Det må vi kunne gøre bedre!

Vi må starte med os selv!

Hvis vi vil ændre noget i denne verden, må vi starte med os selv og starte med at tage ansvar for vores eget..

I konfliktsprog kalder vi det at blive på egen banehalvdel, tale om hvad jeg gerne vil ændre, og hvad der er vigtigt for mig, og hvad jeg føler, tænker og mærker..

Og nu vil jeg så lige for et kort stund være væk fra min egen banehalvdel, for det undrer mig virkelig hvordan vi er endt der, hvor alle er i alle andres blomsterbede, men meget få er i deres eget.

På de sociale medier er rigtig mange kloge på alle andres liv. Ved hvad der er bedst for alle andre. Og hvis det så bare blev ved det.  Det bliver ofte til en dunken hinanden i hovedet, og en kamp om, hvem der er den klogeste og hvem der kan få ram på hvem.

En del politikere taler meget om alle andre, sviner til, nedgør, og har så travlt med, hvad alle andre ikke gør, eller hvad de gør dårligt..

Jeg vil gerne tilbage til, at vi taler det personlige sprog og bliver på egen banehalvdel.

Det er mere interessant at høre hvad en politiker vil gøre og ændre på, end at høre ham bruge krudt på at skælde dem ud, som han ikke er enig med. Lad os nu få sat fokus tilbage i eget blomster-bed.

Og hvorfor skriver jeg nu det som familierådgiver. Jo, fordi det bliver sværere og sværere at lære vores børn, at vi skal tale ordentlig til hinanden, vi skal have fokus på hvad vi selv kan gøre bedre næste gang, og ikke altid give alle andre skylden. Og så være tilskuer til sproget i i det offentlige rum, som har glemt alt om at tale pænt og ordenligt.

Jeg underviser i konflikthåntering på skoler, hvor det vigtigste punkt er nysgerighed og åbenhed, for derved altid at blive klogere på sig selv og den anden part i konflikten. Og næste punkt er aldrig at begynde at diskutere om hvis sandhed, der er mest rigtig, for begges sandheder er rigtig for dem selv.

Når vi tør blive der, hvor vi er nysgerrige og åbne overfor hinanden, så vi kan blive klogere på hinanden og derved er der heller ingen vindere i konflikten, og når der ikke er vindere, så er der heller ikke tabere.

Politikerne i dag går alt for meget op i at vinde, end det at blive klogere, lytte, tale og være i dialog.. måske er dialogen i politik ved at gå tabt..

 

Lad os få dialogen tilbage, og lad os lytte til hinanden, og ikke mindst tale pænt til hinanden, også selvom vi ikke lige er enige…

Ønsker du at skrive dig op på mit nyhedsbrev -->
Når du tilmelder dig mit nyhedsbrev, modtager du gratis: 5 tips til at deale med dit barns vrede!
Vi hader spam. Din email vil selvfølgelig være i sikre hænder hos os.
0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *