Sådan skaber du mere dig-tid i ferien!

Sådan skaber du mere dig-tid i ferien?

-what to do!

 

Måske du lige nu er i fuld gang med ferie med din familie. Og du aner ikke hvordan der skal blive plads til dig..

 

Den dårlige nyhed er, at du ikke bare får pladsen foræret.

Den gode nyhed er, at du bare kan tage den plads, du har brug for. Det handler om at beslutte dig. Beslutte dig for, om du vil overleve i familien, eller om du vil leve i en familie, hvor der både er plads til DIG og dine børn… Og hvor der er plads til hygge, latter, leg, spil, ro, nydelse, fordybelse….

 

Men start med beslutningen…

 

Ok, nu har du taget beslutningen om at du vil finde plads til dig i familien, hvad stiller du så op?

 

Jo, du begynder at tænke i muligheder og mindre i begrænsninger. For indtil nu har du måske brugt rigtig meget tid på at forklare og finde undskyldninger for hvorfor det ikke er lykkedes dig endnu.. Men det er slut. Nu tænker du i muligheder…

 

Der er masser af muligheder, når du først begynder at se dem og tage dem…

 

Her kommer nogle af mine bud, på hvad der kan sætte muligheds-tænkningen i gang…

 

  • Du er på stranden med familien… husk en termokop med din ynglingste eller kaffe, tag en bog eller et blad med, tag et tæppe med.. måske du kan gå lidt hen ad stranden og finde dit spot til en 30 minutters DIN-TID, sæt en podcast, din ynglingsmeditation igang… (så skal farmand selvfølgelig være med, ellers duer det ikke)
  • Du er ude at køre med hele familien: Tag headsæt på og lyt til noget der gør dig glad og giver dig fornyet energi (så får du en pause fra børnenes behov, du kan alligevel ikke høre dem.. det skal selvfølgelig ikke være så højt at du ikke kan høre hvis nogen græder..
  • Tag børnene med til nogle aktiviteter som du elsker…Det er nemmere at holde børnelarm og konflikter ud, hvis du er et sted, som er godt for dig at være…
  • Hør skøn musik mens du laver mad
  • Gå en aftenstur, men far putter
  • Sørg for at indsætte pauser i løbet af dagen… beslut fx at mellem 13-15 er det hyggetid for alle, børn som voksne med frit slag på alle hylder.. ingenting der skal ordnes eller laves…
  • Sørg for at trække vejret.. vi glemmer nogen gange at trække vejret ned i maven, når der er drøn på.. så træk vejret dybt et par gange om dagen- mindst…På den måde ilter du hjernen….
  • Husk at sætte dig og nyd et glas koldt vin, øl, champagne og nyd bare at være til!
  • Øv jer i familien på at lave ingenting sammen
  • Snak over aftensmaden med familien om hvad i er taknemmelige for..hvad var sjovt i dag, og gør mere af det i morgen…

 

Det var jo bare mine forslag, men nu skal du i gang med at finde dine.. de er der, de venter bare på at blive fundet…

Og så vil jeg bare ønske dig en skøn ferie..

Kærligste sommer-hilsener Smilla

3 myter om det viljestærke barn!

Tre myter om de viljestærke børn!

De er uopdragne!

De viljestærke børn fungerer i de fleste tilfælde rigtigt fint i skolen, børnehaven, hos venner og bedsteforældre. De følger reglerne, har venner, er vellidt og er gode til at finde på og sætte i gang. De er nemlig blevet opdraget hjemme og de er kvikke børn. De ved godt hvordan de skal opføre sig, når de er på udebane.

Men de reagerer på larm, uretfærdigheder, utrygge rammer og omgivelser. Når børnene reagerer er det ikke fordi de er uopdragne. Det er fordi omgivelserne ikke er gode for dem, og det reagerer de på.

Og husk på, at alt de dit barn kan ude i den store verden, det har de lært hjemme hos dig..

De prøver grænser af det meste af tiden!

De viljestærke børn ved hvad der er vigtigt for dem. De ved, hvad de har brug for, og for det går de langt. De kæmper for det, der føles rigtigt og vigtigt. Omgivelserne kan opleve det som om, de søger grænser. De forsøger ikke at prøve grænser, presse eller manipulere, men kæmper bare bragt for det, der er vigtigt for dem.

Når de nu reagerer voldsomt i hjemmet, må det være fordi, der ikke er styr på det i hjemmet!

De viljestærke børn reagerer, der hvor de er trygge. For de fleste er det i hjemmet, hos mor og far. Forældrene bliver børnenes sikkerhedsnet. Hjemmet er hvor de føler sig trygge til at kunne reagere og ”læsse” af.. De viljestærke børn finder ud af at sluge en del kameler i løbet af en dag. De gør det mens de er væk fra forældrene. Når de så kommer hjem, eller for nogen er det, allerede fra det øjeblik, hvor forældrene henter børnene i institution og får øjekontakt, at de reagerer.

Børnene kan skifte fra det ene øjeblik til de andet, og gå fra at være blid og mild, til at være vred og voldsom. Det er ikke fordi du som forældre ikke har styr på det, tværdigmod. Det er fordi dit barn er tryg ved dig, og nu har en mulighed for at give slip og slappe af, og få læsset dagens lidt udfordrende oplevelser af..

Bruger du straf eller konsekvens?

Hvad er forskellen på straf og konsekvens?

I dag ligger vi forældre meget ind i ordet konsekvens. Men hvad er lige forskellen på konsekvens og straf og er du bevidst om, hvad du bruger hvornår?

De fleste af os forældre er opflasket med at hvis vores børn gør noget dumt, ja, så må det have en konsekvens, men opstår konsekvenser ikke helt af sig selv?

Men jeg vil lige komme med et par eksempler på hvad er hvad:

Konsekvens:

  • Hvis dit barn vælter et glad vand, er konsekvensen deraf at bordet bliver vådt.
  • Hvis barnet leger med maden og det taber det på gulvet er konsekvensen at gulvet bliver beskidt.
  • Hvis et barn slår et andet barn, så er konsekvensen at det gør ondt på det andet barn.
  • Hvis dit barn løber udenfor med for lidt tøj, er konsekvensen at det fryser
  • Når et barn taler grimt til et andet barn, vil det andet barn måske ikke lege videre.
  • Når håndklædet ikke bliver hængt op efter svømning, ja, så er det vådt næste gang.

Straf:

  • Hvis dit barn hælder vand på bordet, så må det ikke sidde ved bordet og bliver sendt væk.
  • Hvis dit barn leger med maden ved bordet og ikke stopper når det bliver sagt, ja, så kan straffen være at der er ingen slik til Disney Sjov
  • Når et barn slår et andet barn, kan straffen være, at så tager vi hjem fra festen.
  • Når et barn taler grimt til et andet, så skælder vi ud og siger at de så ikke kan lave en andet legeaftale.
  • Når håndklædet ikke er hængt op, ja så kan straffen være at barnet ikke kommer i svømmehallen mere..

Ved konsekvenser er der sammenhæng med det, der er sket og konsekvensen, og vil give bedre mening i barnets verden. Straffen derimod har som ofte ikke så meget med handlingen at gøre. Fx et barn slår og pludselig må det ikke se Disney sjov…

 

Begynder det at give mening?

De fleste børn lærer rigeligt af konsekvenser og af vores præcise anvisninger for hvad der er ok hjemme hos os, og hvad der ikke er ok..

Det må vi kunne gøre bedre!

Vi må starte med os selv!

Hvis vi vil ændre noget i denne verden, må vi starte med os selv og starte med at tage ansvar for vores eget..

I konfliktsprog kalder vi det at blive på egen banehalvdel, tale om hvad jeg gerne vil ændre, og hvad der er vigtigt for mig, og hvad jeg føler, tænker og mærker..

Og nu vil jeg så lige for et kort stund være væk fra min egen banehalvdel, for det undrer mig virkelig hvordan vi er endt der, hvor alle er i alle andres blomsterbede, men meget få er i deres eget.

På de sociale medier er rigtig mange kloge på alle andres liv. Ved hvad der er bedst for alle andre. Og hvis det så bare blev ved det.  Det bliver ofte til en dunken hinanden i hovedet, og en kamp om, hvem der er den klogeste og hvem der kan få ram på hvem.

En del politikere taler meget om alle andre, sviner til, nedgør, og har så travlt med, hvad alle andre ikke gør, eller hvad de gør dårligt..

Jeg vil gerne tilbage til, at vi taler det personlige sprog og bliver på egen banehalvdel.

Det er mere interessant at høre hvad en politiker vil gøre og ændre på, end at høre ham bruge krudt på at skælde dem ud, som han ikke er enig med. Lad os nu få sat fokus tilbage i eget blomster-bed.

Og hvorfor skriver jeg nu det som familierådgiver. Jo, fordi det bliver sværere og sværere at lære vores børn, at vi skal tale ordentlig til hinanden, vi skal have fokus på hvad vi selv kan gøre bedre næste gang, og ikke altid give alle andre skylden. Og så være tilskuer til sproget i i det offentlige rum, som har glemt alt om at tale pænt og ordenligt.

Jeg underviser i konflikthåntering på skoler, hvor det vigtigste punkt er nysgerighed og åbenhed, for derved altid at blive klogere på sig selv og den anden part i konflikten. Og næste punkt er aldrig at begynde at diskutere om hvis sandhed, der er mest rigtig, for begges sandheder er rigtig for dem selv.

Når vi tør blive der, hvor vi er nysgerrige og åbne overfor hinanden, så vi kan blive klogere på hinanden og derved er der heller ingen vindere i konflikten, og når der ikke er vindere, så er der heller ikke tabere.

Politikerne i dag går alt for meget op i at vinde, end det at blive klogere, lytte, tale og være i dialog.. måske er dialogen i politik ved at gå tabt..

 

Lad os få dialogen tilbage, og lad os lytte til hinanden, og ikke mindst tale pænt til hinanden, også selvom vi ikke lige er enige…

Hvad med dit barns dårlig dage!

Hvad med dit barns dårlige dage!

Kender du det med at hente børn fra skole eller børnehaven, for så spørge dit barn: ”Har du haft en god dag?” Og barnet svarer Ja, og så er de egentlig færdige med den samtale..

 

Det kan der selvfølgelig være flere forklaringer på. Nogle børn føler ikke, at de har fri fra skole, hvis de skal blive ved med at snakke om det. Men der kan også være andre grunde.

 

Den anden dag, da jeg hentede min søn fra skole. Vi gik hånd i hånd på vej hjem.

 

Mens vi gik spurgte jeg ham: ”Har du haft en god dag?”. Ja, sagde han.. og så gik vi begge glade videre.

 

Men hvad så med de dage, der ikke har være så gode, hvor jeg måske ikke lige får det svar, som jeg rigtig gerne vil have. For vi vil jo alle gerne have glade børn, og helst det meste af tiden, eller hvad?

 

Nogen gange giver børn os det svar, de ved, vi gerne vil have.

 

Som forældre kan vi have en tendens til at fokusere på alt det gode, der sker for vores børn.

 

Måske bliver vi glade og tilfredse, når vores børn fortæller os noget dejligt, der er sket for dem. Ja, selvfølgelig gør vi det.

 

Men hvis vi vil hjælpe vores børn til at rumme det ”dårlige”, det udfordrende på lige fod med det gode, der sker i vores liv. Så er der en anden mulighed..

 

Find et godt tidspunkt, det kan være ved sengetid, eller når du henter dit barn.

 

Du kan så spørge dit barn: ”Hvad er det bedste, der er sket dig i dag og hvad er det værste?”

 

Hvis barnet ikke umiddelbart svarer, kan du sige: ”Nu skal du høre om det bedste og værste der er sket i min dag”. Og så fortælle løs.

 

På denne måde får du mulighed for at få et større indblik i dit barns liv, og viser dem at livet består af både gode og ”dårlige” ting.

 

Kender dit barn dig, lige så godt, som du kender dit barn?

Kender dit barn dig, lige så godt, som du kender dit barn?

savn

savn

Som forældre kan vi have meget travlt med at lære vores børn at kende. Spørge til deres dag. Fortælle og forklare, støtte og hjælpe, finde ud af om de trives i skolen, etc.

Når vi har spurgt og lyttet, men oplever at barnet ikke orker mere fokus på dem, så tag fokus væk fra dem, og begyndt at fortælle om dig og dit liv..

Vi kan måske have tendens til at glemme at lade vores børn lære os at kende.. Mange af vores børn ved godt, hvad vi står for som forældre og hvad der er vigtigt for mig, som forældre.. Men hvad når du er veninde, datter, søster, moster, på arbejde, kender dit barn dig også der, eller er det et lukket land for dit barn.

Jeg talte på et tidspunkt med en far, som hver dag i mange år havde taget bussen til og fra arbejde. Hans søn havde ligesom fanget det med bussen, for faderen sagde altid, når han skulle ud af døren og på arbejde, at han skulle med bussen.. Sønnen havde derfor i mange år forestillet sig, at faderen arbejdede i en bus, fordi det var det, de talte om inden han tog afsted om morgenen..

Da det gik op for faren, satte han sig ned med sønnen og fortalte om sit arbejde, hvad han lavede, hvilke kollegaer han havde. Han fik også fortalt sønnen at han tit tænkte på han og glædede sig til at se han efter arbejde…..

Fortæl dit barn om din barndom, om hvad der er spændende ved dit arbejde, hvad der er dine passioner, lad dit barn trøste dig, når du bliver ked, lad dit barn mærke at du også har brug for det.

 

Drænet hjemme, dårlig samvittighed ude!

Bliver du drænet hjemme, men har dårlig samvittighed, når du er ude?

Lige om snart holder du sikkert juleferie med familien, og måske bliver den præcis, som du drømmer om. Eller måske ikke.
Måske føler du, at det er krævende at holde ferie med børnene og din partner og i stedet for at nyde ferien med familien, drømmer du dig langt væk til en øde ø eller et hotel, hvor du kan være dig selv med en bog eller en god ven. Alligevel ved du inderst inde godt, at det ikke hjælper at stikke af.

Jeg har selv været der, hvor jeg ikke kunne lade op derhjemme. Når jeg var hjemme, drømte jeg om at tage alene på café eller på ferie, men når jeg så endelig var afsted, blev det slet ikke, som jeg havde forestillet mig, fordi jeg følte skyld og skam over, at jeg ikke havde lyst til at være derhjemme. Så jeg tog hurtigt hjem igen, og den onde cirkel kunne begynde forfra.

Når vi bliver drænet af at være sammen med vores familie, får vi nemlig ofte også dårlig samvittighed, når vi tager væk fra dem. Så får vi ikke ladet op, når vi er væk, men går omkring tynget af skyld og føler os triste over, at familielivet ikke er, som vi drømte om.

Om du kan lade op eller bliver frustreret, når du er væk fra familien, afhænger ofte af måden, du tager af sted på. Flygter du fra familien, fordi du ikke kan finde ro og hygge dig derhjemme, så er der risiko for, at tiden væk fra familien bliver fyldt med dårlig samvittighed.

Hvis du derimod tager afsted fra et familieliv, du elsker, og som du glæder dig til at komme hjem til, så kan du meget bedre lade op, når du er ude.

Nu har jeg fundet ud af, hvordan jeg lader op hjemme med min familie, og jeg kan derfor med glæde tage væk, når jeg skal lades op på andre måder. Det kræver gode familieredskaber, bevidsthed om egne behov og sidst, men ikke mindst, at jeg husker at passe på mig selv, så jeg bedre bliver i stand til at passe på mine børn.

Drengen, der kaldte sin kammerater for røvhul!

Jeg var i sidste uge på besøg i 5 klasse, hvor fokusset var konflikthåndtering…

I klassen sad en dreng, som blev nævnt ved navn i nærmest alle konflikterne.. Ligefra at råbe ”røvhul” til en af klassekammeraterne, til at komme op og slås ude på fodboldbanen…

Her sad drengen så, midt i klassen og blev mere og mere stille.

Når jeg taler om konflikthåndtering, kommer jeg også omkring emnet kommunikation. Hvordan får vi sagt tingene til hinanden.

”Hvordan får jeg fortalt min kammerat, at han skal stoppe, når han gør noget, som jeg ikke vil have?”. ”Hvordan får jeg sagt til min sidekammerat, at jeg ikke kan koncentrere mig, når han sidder og banker blyanten ned i bordet?” etc.

 Jo, det vi kan være opmærksomme på er, at når vi siger noget, skal vi have fokus på det andre gør.. Altså: ”Jeg har svært ved at koncentrere mig, når blyanten larmer. Jeg vil gerne have at du stopper med det.. vil du det?”.

 Eller: ”Jeg bliver ked af det, når du slår mig ude på fodboldbanen, vil du ikke stoppe med det?”

 Fokusset er, hvordan får vi sagt noget svært til en anden om det, de gør, uden vi får sagt, at de ikke er ok, som dem, de er…

Ek: ”Du er også bare smadder dum, når du slår ude på boldbanen” eller ”du er ikke en god ven, når du kalder mig et røvhul”.

 Tilbage til drengen i 5.…når han spiller fodbold, vil han så gerne vinde, at han går all in. Og når han går all in, så betyder det, at han kæmper med alt, hvad han har i sig for at vinde. Det betyder også, at han til tider bruger ”kæften” og næverne lidt for meget.

Jeg talte med ham, mens hele klassen var der, og han fortalte, at det altid var svært at skulle få fortalt, at han endnu engang havde gjordt noget dumt, for han vidste det jo godt. Han fortalte også, at klassekammeraterne ofte talte til ham meget surt og sagde, at han var en dårlig ven, og at det derfor var svært at lytte til dem.

Hvad nu, hvis de sagde sådan her til dig, ville du så lytte, spurgte jeg ham:

Vi ved godt, at det er smadder vigtigt for dig at vinde, når du spiller fodbold og du er også rigtig god til det. Men kan du skrue lidt ned for ham vinderen og lidt op for den gode ven, når vi spiller fodbold, så ville det være så meget sjovere at spille fodbold for alle”.

 ”Jaaa.” var han svar og han strålede helt..

 Inden jeg skulle gå, spurgte læreren klassen, om der var nogen, der ville sige noget til mig..

Drengen, som havde været meget i fokus, rækte hånden op og sagde til mig: ”Jeg tror, du er rigtig god til at tale med børn og forældre”.

Det er jo altid dejligt at få at vide, men mest af alt, så siger det rigtig meget om, hvor svært det er for de fleste af os at lave noget om, hvis vi har alle imod os, og hvis vi ikke føler at vi er ok..

 

Drengen følte sig ok, og derfor får han overskud til at lave små eller store ændringer.

 

Savn eller glæde, hvad siger du?

Savn eller glæde, hvad siger du?

Nogle børn har rigtig svært ved at undvære deres forældre, savner dem virkelig meget. Så meget at smerten og følelsen bliver helt ubærlig.

Savn er jo egentlig en god ting at have i vores liv, fordi det betyder, at vi har nogen, vi holder meget af, eller måske har mistet, som vi elskede, som vi rigtig gerne vil være sammen med.

Savn kan være fyldt med en stor glæde, men også af en stor smerte. Vi kan savne dem, vi har mistet, men vi kan også tænke, at vi er heldige at have haft dem i vores liv, selvom de ikke fysisk er her mere.

Vi kan helt fra vores børn er små hjælpe dem med at få et glædeligt og ok forhold til det at savne.

Hvis vi skal være væk fra vores børn i kortere eller længere tid, kan vi eksempelvis sige: “Hold da op, jeg kommer til at glæde mig til at se dig igen, mens jeg er væk fra dig”. Eller når vi er hjemme igen kan vi sige: “Jeg har glædet mig viiildt til at komme hjem og se dig”.

Så bliver det at savne noget, vi kan glæde os over og se frem til…

(Det betyder ikke, at vi ikke må være kede af det og savne nogen!)

Hvad kan du lære af min gamle italienske svigermor?

Hvad kan du lære af min gamle italienske svigermor?

Jo, det skal ikke være en hemmelighed, at min svigermor mener og ved en hel del om forældreskabet, børneopdragelse, hvad børn har brug for, både mentalt og fysisk, og meget andet..

Det er jo som sådan meget fint, men kan selvfølgelig til tider (for mig som mor og familierådgiver) være en udfordring at skulle undervises i og lytte til.

Min vej i det, er at jeg ikke begynder at diskutere indhold med hende, for jeg ved jo, at vi alle søger de kilder, der kan bekræfte det, vi synes er rigtigt. Altså kan jeg altid finde nogen, som kan argumentere for, at det er det bedste med samsovning, men jeg kan også finde eksperter, der vil fraråde det..

Der, hvor jeg ofte synes, at det bliver kedeligt, er når vi deler det op i rigtigt og forkert.. når fortaleren for det ene, samtidig skal gøre det modsatte forkert. Så enkelt er det altså ikke, og selvom der så er nogen der i fællesskab kan juble over, at de gør det rigtige, så sidder der jo nogen og læser med og føler sig som fiaskoer. Specielt når vi taler ift børnefamilier.

Hvornår begynder vi at bruge det store felt midt imellem, hvor vi kan snakke om andet end samsovning eller børn på værelset fra 6 mdr, holde børn hjemme til de er tre eller i institution fra 7-17, aldrig skælde ud eller skæld ud er godt for børn, etc.

Der er så meget midt imellem.. børn i sengen en gang imellem, børn i institution fra 9-15, skælde ud en sjældent gang imellem….

Hvorfor starter jeg nu ud med min svigermor? Jo, fordi, at når vi så rejser ud i verdenen og møder andre, så bliver vi udfordret på vores rigtig og forkert, for de har jo helt andre normer og værdier.. og hvis diskussion altid går på at overbevise, så er vi fortabt.

Men hvis vi kan lytte for at prøve at forstå, måske ikke nødvendigvis for at ændre os, men for virkelig at forstå, hvad det er den anden siger og hvorfor det er vigtigt, så er vi kommet rigtigt langt..

Den eneste diskussion, jeg vil være fortaler for, som også er den jeg jævnligt tager med min svigermor, er at jeg ikke vil prøve at overbevise hende om, at det jeg gør er rigtigt, men jeg vil heller ikke være med til at blive gjort forkert, fordi hun er sikker på, at det hun mener og siger er den endegyldige sandhed..

Så lad os få noget fokus på det der ligger imellem rigtig og forkert!