Børnefødselsdag og viljestærke

Børnefødselsdag og viljestærke, hjæælp!

Børnefødselsdag og viljestærke, det er vitterligt både spændende og lidt en tikkende bombe.

Der er heldigvis mange veje og gå i krig med børnefødselsdag på. Jeg vil her forsøge at klæde dig på, så du har et par valgmuligheder. Men mest af alt vil jeg håbe, at du kommer til at grine lidt. Måske vil du få oplevelsen af at du ikke er den eneste, der står med de årlige beslutninger om, hvordan du skal holde fødselsdag for dit viljestærke barn..

Afstem forventninger med dit barn…

Det vil sige inden du overhovedet begynder på at invitere og arrangerer, så kan du sammen med dit barn holde et lille pre børnefødselsdag fest-møde. Her kan i fx. snakke følgende spørgmål igennem:

  • Hvem vil du gerne have, der kommer til din fødselsdag? Måske skal festen bestå af 4 ynglingspersoner, måske af 20.. Mærk efter sammen med barnet, hvad der føles bedst for jer
  • Har du ønsker til gaver du gerne vil have jeg skal sige til vores gæster?
  • Hvad kunne du tænke dig, at der skal være at spise og drikke til din fødselsdag?

Hvad skal du selv mentalt være obs på som forældre..

  • Vær obs på, at en fest fint kan være en fest på 90 minutter
  • For både for dig selv og dit barns skyld, så sørg for i invitationen at skrive til og fra tidspunkt. Så ved både du og dit barn, hvornår gæsterne går
  • Hold evt. fødselsdagen om formiddagen. Så er der ikke for mange spændte timer at vente og så er der rigeligt af tid til at lande og lave hyggelige ting sammen, når gæsterne altså er gået
  • Selvom det kan være svært fordi vi som forældre ofte har billeder af, hvordan sådan en fest skal være, så er du bedst stillet ved bare at slippe de billeder. Hav dit eneste succeskriterie at dit barn får den skønneste dag.

Nu er vi så nået til selve dagen for dit barns børnefødselsdag!

  • Sørg for at gøre så meget, som muligt klar dagen inden
  • Få evt. hjælp af gæsterne til at tage boller eller en kage med
  • Prøv så vidt muligt ikke at stresse, men find din allerbedste og rolige vej igennem timerne inden gæsterne kommer

Nu ankommer gæsterne til børnefødselsdagen

  • Lad dit barn selv styre om han/hun vil sige goddag og hej. Sig selv pænt goddag og velkommen til gæsterne, så har du allerede vist den fine vej frem for dine børn.
  • Gaverne.. lad vær med at stresse med over hvordan og om dit barn åbner gaverne. Slip fokusset på at du barn siger tak for gaven og vær i stedet selv obs på det. Du kan fx. sige: Ej, sikke en fin gave, tusind tak for den.. Så har du igen vist vejen for dit barn og du har vist gæsterne og deres gaver respekt.
  • Hvis dit barn græder eller er ked af et eller andet. Så vær obs på at blive hos dit barns side. Eller blive på dit barns hold (læs mere i det i bogen her..) Det gør du bedst ved, at når dit barn kommer grædende eller nogen har taget noget legetøj, eller hvad det nu kan være, at du hjælper dit barn. Så tag dit barn op. Og glem alt om, at du nu skal have dit barn til at være den perfekte vært og bare lege videre. fordi alle jo er kommet for hans eller hendes skyld. Trøst, spørg om der er noget du kan hjælpe med. Dit vigtigste fokus lige idag er dit barn og dit barns fest. At det bliver en god oplevelse og det er det, du skal sørge for..
  • Når gæsterne går lader du igen dit barn styre om han/hun vil sige farvel og tak for gaven… Du er dit barns forlængede stemme, så du siger det bare..fx: “Viggo siger farvel og tak fordi i kom og tak for gaven!”

Alt er ok

Og vid at alt er ok, når dit barn lige midt i fødselsdagen højt og tydeligt råber: “Moooaar, skal gæsterne ikke snart gå hjem, jeg gider ikke have gæster mere!” Eller når de andre børns voksne spørger dig, om hvor dit barn er henne og du må svare: “De sidder indenfor og ser Disney Sjov!”

Så vær stolt over at du har et barn, der er obs på sine grænser og et barn som faktisk er smadder god til at passe på sig selv. Og det at øve på at sige tak, goddag og farveller, det kan vi øve alle mulige andre dage, og lade være med at øve det til fester og familiekomsammener.

Så mest af alt vid at det er ok. Og vid at dine børn mærker så tydeligt, hvad de ønsker og ikke ønsker, både af gaver og af livet. Og vid at du ikke er alene <3


P.S. Ønsker at blive klædt på til alle mulige og umulige situationer ift dit viljestærke barn? Så haps bogen: Slut fred med dit viljestærke barn og dig selv! Og kom igang med at skabe forandring allerede i dag.. Ja tak, til at skabe fred og stoppe konflikterne..

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar