Mor i balance – find hjem til dig selv

En af livets største gaver er at blive mor. Samtidig er det at blive mor en af de største omvæltninger i livet, og det kan være svært at finde balancen i at være mor uden at miste sig selv. Med vores fire dages eksklusive luksus-retreat er du inviteret med på en givende rejse mod et moderskab i bedre balance og destination Dig Selv.

 

Få dig selv tilbage i fokus

Som mor har du sikkert uendeligt mange gode grunde til at tilsidesætte dig selv og dine behov. Det er helt naturligt i en periode, men på et tidspunkt er du nødt til igen at lytte til dig selv og dine ønsker for et godt liv. Kun på den måde kan du tage hånd om den indre kraft og glæde, der altid ligger og altid har ligget dybt forankret i dit system, men som let bliver fastlåst, forbigået, gemt og glemt i hverdagens trummerum.

 

Er du klar til at tage hånd om dig selv?

Måske oplever du lige nu, at du er kommet godt igennem børnenes første år. Du begynder måske at mærke, at du er klar til noget nyt og til at fylde dit liv med ting, der er gode for lige netop dig. Inderst inde ved du nemlig godt, at når du bliver fyldt op og næret, så bliver du en gladere mor og kommer tættere på at være den mor, du ønsker at være. Til glæde og gavn for både dig og dine børn.

 

En gave fra dig til dig

Vores retreat er tænkt som en gave, du kan give dig selv for at bringe mere leg og nydelse, mening, glæde, frihed, kærlighed og ro til dig – og til din familie. Du bliver fyldt på fra morgen til aften, næret der, hvor du trænger til næring, i skønne afslappende omgivelser med tid til ro, fordybelse og forkælelse. Du rejser med seks andre mødre, men forløbet er tilrettelagt omkring individuelle sessions og workshops, som du tilmelder dig ud fra dine specifikke behov og ønsker.

 

I forløbet får du:

  • To bodysessions
  • To samtaler om din familie
  • En række workshops, som du tilmelder dig efter behov
  • To engagerede undervisere, som står til rådighed dag og nat
  • Eneværelse
  • God, sund og nærende mad
  • Spa og mulighed for at læse en bog og for gåture i de smukkeste omgivelser.

 

 

Vi glæder os til at se dig!

Og når vi så siger vi, må vi hellere lige præsentere os selv:

Om Devira

Jeg søger at leve mit liv i en sund krop, med et vågent sind og en glædesfyldt ånd. For mig er det at være til stede i sin krop indgangen til en levende og magisk verden. Og her igennem bliver det også muligt at udvikle sig på flere niveauer, så vi kan komme helt i balance og udleve vores sandhed.

Gennem efterhånden rigtig mange år har jeg beskæftiget mig med både de fysiske og psykiske sider af krop og sundhed. I 1999 blev jeg zoneterapeut. Siden er jeg blevet reiki healer og kropsterapeut fra Body Self Developments System. Senest er jeg blevet Leading Energy & Essence Practitioner, som handler om arbejdet med energi og essens.

Derudover har jeg i en lang årrække arbejdet med min krop gennem dans og yoga. Denne udviklingsrejse har været en helt fantastisk tur og har i den grad sat mit liv i et nyt og større perspektiv.

Min intention er, gennem både behandlinger og undervisning, at inspirere og guide til at forvandle frygt og gamle sandheder til indsigt og livskraft gennem kærlighed. Ad den vej bliver det muligt at forholde sig medfølende og kærligt til sig selv og livet, samt have modet til at leve med et åbent hjerte.

Læs mere om Devira her: kroppensvisdom.dk/

Om Smilla

Jeg tror på, hvis vi finder tryghed i hvem vi selv er, står vi meget stærkere som forældre. Derfor er individuel forløb til dig, der tager højde for hvem du er, det eneste der dur …Der er ingen løftede pegefingre.

Med en baggrund som såvel pædagog som forældre, tager jeg udgangspunkt i din og din families situation netop nu. Det vil sige, at jeg bruger flere kræfter på at finde ud af, hvor I gerne vil hen, og hvordan I kommer derhen, end jeg bruger på at finde ud af, hvorfor I er havnet der, hvor I er.

Mit arbejde bygger blandt andet på min flere års erfaring som pædagog på dagbehandlingshjem og specialinstitutioner, min uddannelse i ’Den professionelle samtale’ og konflikthåndtering samt min uddannelse som seminarleder ved Jesper Juul, forfatteren til ’Dit kompetente barn’.

 

Ingen datoer lige pt.

Ønsker du at skrive dig op på mit nyhedsbrev -->
Når du tilmelder dig mit nyhedsbrev, modtager du gratis: 5 tips til at deale med dit barns vrede!
Vi hader spam. Din email vil selvfølgelig være i sikre hænder hos os.