Skæld ud? Nu har vi vist forstået det!

Skæld ud? Nu har vi vist forstået det!

Jeg prøver at holde mig nogenlunde opdateret på, hvad der rør sig indenfor børneområdet, og er derfor jævnligt rundt på diverse medier, også de sociale.

Det er nærmest en gang om ugen, at jeg støder på et oplæg eller en artikel om, at skæld ud ikke er godt for vores børn. Og jeg undres!

Jeg er helt sikker på, at de fleste forældre godt er klar over, at skæld ud ikke er godt for børn. Så jeg undrer mig over, hvem det er, det skulle forestille at hjælpe med denne oplysning. De færreste forældre ønsker at skælde ud, men gør det, når de er trætte, pressede, stressede, afmægtige, eller når de ikke selv får dækket deres egne behov.

Det du som forældre kan lægge mærke til, er om, der er et mønster eller nogle bestemte tidspunkter eller situationer, hvor du primært kommer til at skælde ud. Er det, når du er træt? Er det, når du er presset? Er det, når du ikke har passet nok på dig selv og dine grænser? Etc…

Når du så har fundet ud af hvornår du har størst tendens til at skælde ud, så har du allerede taget step et. Step to er, hvad gør du så i stedet for at skælde ud, når situationen opstår?

Ift søvn gælder det om at sove på de tidspunkter hvor barnet sover, og i perioder kan det måske betyde at du må iseng kl 21.00.. Hvis du er presset, måske fra arbejdet, så må du kigge på, om du kan ændre noget der, måske gå på deltid, eller hvad der nu vil kunne skabe mere ro for dig i familien.

Sidst men ikke mindst, skal du sørge for at passe rigtig godt på dig selv. Gør så mange gode ting for dig selv, find ud af, hvad der tanker dig op og gør dig glad. Når vi er glade og tanket op, så skælder vi mindre ud..

Lad os nu få noget fokus på, at vi som forældre i ny og næ skælder ud. Lad os være nysgerrige ift hvorfor og hvornår det sker. Lad os være ligeså tilgivende overfor os selv som forældre, som vi er overfor vores børn, når de gør noget, der ikke er smart..

Lad os have tillid til, at vi alle gør det bedste vi kan. Og være helt sikre på at forældre, ligesom børnene, heller ikke bliver bedre af at blive skældt ud..

Når vi acceptere og viser tillid, så bliver der så meget energi frigivet fra at bære på skyld, skam og dårlig samvittighed, at vi som forældre kan finde overskud til at ændre på det, der skal ændres på.

(Og nej, jeg er ikke fortaler for skæld ud, og jeg mener, vi skal gøre alt for, at børn vokser op uden skæld ud. Men samtidig er jeg overbevidst om, at oplysning om at det skader, gør mere skade end gavn. Vi kommer meget længere ved at støtte forældre i, at de er ok))

Smid gerne en kommentar. Hvad tænker du? Hvad virker for dig?

Den dårlige samvittighed – Fra drænende energi til styrke.

Den dårlige samvittighed. Den kan dræne for al energi.

Men, du kan også vælge at byde den velkommen, være nysgerrig på hvorfor den er kommet ind i dit liv og hvad den vil fortælle dig. På den måde kan du omsætte den dårlige samvittighed til energi og måske endda til forandring. For ofte føler du dig måske hjælpesløs overfor den dårlige samvittighed, men du kan faktisk gøre noget ved den.

Den kommer ofte, når du har så travlt, at du ikke længere kan se, hvad der er godt for dig. Derfor hvis du byder den velkommen, kan du tage stilling til dit liv og hverdag, og spørge dig selv om den er god for børn og voksne i din familie. Hvad er godt, og hvad kan jeg med fordel gøre mere af, og hvad kan jeg have fokus på at gøre mindre af. Skal jeg lave ændringer ift mit arbejde, så en af os forældre måske arbejder mindre en periode, eller skal jeg lave madplaner etc. Så faktisk kan den hjælpe dig med at lave de ændringer, der skal til for, at du kommer tættere på det liv, du ønsker at leve. Men som start skal du turde byde den velkommen.

Dårlig samvittighed kommer også kun til ambitiøse mennesker, der ønsker at prioritere, optimere og få det bedste ud at det de har…

SÅ byd den velkommen, drik et glas champagne med den dårlige samvittighed og tak den for at komme ind i dit liv, og for komplimentet fra den: “Nemlig, at du er ambitiøs!”