Samarbejde og nærvær i institutionen- Workshop for fagfolk

I denne workshop stiller vi skarpt på, hvordan vi får samarbejdet og nærværet i netop jeres institution helt i top. Jeg kommer ikke med en masse ny information, men med udgangspunkt i jeres styrker og en anderkendende tilgang til faget, lægger jeg op til dialog og hjælper jer til at få den viden i spil, som I hver især ligger inde med. Jo mere personalegruppen byder ind i løbet af dagen, jo større udbytte for alle deltagere.

I løbet af dagen ser vi på nogle af de hindringer, der kan være for samarbejde i jeres institution. Vi ser på viden og videndeling som en forudsætning for at yde jeres bedste som gruppe og sætter spot på det udviklende samarbejde, hvor vi skaber synergi, supplerer hinanden og udveksler vigtig viden.

Nærvær i institutionen

Når du er nærværende, er du opmærksomt til stede i nuet. Det giver plads til fordybelse, til at dele ud af dig selv og til at lade dine kolleger komme til med deres kompetencer.

Til workshoppen ser vi på nogle af de mange måder, hvorpå nærvær kan udfolde sig på en institution. Når vi siger godmorgen, kigger hinanden i øjnene og giver hånd, er vi nærværende, og vi er nærværende, når vi samler hele vores fokus på et grædende barn, eller når vi mødes i f.eks. stille stunder børn og voksne imellem. Sammen finder vi frem til, hvordan I kan få mere nærvær ind i jeres hverdag, og hvordan I kan omsætte jeres fælles viden til praksis.

Praktisk om workshoppen

Varighed: 4-5 timer

Der vil være tid til debat, fremlæggelse og refleksion

Smilla Lynggaard vil planlægge og facilitere workshoppen

Om Smilla Lynggaard

  • Familierådgiver og leder af Familielaboratoriet fra 2010-2014
  • Er uddannet pædagog
  • Erfaring fra flere institutioner f.eks. børnehave, vuggestue, dagbehandlingshjem og specialinstitution.
  • Er uddannet i den professionelle samtale, konflikthåndtering, Jesper Juuls teorier, mindfulness og relations-coaching.

Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du ønsker at høre mere…

Ønsker du at skrive dig op på mit nyhedsbrev -->
Når du tilmelder dig mit nyhedsbrev, modtager du gratis: 5 tips til at deale med dit barns vrede!
Vi hader spam. Din email vil selvfølgelig være i sikre hænder hos os.