Udfordringen ved at elske dine børn- men samtidig elske ro og enetid!

Udfordringen ved at elske dine børn, men samtidig at elske ro og enetid!

 

Kender du det, måske den største udfordring ved at være blevet mor, er at finde tid til ro og til at være alene.. det kan måske nogen gange være til at læse, eller til at sidde på sofaen under et tæppe og andre gange bare til at stirre ud af vinduet…

 

Det kræver lidt mere kreativitet og planlægning, når vi har børn, men det kan lade sig gøre!

 

Her kommer et par forslag til ro og alene tid!

 

 

  • Aftener, når børnene er faldet i søvn har du mulighed for lidt tid og ro til dig selv- hvis du altså ikke er dejset træt om på sofaen, eller er faldet i søvn med børnene… En kop the og benene oppe og måske et dejligt stykke musik i ørene kan gøre underværker..

 

  • Gåture. Det behøver ikke være lange gåture.

 

  • Du kan mens du laver mad, sætte en spændende lydfil eller noget skønt musik i ørene, og lukker resten ude, også selv om familien er hjemme.

 

  • Du kan lukke døren til soveværelset og sætte/ligge dig og lytter til en 15 minutters guidet meditation.

 

  • Tage et varmt karbad eller tage i varmtvand bassin, hvor der er stillezone og træner.

 

 

 

Vi taler ikke særligt ofte om, delemmaet ved at elske sine børn, men samtidig elske ro og enetid. Men vi er mange, der har det sådan. Det betyder ikke, at vi ikke elsker vores børn højt, det betyder bare, at der er nogle behov, som er vigtige at få dækket, for at kunne være de forældre vi ønsker…

 

Kender du det, og hvad har du fundet ud af der virker for dig?

 

 

 

 

 

 

Hvad er brugbart at kunne som forælder?

Hvad er brugbart at kunne som forælder?

Det, at være forælder kan nogen gange føles som at skulle gå på line.. og i virkeligheden er det måske lige præcis det, det handler om som forældre.

 

Nemlig at finde en balance.

 

En balance mellem at sætte grænser, være til rådighed, være nærværende, dække vores børns fysiske og mentale behov, passe på os selv og vores fysiske og mentale behov.

 

Balancen mellem at være der for vores børn og samtidig være der for os selv.

 

Den balance kan være super udfordrende, og til tider oplever du sikkert at være der max for dine børn og for alle andre, for derefter udmattet at måtte trække dig for at være dér for dig selv.

 

Og måske lader du ikke ordenligt op, når du trækker dig fra familien, fordi du netop skammer dig over, at du bliver drænet og træt, når du er sammen med din familie.. Og efter noget tid er du igen til rådighed.. og sådan veksler du frem og tilbage. Og ingen af stederne føler du dig helt ok…

 

Men det er ikke fordi du bliver drænet af at være sammen med din familie. Det er fordi du bliver drænet og træt, når du ikke tager vare på dine grænser, ønsker, behov, ja DIG SELV!

Det er det, som dræner!

Men hvad nu hvis du fandt en vej, der betød, at det ikke var enten eller, men at det var både og.

 

Måden, hvorpå du kan være sammen med dine børn, men hvor du stadig har dig selv med, og hvor du er opmærksom på ikke at overskride dine grænser for at gøre din børn tilfredse. Og hvor dine børn får plads til at være lige præcis dem, der er, og hvor du samtidig giver dig selv lov og plads til at være den du er….

 

Når vi finder denne balance, om end det så kun er i små glimt, så er det, der hvor familien kan leve sammen, og hvor det føles let. Og let betyder ikke uden skænderier, konflikter, sure børn eller voksne. Let betyder, at vi ikke bliver drænede eller opgivende…

 

Så næste gang du oplever dig udfordret i familien, så kom hjem til dig selv og pas på dig, og find ud af hvor du har glemt at tage vare på dig selv, det sidste stykke tid. Og sæt i sving…

 

Få lavet din liste af det der nærer dig og fylder dig op, men hvor du samtidig kan være sammen med familien…Og lad din drænethed og opgivenhed være din hjælper til at finde ud af at du skal for en stund skal passe ekstra godt på dig selv!

 

 

 

 

 

 

Er der mon ÉN rigtig måde at være forælder på?

Er der mon ÉN rigtig måde at være forælder på?

Vi har aldrig været så hårde ved hinanden og så skarpe, og til tider også både ubehagelige og grænseoverskridende i sproget overfor hinanden. Det kan mærkes. Og forældre går ikke forbi..

 

Vi peger fingre af hinanden, og havler folk ned. Dem, som spiser sukker, eller aldrig får sukker. Eller som afleverer børn i institution inden de er 1 år, eller beholder dem hjemme de første 5 år. Eller hvis vi samsover, eller hvis vi lader være. Hvis vi ammer i 3 år eller 6 mdr. Hvis vi ikke elsker vores børn 24/7. Hvis vi kommer til at råbe af dem…

Ja, hvis vi rækker ud og fortæller om det, der er svært i familien, kan vi risikere at blive trampet på.

Vi har brug for et mere reelt billed af, hvad der foregår hjemme i familierne, og det får vi først, når vi tør stille os op og fortælle, hvad der sker. Og ikke kun ligger flotte fødselsdagshilsener op til vores børn på FB.

SÅ lad os møde de modige forældre, der tør stille sig frem og fortælle, hvor udfordrende og svært det til tider kan være, uden et behov, for så at råbe tilbage: Jamen, så skulle du nok ikke have fået børn! For det har slet ikke noget med sagen at gøre…

Lad os slippe fokusset på, at der er en sandhed, når det kommer til familier og børn..

Der findes ikke en sandhed, og det øjeblik vi prøver at formidle vores egen sandhed, som den eneste, ja, så er vi på en mission, som hører ekstremisterne til.

Og det er meget af det, der sker i dag.. vi har en masse, der står og råber om deres sandhed, men de lytter ikke til dem, som de tænker, de gerne vil hjælpe, og er heller ikke interesserede i at prøve at forstå andres sandheder..

 

Så derfor. Der findes ikke en sandhed ift at være forælder. Der findes din. Og den er måske kun rigtig for lige præcis dig, og måske for ingen andre.. Og det er den du skal finde.

 

Kærlig hilsen

Smilla ♥

Har jeg fået fortalt, hvorfor jeg elsker de viljestærke børn?

Har jeg fået fortalt hvorfor jeg elsker de viljestærke børn?

 

Jeg ved det. De kan drive selv den allermest rolige, mindfulde og tålmodige forælder til vanvid.

 

De er insisterende. De finder på, de husker, de er kvikke, hurtige, tænker hurtigt, har altid et godt argument for, hvorfor de nu ikke lige skal ibad i dag, og hvorfor at det er meget bedre i morgen.

 

Og ja, for så ikke at tale om, hvor udfordrende det kan være ift til mad. Hvis maden ikke er den helt store tivoli-tur, ja, så gider de ikke bruge deres tyggetøj på at spise. Og ved sengetid kan det føles som et stort cirkus, hvor JEG SKAL LIIIIGE kan stå på i evigheder.

 

Så ja, I know..

 

Lige nu sidder du sikkert og tænker, hvorfor det så er, at jeg elsker dem?

 

Jo, det er simpelhen fordi, at de ved hvem, de er og de ved, hvad der er godt for dem, og de holder fast i det. De lader sig ikke reformere, de stiller sig ikke ind på rækken og marchere med de andre. De går egne veje. Nogen gange nogle besværlige bumpede veje, både for dem selv og deres omgivelser, men de går i den retning, det føles og mærkes ok for dem.

 

De udfordrer alle regler og rammer, og et svar med et ”vi plejer” til de viljestærke barn, går simpelhen ikke. For den køber de bare ikke.

 

Derfor bliver vi nødtsaget til at tænke en ekstra gang, når vi har med de viljestærke børn at gøre. For de udfordrer os på, om man ikke bare kan starte med desserten, og om computerspil ikke kan være lige så godt, som at gå håndbold, og hvorfor de ikke må ligge i dobbeltsengen i stedet for at ligge i den dårlige seng, og hvorfor de ikke bare kan blive oppe om aftenen, når de nu ikke er trætte..

 

Ja, nu bliver du måske helt træt…

 

Men ved du hvad? Vi får simpelhen den fineste mulighed for at tænke lidt over tingene, og måske sammen med vores børn at starte med desserten, og måske give lidt slip på de stramme regler ift computerspil…

 

Så derfor elsker jeg de viljestærke børn og brænder for, at de får lov til at være dem selv, for de er så fantastiske, og jeg er helt overbevist om, at det er fremtidens statsministre, ledere, iværksættere og chefer vi har med at gøre..

 

Og ja, de er en mundfuld og en udfordring og til tider meget besværlige at have med at gøre.

 

Men de er stadig fantastiske ♥

 

Kærlig hilsen Smilla

P.S. Min bog kan du fåes som lydbog: Slut fred med dit viljestærke barn og dig selv! Se mere her LYDFIL

Sådan skaber du mere dig-tid i ferien!

Sådan skaber du mere dig-tid i ferien?

-what to do!

 

Måske du lige nu er i fuld gang med ferie med din familie. Og du aner ikke hvordan der skal blive plads til dig..

 

Den dårlige nyhed er, at du ikke bare får pladsen foræret.

Den gode nyhed er, at du bare kan tage den plads, du har brug for. Det handler om at beslutte dig. Beslutte dig for, om du vil overleve i familien, eller om du vil leve i en familie, hvor der både er plads til DIG og dine børn… Og hvor der er plads til hygge, latter, leg, spil, ro, nydelse, fordybelse….

 

Men start med beslutningen…

 

Ok, nu har du taget beslutningen om at du vil finde plads til dig i familien, hvad stiller du så op?

 

Jo, du begynder at tænke i muligheder og mindre i begrænsninger. For indtil nu har du måske brugt rigtig meget tid på at forklare og finde undskyldninger for hvorfor det ikke er lykkedes dig endnu.. Men det er slut. Nu tænker du i muligheder…

 

Der er masser af muligheder, når du først begynder at se dem og tage dem…

 

Her kommer nogle af mine bud, på hvad der kan sætte muligheds-tænkningen i gang…

 

  • Du er på stranden med familien… husk en termokop med din ynglingste eller kaffe, tag en bog eller et blad med, tag et tæppe med.. måske du kan gå lidt hen ad stranden og finde dit spot til en 30 minutters DIN-TID, sæt en podcast, din ynglingsmeditation igang… (så skal farmand selvfølgelig være med, ellers duer det ikke)
  • Du er ude at køre med hele familien: Tag headsæt på og lyt til noget der gør dig glad og giver dig fornyet energi (så får du en pause fra børnenes behov, du kan alligevel ikke høre dem.. det skal selvfølgelig ikke være så højt at du ikke kan høre hvis nogen græder..
  • Tag børnene med til nogle aktiviteter som du elsker…Det er nemmere at holde børnelarm og konflikter ud, hvis du er et sted, som er godt for dig at være…
  • Hør skøn musik mens du laver mad
  • Gå en aftenstur, men far putter
  • Sørg for at indsætte pauser i løbet af dagen… beslut fx at mellem 13-15 er det hyggetid for alle, børn som voksne med frit slag på alle hylder.. ingenting der skal ordnes eller laves…
  • Sørg for at trække vejret.. vi glemmer nogen gange at trække vejret ned i maven, når der er drøn på.. så træk vejret dybt et par gange om dagen- mindst…På den måde ilter du hjernen….
  • Husk at sætte dig og nyd et glas koldt vin, øl, champagne og nyd bare at være til!
  • Øv jer i familien på at lave ingenting sammen
  • Snak over aftensmaden med familien om hvad i er taknemmelige for..hvad var sjovt i dag, og gør mere af det i morgen…

 

Det var jo bare mine forslag, men nu skal du i gang med at finde dine.. de er der, de venter bare på at blive fundet…

Og så vil jeg bare ønske dig en skøn ferie..

Kærligste sommer-hilsener Smilla

3 myter om det viljestærke barn!

Tre myter om de viljestærke børn!

De er uopdragne!

De viljestærke børn fungerer i de fleste tilfælde rigtigt fint i skolen, børnehaven, hos venner og bedsteforældre. De følger reglerne, har venner, er vellidt og er gode til at finde på og sætte i gang. De er nemlig blevet opdraget hjemme og de er kvikke børn. De ved godt hvordan de skal opføre sig, når de er på udebane.

Men de reagerer på larm, uretfærdigheder, utrygge rammer og omgivelser. Når børnene reagerer er det ikke fordi de er uopdragne. Det er fordi omgivelserne ikke er gode for dem, og det reagerer de på.

Og husk på, at alt de dit barn kan ude i den store verden, det har de lært hjemme hos dig..

De prøver grænser af det meste af tiden!

De viljestærke børn ved hvad der er vigtigt for dem. De ved, hvad de har brug for, og for det går de langt. De kæmper for det, der føles rigtigt og vigtigt. Omgivelserne kan opleve det som om, de søger grænser. De forsøger ikke at prøve grænser, presse eller manipulere, men kæmper bare bragt for det, der er vigtigt for dem.

Når de nu reagerer voldsomt i hjemmet, må det være fordi, der ikke er styr på det i hjemmet!

De viljestærke børn reagerer, der hvor de er trygge. For de fleste er det i hjemmet, hos mor og far. Forældrene bliver børnenes sikkerhedsnet. Hjemmet er hvor de føler sig trygge til at kunne reagere og ”læsse” af.. De viljestærke børn finder ud af at sluge en del kameler i løbet af en dag. De gør det mens de er væk fra forældrene. Når de så kommer hjem, eller for nogen er det, allerede fra det øjeblik, hvor forældrene henter børnene i institution og får øjekontakt, at de reagerer.

Børnene kan skifte fra det ene øjeblik til de andet, og gå fra at være blid og mild, til at være vred og voldsom. Det er ikke fordi du som forældre ikke har styr på det, tværdigmod. Det er fordi dit barn er tryg ved dig, og nu har en mulighed for at give slip og slappe af, og få læsset dagens lidt udfordrende oplevelser af..

Bruger du straf eller konsekvens?

Hvad er forskellen på straf og konsekvens?

I dag ligger vi forældre meget ind i ordet konsekvens. Men hvad er lige forskellen på konsekvens og straf og er du bevidst om, hvad du bruger hvornår?

De fleste af os forældre er opflasket med at hvis vores børn gør noget dumt, ja, så må det have en konsekvens, men opstår konsekvenser ikke helt af sig selv?

Men jeg vil lige komme med et par eksempler på hvad er hvad:

Konsekvens:

  • Hvis dit barn vælter et glad vand, er konsekvensen deraf at bordet bliver vådt.
  • Hvis barnet leger med maden og det taber det på gulvet er konsekvensen at gulvet bliver beskidt.
  • Hvis et barn slår et andet barn, så er konsekvensen at det gør ondt på det andet barn.
  • Hvis dit barn løber udenfor med for lidt tøj, er konsekvensen at det fryser
  • Når et barn taler grimt til et andet barn, vil det andet barn måske ikke lege videre.
  • Når håndklædet ikke bliver hængt op efter svømning, ja, så er det vådt næste gang.

Straf:

  • Hvis dit barn hælder vand på bordet, så må det ikke sidde ved bordet og bliver sendt væk.
  • Hvis dit barn leger med maden ved bordet og ikke stopper når det bliver sagt, ja, så kan straffen være at der er ingen slik til Disney Sjov
  • Når et barn slår et andet barn, kan straffen være, at så tager vi hjem fra festen.
  • Når et barn taler grimt til et andet, så skælder vi ud og siger at de så ikke kan lave en andet legeaftale.
  • Når håndklædet ikke er hængt op, ja så kan straffen være at barnet ikke kommer i svømmehallen mere..

Ved konsekvenser er der sammenhæng med det, der er sket og konsekvensen, og vil give bedre mening i barnets verden. Straffen derimod har som ofte ikke så meget med handlingen at gøre. Fx et barn slår og pludselig må det ikke se Disney sjov…

 

Begynder det at give mening?

De fleste børn lærer rigeligt af konsekvenser og af vores præcise anvisninger for hvad der er ok hjemme hos os, og hvad der ikke er ok..

Det må vi kunne gøre bedre!

Vi må starte med os selv!

Hvis vi vil ændre noget i denne verden, må vi starte med os selv og starte med at tage ansvar for vores eget..

I konfliktsprog kalder vi det at blive på egen banehalvdel, tale om hvad jeg gerne vil ændre, og hvad der er vigtigt for mig, og hvad jeg føler, tænker og mærker..

Og nu vil jeg så lige for et kort stund være væk fra min egen banehalvdel, for det undrer mig virkelig hvordan vi er endt der, hvor alle er i alle andres blomsterbede, men meget få er i deres eget.

På de sociale medier er rigtig mange kloge på alle andres liv. Ved hvad der er bedst for alle andre. Og hvis det så bare blev ved det.  Det bliver ofte til en dunken hinanden i hovedet, og en kamp om, hvem der er den klogeste og hvem der kan få ram på hvem.

En del politikere taler meget om alle andre, sviner til, nedgør, og har så travlt med, hvad alle andre ikke gør, eller hvad de gør dårligt..

Jeg vil gerne tilbage til, at vi taler det personlige sprog og bliver på egen banehalvdel.

Det er mere interessant at høre hvad en politiker vil gøre og ændre på, end at høre ham bruge krudt på at skælde dem ud, som han ikke er enig med. Lad os nu få sat fokus tilbage i eget blomster-bed.

Og hvorfor skriver jeg nu det som familierådgiver. Jo, fordi det bliver sværere og sværere at lære vores børn, at vi skal tale ordentlig til hinanden, vi skal have fokus på hvad vi selv kan gøre bedre næste gang, og ikke altid give alle andre skylden. Og så være tilskuer til sproget i i det offentlige rum, som har glemt alt om at tale pænt og ordenligt.

Jeg underviser i konflikthåntering på skoler, hvor det vigtigste punkt er nysgerighed og åbenhed, for derved altid at blive klogere på sig selv og den anden part i konflikten. Og næste punkt er aldrig at begynde at diskutere om hvis sandhed, der er mest rigtig, for begges sandheder er rigtig for dem selv.

Når vi tør blive der, hvor vi er nysgerrige og åbne overfor hinanden, så vi kan blive klogere på hinanden og derved er der heller ingen vindere i konflikten, og når der ikke er vindere, så er der heller ikke tabere.

Politikerne i dag går alt for meget op i at vinde, end det at blive klogere, lytte, tale og være i dialog.. måske er dialogen i politik ved at gå tabt..

 

Lad os få dialogen tilbage, og lad os lytte til hinanden, og ikke mindst tale pænt til hinanden, også selvom vi ikke lige er enige…

Hvad med dit barns dårlig dage!

Hvad med dit barns dårlige dage!

Kender du det med at hente børn fra skole eller børnehaven, for så spørge dit barn: ”Har du haft en god dag?” Og barnet svarer Ja, og så er de egentlig færdige med den samtale..

 

Det kan der selvfølgelig være flere forklaringer på. Nogle børn føler ikke, at de har fri fra skole, hvis de skal blive ved med at snakke om det. Men der kan også være andre grunde.

 

Den anden dag, da jeg hentede min søn fra skole. Vi gik hånd i hånd på vej hjem.

 

Mens vi gik spurgte jeg ham: ”Har du haft en god dag?”. Ja, sagde han.. og så gik vi begge glade videre.

 

Men hvad så med de dage, der ikke har være så gode, hvor jeg måske ikke lige får det svar, som jeg rigtig gerne vil have. For vi vil jo alle gerne have glade børn, og helst det meste af tiden, eller hvad?

 

Nogen gange giver børn os det svar, de ved, vi gerne vil have.

 

Som forældre kan vi have en tendens til at fokusere på alt det gode, der sker for vores børn.

 

Måske bliver vi glade og tilfredse, når vores børn fortæller os noget dejligt, der er sket for dem. Ja, selvfølgelig gør vi det.

 

Men hvis vi vil hjælpe vores børn til at rumme det ”dårlige”, det udfordrende på lige fod med det gode, der sker i vores liv. Så er der en anden mulighed..

 

Find et godt tidspunkt, det kan være ved sengetid, eller når du henter dit barn.

 

Du kan så spørge dit barn: ”Hvad er det bedste, der er sket dig i dag og hvad er det værste?”

 

Hvis barnet ikke umiddelbart svarer, kan du sige: ”Nu skal du høre om det bedste og værste der er sket i min dag”. Og så fortælle løs.

 

På denne måde får du mulighed for at få et større indblik i dit barns liv, og viser dem at livet består af både gode og ”dårlige” ting.

 

Kender dit barn dig, lige så godt, som du kender dit barn?

Kender dit barn dig, lige så godt, som du kender dit barn?

savn

savn

Som forældre kan vi have meget travlt med at lære vores børn at kende. Spørge til deres dag. Fortælle og forklare, støtte og hjælpe, finde ud af om de trives i skolen, etc.

Når vi har spurgt og lyttet, men oplever at barnet ikke orker mere fokus på dem, så tag fokus væk fra dem, og begyndt at fortælle om dig og dit liv..

Vi kan måske have tendens til at glemme at lade vores børn lære os at kende.. Mange af vores børn ved godt, hvad vi står for som forældre og hvad der er vigtigt for mig, som forældre.. Men hvad når du er veninde, datter, søster, moster, på arbejde, kender dit barn dig også der, eller er det et lukket land for dit barn.

Jeg talte på et tidspunkt med en far, som hver dag i mange år havde taget bussen til og fra arbejde. Hans søn havde ligesom fanget det med bussen, for faderen sagde altid, når han skulle ud af døren og på arbejde, at han skulle med bussen.. Sønnen havde derfor i mange år forestillet sig, at faderen arbejdede i en bus, fordi det var det, de talte om inden han tog afsted om morgenen..

Da det gik op for faren, satte han sig ned med sønnen og fortalte om sit arbejde, hvad han lavede, hvilke kollegaer han havde. Han fik også fortalt sønnen at han tit tænkte på han og glædede sig til at se han efter arbejde…..

Fortæl dit barn om din barndom, om hvad der er spændende ved dit arbejde, hvad der er dine passioner, lad dit barn trøste dig, når du bliver ked, lad dit barn mærke at du også har brug for det.