er de voksne og derfor burde vi jo kunne styre os. Så vi holder på os selv, vi prøver, vi gør os umage.. og alle de små alarm-flag, der bliver hejst inde i dig, mens du lytter og rummer dit barn, dem sender du væk. Lige indtil der kommer et kæmpe alarmflag, og så brøler du…

Så lige som du skal rumme dit barn for alt, hvad de indebærer. Skal du også rumme dig selv og alt hvad du indeholder.

Så næste gang du står i samme situation. Så prøv at gøre noget andet..

Eksempel: Dit barn bliver sur og du kan mærke, at du kærligt gerne vil hjælpe, så du rummer og anerkender..

Dit barn bliver ved. Og nu begynder din hjerne at tænke: ”stopper det her aldrig”.. og nu gør du noget nyt.. Du siger højt:  ”Jeg vil gerne hjælpe dig, men jeg er lidt udfordret i at være tålmodig nok til at hjælpe dig…”

Og måske går du væk fra situationen i 30 sekunder og drikker et glad vand og kommer tilbage..

Nu er du klar igen til at hjælpe og rumme.. Og når du mærker, at det igen bliver for overvældende eller du begynder at panikke (indeni) over, hvad du dog skal stille op eller om du mon har et helt normalt barn..

Så siger du igen noget højt, eller finder en måde at tage dig af dit ”flag” på… Så nu kan du fx sige: ”Jeg vil gerne hjælpe dig, og står lige her og øver mig på at være tålmodig, så jeg kan hjælpe dig bedst…”

Det er når vi kan få det til at gå op i en højere enhed, at vi kan rumme vores børn og deres følelser og reaktioner, og samtidig lytte og rumme vores egne indre stemmer og ikke ignorere dem at vi får styr på vreden

På den måde bliver det dig, der styrer vreden og ikke vreden, der styrer dig…

Så hils alle de små alarm-flag velkomne og lyt til dem og lad dem være din ven og guide i vreden..

P.S Jeg har laver en guide om 5 tips til at deale med dit barns vrede, simpelt og let guide…. haps den her..

Er det for sent at ændre på vores familie?


Der er et spørgsmål, der med jævne mellemrum dukker op  i min indbakke, nemlig spørgsmålet: ”Min søn er nu 10 år, er det så ikke for sent at ændre på noget eller gøre noget?”

Og lad mig starte med at slå fast, at det  aldrig er for sent at skabe forandringer og lave ændringer, selvom der ikke skal være  tvivl om, at nogle ændringer er nemmere at lave, jo yngre vores børn er.

Men i virkeligheden handler det mere om måden, vi skaber forandringen på. For hvis vi ønsker at lave vores børn om, ja, så er det lidt op ad bakke, når de er større børn.

Men hvis vi i stedet tør kigge på os selv, og mærke efter hvilke forandringer, vi selv ønsker og selv har modet til at ændre ift. måden, vi er forældre på, ja, så følger børnene meget nemmere med

Hvis vi er forældre og rummer og accepterer vores børn lige som de er, og det er dér, vi lægger vores fokus og arbejder med stemningen, altså at vi er opmærksomme på at gøre det der skal til, for at vi som forældre er ok og har overskud til at sørge for at skabe en rar stemning i hjemmet. Ja, så vil relationerne ændre sig, og det er jo det, vi alle ønsker i sidste ende… Også selvom du har store eller voksne børn.

Men hvordan starter du så med det?

Jo, du starter med at sætte dig ned med et papir og en kop the eller kaffe, og så skriver du ned, hvilken mor eller far du ønsker at være mere af. Det kunne fx være tålmodig, venlig, rummelig, fleksibel, glad. Og herfra skriver du din liste…

Når du så sidder med listen foran dig med alle dine ord og ønsker for, hvilken forælder du ønsker at være mere, så tager du et ord ad gangen. Du starter fx med tålmodig! Så noterer du alt det på listen ud for ordet tålmodig, som der skal til for at støtte dig i at være tålmodig. Det kunne fx være: 8 timers søvn, sund mad, frirum til at lave noget af det jeg brænder for, aftener med vennerne/veninderne, tid til middagslur.. osv.

Du fortsætter din liste med de realistiske forslag, der skal til, for at du bliver mere tålmodig … Og det gælder ikke at sige, at du bare har brug for, at dit barn hører efter. Nope, den går ikke.

Du skal finde på noget, som du kan gøre for dig og som ikke er afhængigt af noget, andre skal gøre…

Så går du videre til søvn. Nu handler det om at finde så mange gode ideer til, hvordan det kan komme til at lykkedes at komme tidligere i seng og få otte timers søvn….

Og sådan arbejder du dig stille og roligt igennem listen og får lavet din egen liste af handlingsmuligheder og løsninger på dine udfordringer.. og derfra er det bare at sætte i sving. Og start altid med de simple forslag. Dem, hvor du har en oplevelse af, at dem kan du da nemt lige ændre på. Gør ikke det hele på en gang, men tag dig tid.. Måske over den næste måned eller to..

Så nej, det er aldrig for sent at ændre på noget i familien..

God fornøjelse

P.S… Hvis du har brug for støtte til at skabe forandring, så tjek min nyeste bog ud: En vellykket familie- er sjældent særlig køn! tager dig på en rejse i at stå skarp i dig selv, som forælder. Og samtidig bliver du klædt på til alle hverdagens udfordringer og konflikter, som nu engang opstår i familie… Du finder den på alle biblioteker eller kan købe den her

Det allerhårdeste ved at være forælder til et viljestærkt barn!

Det nok allerhårdeste ved at være forælder til et viljestærkt barn!

Der er så mange gaver ved at have et viljestærkt barn og dit barn har uendeligt mange ressourser og fantastiske egenskaber.. men men men.

Men, der er også alt det du gør behind the scene, som omverdenen ikke ser og ikke kan se, fordi det hele sker i hjemmet…

Udfordringen er at dit barn hiver alle sine styrker og kvaliteter frem, når han/hun er udenfor hjemmet. Dit barn opfører sig fint, er velopdraget og endda også sød og empatist uden for hjemmet. Skolen eller måske institutionen fortæller om hvordan alt går smadder godt…

Men, det du oplever i hjemmet er noget helt andet. For hjemme hos dig læsser dit barn af. Det tømmer simpelhen lortesækken, for alt det, der er samlet op ude i den store verden, væk fra dig. Og når sækken bliver tømt lyder det ikke altid lige kønt.

Det kan komme til udtryk som banden (og ikke bare shit og sgu, men de helt store bandeord, som fx fuckingslortemor..),  eller dit barn slår dig eller en søskende eller kaster med ting. Og det med at hænge jakken på plads eller stille krav til dit barn er næsten som at skulle præstere at flyve til månen og hjem igen.

Og alt efter hvor meget, der er i sækken tager det tid af læsse af…

Mens det står på, må du finde energi og overskud til at sørge for, at dit barn kommer igennem det på en ok måde for alle.  Så du får rummet og støttet dit barn i, at det er ok og at du er der for ham/hende.. Du sørger måske for lidt at spise og noget at drikke, en sofa og et tæppe. Måske et Anders And blad eller en ipad…

Du gør det og jeg ved du kan klare det.

Og velvidende at det hele starter forfra hver gang du sender dit barn (godt opdraget, empatisk, sød og samarbejsvillig) ud i den store verden, så gør du det…For du ved samtidig også at dit barn hygger sig når han/hun kommer ud i verden og oplever noget udenfor hjemmet i ny og næ..

Noget handler selvfølgelig om, at vi som forældre må være opmærksomme på, hvilke omgivelser vores børn tager ud i. Og hvor de skal hen og med hvem, ja og hvor lang tid. Er de utrygge, så kan vi beskytte dem fra det og finde andre veje. Vi må overveje om det at overnatte på koloni, hos bedstemor kan blive en god oplevelse, om legeaftalen er hos den rette legekammerat. Ja, der er mange ting vi kan være opmærksomme på…

Men når det så er sagt. Så er det svært at undgå at dit barn tømmer lorte-sækken hos dig..

Det vigtigste er at du ved:

  • Du har opdraget dit barn godt, for alt det han/hun kan har barnet lært hjemme.
  • Du er ikke den eneste der oplever det her og det er ikke fordi du gør noget forkert.

Tværtimod. Dit barn læsser af hos dig fordi du er dit barns sikkerhedsnet.. så du har skabt et trygt hjem for dit barn.. så se tømning af lortesækken som en kærligheds og tillidserklæring til lige præcis dig

Husk det <3

P.S.  Vidste du, at jeg har lavet et forløb.. Et online forløb om at slutte fred med dit viljestærke barn kombineret med en individuel session på 60 min.. Under forløbet bliver du klædt på til at stå i alverdens mulige situationer, der opstår når vi er forældre til et viljestærkt barn og samtidig får du luget ud i alle de udfordringer, der opstår lige netop hjemme hos jer.. Ja tak, jeg vil gerne læse mere..


Dit viljestærke barns styrker, som ingen kan se!

Dit barns styrker…

Kender du det?

… du har knoklet, kæmpet, arbejdet med dig selv, søgt info om dit barn. Du har været virkelig meget igennem, som forælder til dit viljestærke barn. Men du vil ikke give op. Du vil rumme og acceptere dit barn… Ja, jeg kunne jo skrive, du har kæmpet hårdt for at slutte fred med dit viljestærke barn og dig selv som forælder. Og det går egentlig meget godt.

Der er stadig perioder, hvor du har lyst til at kaste barnet ud af vinduet, aftener hvor du græder af frustration eller afmagt over, at forældreskabet bare er alt for svært og kompliceret… Men du har også mange dage, hvor du lykkedes med at møde dit barn og rumme det. Se alle styrkerne i dit barn …

Så langt så godt!

Ja, sorry, nu kommer men’et.

For én ting er alt det, du har fundet ud af i hjemmet og alle de justeringer, du har fået lavet, så styrkerne i dit barn kommer i spil.. Noget andet er hele den store verden uden for hjemmet…

Det er her, det kan trække tænder ud.

For her har de ikke den viden, du har, og heller ikke det kendskab til dit barn, som du har.

Det kunne være hos bedsteforældre, i skolen, i børnehaven, til fritidsinteresser, på koloni, med veninden, ja, alle steder hvor dit barn opholder sig uden for hjemmet

Så hvad stiller vi så op?

Det kunne fx være, når du henter dit barn og en af pædagogerne fortæller dig, at dit barn:

  • er meget bestemt
  • gerne vil bestemme
  • siger meget kraftigt fra
  • ikke finder sig i noget…

Og ja, lad os lige kigge på det… hvor mange af os voksne, der nu er forældre, ville ikke kunne lære noget af det. Altså af at kunne sige mere fra engang imellem. – Og hvornår er det egentlig blevet en udfordring eller et problem, at børn er bestemte, siger fra mm.?

Men det ved du jo. Det er bare ikke alle, der gør det..

Og hvad når tante fortæller dig, at du nok skal stramme lidt op og være mere konsekvent, for ellers går det da helt galt med at styre og bestemme..og hvordan skal det dog ikke også blive, når han/hun bliver teenager..

Og hvad når bedstemor mener, at hun nok på bestemt vis kan lære dine børn at opføre sig ordentligt, og dine børn så ender med ikke at ville være sammen med hende…

Og hvad så, når du fortæller om vreden og viljen i dit barn til en god veninde, og hun straks siger.. jamen måske har han en diagnose…

Jeg kunne desværre blive ved…

Så hvad stiller vi op?

Det handler som step et om, at vi som forældre har sluttet fred med os selv og med vores børn. Når du ved, at det du gør og den forældre du er, er den rette for dit barn, så vil det være nemmere for dig ikke at tage det ind. Eller i hvert fald ikke at blive ramt og usikker…

Men hvad siger vi så?

Til pædagogen kan vi sige: Ja, det har jeg godt opdaget og vi øver os på, hvornår det bare er fantastisk at kunne sige fra, og hvornår modtager ikke altid kan modtage meget kontante svar.. Men hun er jo heldigvis kun 4 år gammel, så det skal hun nok få lært. Vi er obs på det, så tak for info … og så går du smilende hjem..

Det vigtigste er, at du ikke går i forsvar, eller begynder at forklare eller undskylde.. Lyt, anerkend at det er sådan de tænker, og vid at det er ok, at du ser det anderledes…

Hvad så med bedste?

Tal med bedste. Fortæl at du ved, hun gerne vil hjælpe. Du ved, at hun gerne vil hjælpe dig med at gøre livet lettere for dig ved at opdrage på børnene…Men fortæl at det ikke er en hjælp. Den største hjælp for dig ville være, at hun viste dig tillid til, at du kan klare opgaven som mor, og at hun kan aflaste i ny og næ ved at være sammen med børnene uden at skulle ændre på dem…

Hvad med veninden?

Her kan svaret være: Jeg ved godt, at det lyder vildt nogen gange, når jeg fortæller om vores liv og børn.. men mine børn er unikke og kræver noget helt særligt, og heldigvis har jeg fundet ud af, hvad der virker for os, det meste af tiden..

Så i bund og grund, så handler det om, at du føler dig ok, som den forælder du er.

Og samtidig accepterer, at der er mennesker ude i verden, der aldrig kommer til at se dine børn med dine øjne. Men det er ok.

P.S Jeg ved, at en af de største udfordringer ved at være forældre til et viljestærkt barn er ensomheden.. Ensomheden ved ikke at føle sig forstået, når vi fortæller om vores børn og vores hjem.. Og derfor har jeg lavet en online klub: Klub Viljestærk- Helle for dig! Her har du helle.

Der er ingen, der dømmer dig og du bliver i den lukkede FB gruppe mødt af de mest fantastiske og rummelige forældre til viljestærke børn. Og så får du samtidig et tema hver måned og indtil videre ligger der temaer om bl.a. Dit barns vrede, selvfølelse, putning, grænser og grænsesætning… Du er så velkommen i Klubben.. Ja, tak. Jeg vil da vide mere om den Klub

P.P.S. Tak til dig søde Frejamay for inspiration til at skrive dette blog post.. ja, og for grin og smil.. og hvis du vil grine og blive inspireret af skønne Frejamay, kan du hoppe over på hendes blog

Når selvudvikling bliver en overspringshandling!

Når selvudvikling bliver en overspringshandling!

Jeg hører det igen og igen..

Jeg mangler liiiige det her forløb, mangler liiiige at få en bedre selvfølelse, at gå til psykolog og arbejde med mine tanker, at få ryddet ud i mine gamle traumer, at tage på silent retreat… Ja, jeg kunne blive ved

Undskyldningerne kan være mange, når du står overfor at skulle ændre på noget i dit liv.

Jeg har for noget tid tilbage haft en mor i rådgivning. Og hun havde kæmpet i så mange år, arbejdet med sig selv, dykket ned i alt sit shit, taget det ene kursus efter det andet. Hun havde vitterligt levet i sin egen indre verden i årevis og var kun kommet dybere og dybere ind i sig selv

Men i den ydre verden, nemlig i familien, var det meste kaos.

Så da vi havde første session, talte vi sammen om, at nu skulle tiden ikke længere bruges på at kigge på alt det, der var sket og bare snakke endnu mere om det. Nu skulle der til at GØRES noget helt nyt…. Nemlig at sætte handling på alt den viden og visdom.

Der kom et dyyyybt lettelsens suk.. det var det, der havde manglet alle de steder, hun havde søgt hjælp. Eller det var det, hun havde glemt at tage sig tid til…

Handling!

Nemlig at sætte handling på al den viden og visdom, hun fik sig ved at dykke ned i sig selv og fortiden, og hvordan det med s er det at skabe forandring og når vi kan det, . til… og det har poweren og viden til at ændre det der skal ændres. Jeg skal årene havde drænet hende på tilliden og troen på at poweren til at skabe forandring, den har vi i os selv… Men når vi søger og søger og selvudvikler og selvudvikler – og der intet sker, så kan det ofte skabe et dybere og dybere hul, som med tiden bliver ustigeligt at komme op af…

Så det at gå fra det ene indre arbejde til det andet kan i nogle tilfælde gøre mere skade end gavn., I hvert fald hvis vi ikke er opmærksomme på at stoppe op og se på, hvad vi kan ændre i det ydre liv, så det matcher den udvikling vi har gang i i vores indre….

Jo mere vi bliver opmærksomme på at selvudvikling eller det at skabe forandring altid er et tæt samarbejde mellem vores indre verden og den ydre fysiske verden, jo nemmere er det at skabe forandring. _ Og når vi kan det, så er selvudvikling fantastisk.

Men selvudvikling uden nogen ændringer eller uden fysiske beviser på, at noget er sket i det indre, kan hurtigt blive til en overspringshandling ift det område af vores liv, hvor vi har brug for at smøge ærmerne op og komme i gang med at skabe forandring…

Og når vi er i gang med at skabe forandring i den ydre verden, skaber det en dyb connection til den indre verden, for vi får poweren og troen og tilliden til, at vi kan ændre på, alt hvad vi ønsker at ændre på

Se, det er fantastisk!

Det er også det, der er min fornemste opgave som familierådgiver. Nemlig at løfte forældrene i troen på, at de har alt i sig, og at de allerede har poweren og viden til at ændre det, der skal ændres. Der skal bare sættes handling på.

P.S. Hvis du vil igang med handling nu har jeg rådgivning, som skaber forandring fra dag et.. læs mere her

Viljestærke børn og putning!

Viljestærke børn og putning!

Nu skal du høre om en helt almindelig putteseance i et hjem med et viljestærkt barn..

Er du klar?

Jeg kalder det for cirkus ved puttetid og det er ikke for svage sjæle…

Klokken nærmer sig puttetid og du siger nu højt til dit barn, at det er ved at være tid til at gøre sig klar til at komme i seng. Du siger det god tid, fordi du som en sød og velovervejet forælder ved, at det er bedst at dit barn lige har lidt tid til at vænne sig til tanken om at skulle i seng..

Og det er så her jeg kalder cirkusset går igang!

For selv om dit barn måske har kedet sig det meste af dagen og ikke rigtig har gidet noget, ja, så er der nu ikke grænser for hvor meget kreativitet og opfindsomhed der udspiller sig. 

Kender du det?

Så du er tålmodig. Du giver plads til lige at dimse færdig med den lille ting, men så skal I også videre ud på badeværelset og have tøj af og børstet tænder…

Nu er I endelig på badeværelset, men så annoncerer barnet, at det er tørstig og vil kun drikke vand af en kop i køkkenet.. Så nu videre til køkkenet.. Der drikkes..

Men så går turen også tilbage til badeværelset. Men på vejen støder barnet lige på en lego ting og så skal den sidste klods lige sættes på.. og hov ups, så faldt en anden klods af..

Og nu er du ved at være træt og miste tålmodigheden, så du siger at det kan vente til imorgen.. Men nope. Det skal være nu.. Og så tænker du sikkert at det er nemmere lige at bruge tid på at sætte den klods på end det er at tage en halv times lang vredes-udbrud.. Så klodsen bliver sat på og nu går det videre til badeværelset…

Nu har dit barn tøjet af og efter nøje præcision er der kommet vand og tandpasta på tandbørsten, og nu børstes der tænder… Der er håb forude tænker du sikkert nu…

Men ak.. lige som I er færdige kommer det:

JEG ER SULTEN!

Og nu er det som om at der bare ikke er mere tilbage på energi og overskudskontoen, så nu bliver du lidt skarp og siger: “Ej, det er simpelhen et dumt tidspunkt og nu skal du altså I seng…”  Men du ved samtidig også at dit barn ikke kan sove, hvis det er sulten, så nu går I sammen lange tunge skridt til køkkenet og efter en længere diskussion spiser dit barn en portion havre-gryn.. Og det mens dit barn fortæller dig, at han/hun altså ikke kan li, når du taler med sur og hård stemme. Og dertil svarer du, at du er træt og klokken er mange…

Og ja, jeg kunne blive ved.. på et tidspunkt ender dit barn inde i sengen og du lander lidt efter totalt udmattet i sofaen.

Men du klarede det endnu en aften. Og hvis det skal sammenlignes med noget må det være en maraton du præsterer der.  Og du gør det igen imorgen..

Og dette er den korte version. Den kunne godt forsætte med alle diskusionerne og ting der skal fortælles, når først dit barn er landet i sengen, men dem springer jeg over i denne omgang.

Det er fortællingen om putningen, som jeg hører om gang på gang, så hvis du tænkte at det kun var hjemme hos dig, det var sådan så ved du nu at det er det ikke..

P.S. Derfor er det heller ikke underligt at et efterspurgt emne i Klub Viljestærk- Helle for dig! Er Viljestærke og putning! Så selvfølgelig er et af temaerne i klubben netop Putning.. du er velkommen til at tjekke klubben ud her..

P.P.S. Eller hvis du er i tvivl om du har et viljestærkt barn, så kan du tage min test her…