Kan det at skabe forandring i familien være let?

Når vi taler forandring, hvad enten det er ift. at spise sundere, at komme i gang med træning eller skabe forandring i familien, så vil du måske opleve, at du stopper dig selv, enten fordi du ikke kan overskue det lige nu, eller måske du hellere må vente til du har mere energi, eller til at lillemanden trives bedre.. elller? Eller? Eller?

Men ved du, hvorfor du altid havner der?

Det er fordi, at vi går rundt og er overbevidste om, at det at skabe forandring er slid og slæb og hårdt arbejde…

Og den gode nyhed til dig i dag er, det behøver det slet ikke være…

Når forandring bliver skabt uden kamp og gennemtrumfning af viljestyrke, men af kreativitet, glæde, lethed og god energi, ja, så vil det slet ikke føles som hårdt arbejde.

Tværdimod, vil du hurtigt få vendt skuden og få startet den gode sneboldseffekt, hvor det der før kunne føles total uoverskueligt, kan gå hen og blive sjovt og let…

Men vi skal turde tage det første skridt, vi skal turde sige højt: Jeg fortjener et godt liv, mine børn fortjener en glad mor. Jeg vil gøre noget ved det, og jeg vil have det ok undervejs…

Jeg ser det så ofte.

Når vi får vendt skuden, og får øjnene op for, at det slet ikke er så svært og hårdt at skabe den forandring i familien, som vi ønsker, så kommer forandringen hurtige end de fleste kan foretille sig… Men vi skal huske, at skabe forandring ud fra vores egen mavefornemmelse og af kærlighed til os selv og vores børn.

 

Ja, så kommer forandringen hurtigt, og uden slid og slæb…

Så skab aldrig forandring ved at holde fast, eller tage arbejdshanskerne på, eller måske gøre noget, som føles forkert. For så kommer den ikke. Du skaber bare en ny kamp…

Derfor er mit budskab i dag til dig. Skab forandring med glæde, lethed og kærlighed, det er nemlig muligt ♥

 

P.S. Jeg er ved at lave et online kursus: Vejen til hygge og ro ved alle måltider!  Hvis du vil høre mere, når det er klar, er du velkommen på denne liste.. og ja, vejen til ro og hygge ved alle måltider er selvfølgelig uden kamp, græd og viljestyrke.. men med glæde, ro og hygge… Du skal være hjertelig velkommen ♥

Før vi kalder nogen for curling-forældre, er det vigtig lige at vide hvad det er!

Før vi kalder nogen for curling-forældre, er det vigtig lige at vide hvad det er!

 

Måske har du læst eller hørt om fænomenet curling-forældre, og om hvordan forældre i dag gør alt for meget for deres børn etc…

 

Men i første omgang, skal vi lige have slået fast hvad en curling-forælder er..

 

Og hvad er det så, jo, en curling-forældre er en der fejer FORAN sine børn.. dvs. Rydder vejen foran sine børn, så de ikke møder problemer eller udfordringer i livet. Altid er på forkant med tingene og fjerner bumpene på vejen hvis der er nogen..

 

Men måske mere vigtigt er, hvornår du ikke er en curling-forældre:

 

  • Hvis du hjælper dit barn, der har det svært
  • Hvis du arbejder med dig selv for ikke at skælde ud
  • Hvis du kører dit barn til Roskilde festival
  • Hvis du bærer dit barns skoletaske, når han/hun er træt
  • Når du trøster hvis dit barn græder
  • Når du savner dit barn, når det er væk fra dig
  • Når du sender en sms at du tænker på dit barn

 

Og jeg kunne blive ved… Vi har talt så meget om curling-forældre at mange helt har glemt hvad det betyder… Så hvis du hjælper, støtter, går til forældremøder, holder børnefødselsdag, tager børn til fritidsinteresser, ja, så betyder det altså ikke, at du er curling-forældre…

 

Men hvis du går FORAN dit barn og luer ud i alt, hvad der kan være svært og give konflikter, så er det en curlingforældre..

 

Så når vi bruger begrebet, må vi som step et have styr på hvad det betyder…Og måske er de færreste enten eller, men både-og..

 

Hvad med dig? Tænker du dig selv som en curlingforældre?

 

Derfor er det ok at du bliver vred på dit barn!

Vrede!

Vrede er ikke kun dårlig.. vrede kan bruges til så meget konstruktivt. Der er meget energi og power i vreden, men det er vigtigt hvordan du bruger den.. Når du tager vreden alvorligt fra første øjeblik du mærker den, kan du handle på den og gøre noget. Du er stadig ved din fulde fem og tænker stadig klart.

Så det er her du skal få markeret dig og måske markere din grænse…

Men hvis du ikke tager den alvorligt, kan vreden gå hen og blive destruktiv, og når den er destruktiv, så er du ved at miste dig selv, overblikket og kontrollen..

 

Du kan høre mere i min video her:

 

 

Mange af os der er forældre idag, er blevet sendt på værelset, hvis vi var vrede eller sure. Vi fik at vide at vi kunne komme ud igen, når vi var glade.. Derfor har vi simpelhen ikke lært at deale med disse store følelser.

Og vrede er ofte blevet gjort forbudt.. Men vrede er ok, vi skal bare være bevidste om hvordan vi bruger den…

Hvordan har du det med vrede? Skriv gerne en kommentar..

3 myter om det viljestærke barn!

Tre myter om de viljestærke børn!

De er uopdragne!

De viljestærke børn fungerer i de fleste tilfælde rigtigt fint i skolen, børnehaven, hos venner og bedsteforældre. De følger reglerne, har venner, er vellidt og er gode til at finde på og sætte i gang. De er nemlig blevet opdraget hjemme og de er kvikke børn. De ved godt hvordan de skal opføre sig, når de er på udebane.

Men de reagerer på larm, uretfærdigheder, utrygge rammer og omgivelser. Når børnene reagerer er det ikke fordi de er uopdragne. Det er fordi omgivelserne ikke er gode for dem, og det reagerer de på.

Og husk på, at alt de dit barn kan ude i den store verden, det har de lært hjemme hos dig..

De prøver grænser af det meste af tiden!

De viljestærke børn ved hvad der er vigtigt for dem. De ved, hvad de har brug for, og for det går de langt. De kæmper for det, der føles rigtigt og vigtigt. Omgivelserne kan opleve det som om, de søger grænser. De forsøger ikke at prøve grænser, presse eller manipulere, men kæmper bare bragt for det, der er vigtigt for dem.

Når de nu reagerer voldsomt i hjemmet, må det være fordi, der ikke er styr på det i hjemmet!

De viljestærke børn reagerer, der hvor de er trygge. For de fleste er det i hjemmet, hos mor og far. Forældrene bliver børnenes sikkerhedsnet. Hjemmet er hvor de føler sig trygge til at kunne reagere og ”læsse” af.. De viljestærke børn finder ud af at sluge en del kameler i løbet af en dag. De gør det mens de er væk fra forældrene. Når de så kommer hjem, eller for nogen er det, allerede fra det øjeblik, hvor forældrene henter børnene i institution og får øjekontakt, at de reagerer.

Børnene kan skifte fra det ene øjeblik til de andet, og gå fra at være blid og mild, til at være vred og voldsom. Det er ikke fordi du som forældre ikke har styr på det, tværdigmod. Det er fordi dit barn er tryg ved dig, og nu har en mulighed for at give slip og slappe af, og få læsset dagens lidt udfordrende oplevelser af..

Hvad med dit barns dårlig dage!

Hvad med dit barns dårlige dage!

Kender du det med at hente børn fra skole eller børnehaven, for så spørge dit barn: ”Har du haft en god dag?” Og barnet svarer Ja, og så er de egentlig færdige med den samtale..

 

Det kan der selvfølgelig være flere forklaringer på. Nogle børn føler ikke, at de har fri fra skole, hvis de skal blive ved med at snakke om det. Men der kan også være andre grunde.

 

Den anden dag, da jeg hentede min søn fra skole. Vi gik hånd i hånd på vej hjem.

 

Mens vi gik spurgte jeg ham: ”Har du haft en god dag?”. Ja, sagde han.. og så gik vi begge glade videre.

 

Men hvad så med de dage, der ikke har være så gode, hvor jeg måske ikke lige får det svar, som jeg rigtig gerne vil have. For vi vil jo alle gerne have glade børn, og helst det meste af tiden, eller hvad?

 

Nogen gange giver børn os det svar, de ved, vi gerne vil have.

 

Som forældre kan vi have en tendens til at fokusere på alt det gode, der sker for vores børn.

 

Måske bliver vi glade og tilfredse, når vores børn fortæller os noget dejligt, der er sket for dem. Ja, selvfølgelig gør vi det.

 

Men hvis vi vil hjælpe vores børn til at rumme det ”dårlige”, det udfordrende på lige fod med det gode, der sker i vores liv. Så er der en anden mulighed..

 

Find et godt tidspunkt, det kan være ved sengetid, eller når du henter dit barn.

 

Du kan så spørge dit barn: ”Hvad er det bedste, der er sket dig i dag og hvad er det værste?”

 

Hvis barnet ikke umiddelbart svarer, kan du sige: ”Nu skal du høre om det bedste og værste der er sket i min dag”. Og så fortælle løs.

 

På denne måde får du mulighed for at få et større indblik i dit barns liv, og viser dem at livet består af både gode og ”dårlige” ting.

 

Gode råd kan være som slag i hovedet!

Gode råd kan være som slag i hovedet!

Råb er skadeligt for dine børn! Skæld ud er som at slå med tungen! Du skal ikke lade ham styre dig! Du skal vise lederskab! Du skal ikke ikke være så eftergiven! Du skal turde sige nej! Du skal være nærværende!

Ingen af disse ”gode” råd tager jo højde for det virkelige liv, mit eller dit liv.

Moderen der i ny og næ råber af sit barn, kan komme fra en barndom, hvor det at få en lussing var hverdagskost. Og hun må derfor siges at være kommet langt.

 

Moderen der skælder ud, kan være stresset og klarer lige med nød og næppe at sørge for mad på bordet og noget rent tøj at have på. Under omstændighederne vil jeg sige at hun klarer mere end, hvad vi kan forvente af mange i denne situation.

 

Moderen der ikke skal lade sig styre af sin søn, har siden sin barndom haft svært ved at sige fra og sige nej, men arbejder og øver sig dagligt på det.

 

Du skal ikke være for eftergiven. Moderen er vokset op i et hjem, hvor der var meget skrappe regler og hvor forældrene havde mange regler. Moderen har derfor besluttet at sine børn i hvert fald ikke skal vokse op sådan..

 

Du skal turde sige nej. Moderen har et stor hjerte og ønsker at hjælpe så mange som muligt og har derfor svært ved at sige nej.

 

Du skal være nærværende. Moderen er bekymret for sin veninde som er syg og tænker derfor en del på sin veninde. Men ved godt hvor vigtigt det er at være nærværende..

 

 

Jeg håber at du kan se hvor jeg vil hen?

 

 

Så lad os stoppe med at dømme hinanden..

 

Rigtig mange forældre rykker sig dagligt. De ikke er i mål, og det ved de godt, at de ikke er.

 

Men de er i hvert fald på vej..

 

Skæld ud! Nu kører debatten igen.

Skæld ud!

Nu antager jeg så, at du ved, at det ikke er ok at skælde ud. Du har et stort ønske om fred i familien og aldrig at skulle råbe ad dine børn eller skælde dem ud.. Du ved, at det skader dem og alle medier tuder dig ørene fulde om, at du skal stoppe med at skælde ud..

Men du skælder måske alligevel ud!

Hvorfor gør du så det?

Jeg tror, at det er meget mere komplekst og meget mere nuanceret end det medierne gerne vil gøre det til. Årsager er ikke at Lilleper vil have mere slik eller Sonja vil spiller mere computer, det er måske det, der tricker det, men ikke årsagen..

Der kan ligge så mange årsager bag, at du skælder ud..

Du kan i en periode have glemt at passe godt på dig selv og derfor føler du dig frustreret. Du kan være fyldt op af larm og støj, som gør at du reagerer med vrede. Du kan være udfordret på arbejdet og ked af dine kollegaer, som gør at du kommer fra arbejde træt og i dårligt humør. Der kan være gnidninger i parforholdet. Din bedste veninde er alvorligt syg. Du er ved at træffe en stor og vigtig beslutning, som gør at du har brug for ro omkring dig.. Og ja, jeg kunne blive ved.

Og hvad har det så med skæld ud at gøre?

Jo, mange af os ved godt at skæld ud ikke er særligt smart og at det er rigtig dårligt for vores børn. Men når vi nu har den store viden om, at vi ikke må skælde ud, og der stadigvæk er mange, der skælder ud, må vi være mere interesserede i de bagved liggende årsager og sætte ind der. Det nytter ikke at sige: “stop med at skælde ud, vær lyttende, anerkendende og forstående”, når nu det er det vi allerhelst vil som forældre, men af en eller anden årsag ikke kan..

Det kommer måske til at lyde som om, at jeg er fortaler for skæld ud, eller at det er umuligt at stoppe med at skælde ud. Det er jeg ikke og det er ikke umuligt at stoppe med at skælde ud, vi skal bare have et andet fokus, end at blive ved med at oplyse om, hvad skæld ud gør.

Du kan starte allerede i dag.. det at stoppe med at skælde ud starter hos dig som forældre.

Når du skælder ud, er det ofte et tegn på at du skal til at passe bedre på dig selv, have mere fokus på dine behov, gøre ting, der gør dig glad, sørge for at du er fyldt op, sørge for at du har et arbejde der lader dig op og giver dig energi og overskud, sørg for at være sammen med venner og veninder der fylder dig og ikke dræner dig, sørg for drikke nok vand, spise sundt mad, sove nok, sørg for at passe på dig selv.

Start med dig selv.. jo mere du er fyldt op og i det hele taget bare ok og tilfreds med dit liv, jo nemmere vil det være at lægge ”skæld ud” på hylden..

Skæld ud? Nu har vi vist forstået det!

Skæld ud? Nu har vi vist forstået det!

Jeg prøver at holde mig nogenlunde opdateret på, hvad der rør sig indenfor børneområdet, og er derfor jævnligt rundt på diverse medier, også de sociale.

Det er nærmest en gang om ugen, at jeg støder på et oplæg eller en artikel om, at skæld ud ikke er godt for vores børn. Og jeg undres!

Jeg er helt sikker på, at de fleste forældre godt er klar over, at skæld ud ikke er godt for børn. Så jeg undrer mig over, hvem det er, det skulle forestille at hjælpe med denne oplysning. De færreste forældre ønsker at skælde ud, men gør det, når de er trætte, pressede, stressede, afmægtige, eller når de ikke selv får dækket deres egne behov.

Det du som forældre kan lægge mærke til, er om, der er et mønster eller nogle bestemte tidspunkter eller situationer, hvor du primært kommer til at skælde ud. Er det, når du er træt? Er det, når du er presset? Er det, når du ikke har passet nok på dig selv og dine grænser? Etc…

Når du så har fundet ud af hvornår du har størst tendens til at skælde ud, så har du allerede taget step et. Step to er, hvad gør du så i stedet for at skælde ud, når situationen opstår?

Ift søvn gælder det om at sove på de tidspunkter hvor barnet sover, og i perioder kan det måske betyde at du må iseng kl 21.00.. Hvis du er presset, måske fra arbejdet, så må du kigge på, om du kan ændre noget der, måske gå på deltid, eller hvad der nu vil kunne skabe mere ro for dig i familien.

Sidst men ikke mindst, skal du sørge for at passe rigtig godt på dig selv. Gør så mange gode ting for dig selv, find ud af, hvad der tanker dig op og gør dig glad. Når vi er glade og tanket op, så skælder vi mindre ud..

Lad os nu få noget fokus på, at vi som forældre i ny og næ skælder ud. Lad os være nysgerrige ift hvorfor og hvornår det sker. Lad os være ligeså tilgivende overfor os selv som forældre, som vi er overfor vores børn, når de gør noget, der ikke er smart..

Lad os have tillid til, at vi alle gør det bedste vi kan. Og være helt sikre på at forældre, ligesom børnene, heller ikke bliver bedre af at blive skældt ud..

Når vi acceptere og viser tillid, så bliver der så meget energi frigivet fra at bære på skyld, skam og dårlig samvittighed, at vi som forældre kan finde overskud til at ændre på det, der skal ændres på.

(Og nej, jeg er ikke fortaler for skæld ud, og jeg mener, vi skal gøre alt for, at børn vokser op uden skæld ud. Men samtidig er jeg overbevidst om, at oplysning om at det skader, gør mere skade end gavn. Vi kommer meget længere ved at støtte forældre i, at de er ok))

Smid gerne en kommentar. Hvad tænker du? Hvad virker for dig?

Fix aldrig noget dumt, med noget endnu mere dumt!

Fix aldrig noget dumt, med noget endnu mere dumt!

Jeg blev for noget tid siden kontaktet af en journalist, der gerne vil have min kommentar på en sag i Nordjylland.. hun havde ikke så mange info og detaljer, så jeg kan ikke garantere for, at den er helt sandhedstro. Men i korte træk var historien sådan:

En dreng havde smurt margarine på en mands vindue.. manden kommer, mens drengen gør det, manden bliver vred og smører drengen ind i margarine, drengens forældre lægger sag an, manden får en dom..”

Hmm, hvad skulle jeg svare på det.

Der er jo mange ting at tage i betragtning. Drengen var jo på en andens mands grund, drengen havde gjort noget dumt. Vi ved ikke, om drengen har gjort det mange gange, eller om der er en bagvedliggende grund. Nå, men som jeg allerede har skrevet, kunne jeg ikke få flere detaljer, så mit korte og eneste svar var:

”Når nogen gør noget, som ikke er smart eller måske decideret dumt, kan vi ikke løse det ved at gøre noget, der er endnu mere dumt”.

Så derfor vil min opfordring være, lad os alle prøve at gøre noget fornuftigt, når der er nogen i vores omgivelser, som gør noget dumt eller usmart, og måske specielt ift vores børn..

Jeg kan ikke finde ud af noget, Mor!

Børn, der har en overbevisning, eller tænker “dårlige” tanker om sig selv..

Det kan være børn, der går rundt og tænker: ” mor kan bedre lide min storebror end mig”, “jeg har ingen venner”, “jeg kan ikke finde ud af noget”, etc..

Det, de fleste af os voksne gør i disse situationer, hvor barnet åbner op og fortæller det, er at vi ønsker, at deres smerte skal gå væk hurtigt muligt, og prøver derfor at overbevise dem om det modsatte..

“nej, mor kan da ikke li storebror bedre end dig, hvor kunne du dog tro det”, “jo, du leger jo engang imellem med Peter”, “Du er da meget god til at tegne” etc..

Hvis vi nu tør være i deres smerte med dem, uden at prøve at få den til at gå væk, så kan vi fx sige:
“Går du virkelig rundt og tænker, at jeg bedre kan lide din storebror. Det må godt nok være svært at skulle tænke sådan. Jeg vil være opmærksom på, hvad det er, jeg gør, som får dig til at føle sådan, for det er slet ikke meningen og det er slet ikke rart for dig, at du skal gå og tænke på det”

“Går du rundt og tænker, at du ikke har nogen venner? Det må godt nok være svært at gå at tænke på det helt selv”

“Tænker du, at der ikke er noget, du er god til? Jeg kan godt forstå, at du bliver ked af det, hvis det er sådan du går og tænker om dig selv”

Når vi virkelig lytter til vores børn og er nysgerrige på dem, så får vi så mange muligheder for at lære vores børn bedre at kende og vi får mulighed for at få et indblik i, hvad der sker inde i dem.

Samtidig får vores børn mulighed for sammen med en voksen at være nysgerrig på deres indre tanker og overbevisninger.

Så simpelt og stadig så svært.